Allerede sidste år, havde jeg en ide om at jeg skulle prøve bage nogle julesmåkager, med havregryn. Det blev dog aldrig rigtig til noget, men i år sker det. Jeg har fået denne opskrift fra Simone, det er en opskrift hun har fra sin farmor. Er ikke sikker, men jeg tror jeg fik over 5 plader af denne opskrift, så der er dejlig mange.
Ingredienser:
225g blødt smør
375g sukker
3 æg
3 tsk vaniljesukker
3 nip salt
3 spsk mel
225g havregryn
Hakket chokolade. (kan undlades)
1: Rør smør og sukker godt sammen med håndmixer.
2: Kom æg i, et af gangen imens du fortsætter med at røre.
3: Kom vaniljesukker, salt, mel og havregryn i, lidt af gangen.
4: Vend til sidst chokoladen i og nu er du klar til at bage.
5: Brug en teske til at sætte små kugler, på str med en 2 kr, på en plade med bagepapir.
6: Tryk kuglerne lidt flade og bag i varmluft ovn 180 grader i ca 10 minutter.
7: Afkøles på rist, inden de kommes i en kagedåse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar