Dagen i dag startede med at jagte en skrue. Sidste år fik jeg en kødhakker af min mor i julegave, den har stået og ventet på at det skulle blive jul igen, så jeg kunne prøve den. Det viser sig så at den skrue, der skal skrue håndtaget fast, er skæv. Jeg var hele byen rundt, men endte i imerco hvor den er købt og de er bare såå søde. De gav mig en anden og den passer perfekt. Bagefter fik jeg også lige handlet ind, til alle årets julegodter. Jeg skal i år prøve et par nye ting, men jeg skal nok vise jer mere, når de er bagt.
Eftermiddagen brugte jeg hos min mor, sammen med min nevø Viktor. Han har fart på og vi nåede virkelig bare så mange ting. Vi lavede en juledekoration, klippede et juletræ, malede med vandfarve, byggede med duplo, hamrede og skruede, legede nisser, dansede, læste bøger, hørte julemusik osv.. Det var virkelig bare nogle dejlige time, han er så skøn og jeg havde sådan savnet ham. Ser ham igen på lørdag, der skal vi til hans lillesøsters barnedåb.
Aftenen har jeg brugt på at lave småkagedej og en portion til saltkaramel chokolade trøfler. Så i morgen skal jeg igang med at bage, der kommer til at stinke så meget af smør, i hele hytten. Skal også lave noget rocky road konfekt, brændte mandler og nogle havregryns kugler. Tror dog ikke jeg når det hele i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar