google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: April tanker.
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___

3. april 2019

April tanker.


Det er nu en måned siden, jeg sidst har skrevet lidt, her på bloggen og jeg er begyndt at få en del spørgsmål. Jeg skal skynde mig at sige at jeg har det rigtig godt. Jeg er ved at finde mig selv, efter en hård vinter og det går ret godt. Jeg prøver være mere i nuet og bare suge foråret til mig.

Jeg har oplevet en masse dejlige ting, som jeg virkelig har haft lyst til at skrive om herinde, tiden er bare fløjet fra mig. Jeg har været sammen med dejlige mennesker, har fået trænet og gået en masse,  været til koncerter og forsøgt at mærke efter og bruge min sunde fornuft..

Det har været en hård vinter og jeg har været ramt af sorg og samtidig været psykisk udfordret og meget sensitivt. Det sensitive har fyldt rigtig meget, og nu hvor jeg er ved at få det lidt bedre psykisk, mærker jeg det hele meget fysisk. Jeg har svært ved at vænne mig til lyset, dufte og lyde. Jeg elsker foråret, men det er også svært, når man er sensitiv og det hele lige vender.. Så det har egentlig været sådan et hads-kærlighedsforhold.

Jeg har også haft det svært med at rumme andre mennesker. Jeg er normalt ret åben og god til at lytte og være der for andre, men jeg kan godt mærke, at jeg lige for tiden, har en grænse og haft brug for at fokusere på at finde mig selv. Det har egentligt ikke så meget med andre at gøre, men det er bare noget der sker inden i mig, når det hele er lidt svært. Jeg har nydt at være sammen med mennesker, der giver mig god energi, som motivere mig og som har lyst til at gå en spontan tur i solen. Jeg har en stor forståelse for, når andre har det svært, da jeg selv har prøvet det, men når man selv er på vej op af hullet, så kan det være svært at finde en balance. Jeg har stadig lyst til at være der for andre, men har også haft brug for at nogen var der for mig. Man behøver ikke engang sige noget særligt, jeg er så sensitiv at jeg kan mærke det og det betyder mere end noget andet.

Når det så er sagt, så har jeg det rigtig godt. Jeg er ved at slippe fri af vinterens jerngreb, jeg prøver rumme sorgen, selv om jeg tænker på min Mormor, hver eneste dag. Jeg har ikke læst en bog i flere måneder, jeg har ikke hæklet i ½ års tid og tiden suser bare forbi. Jeg har fokus på at passe min træning og komme ud hver dag, at det lykkedes, er for mig et mirakel. Jeg har aldrig været så aktiv, som jeg er lige nu og det er en vigtig prioritet for mig. Jeg nyder at være sammen men andre mennesker, men kan også mærke at jeg skal passe lidt på mig selv. Husk at finde ro ind imellem, i min hverdag.

Der var en der skrev til mig i dag, at jeg jo har et stort talent, for at komme igen og det var så dejligt at få at vide. For jeg ved det jo godt selv, men at andre også kan se min udvikling, er en dejlig støtte. Tak til alle jer der "ser" mig og er der. I ved det nok ikke selv, men det betyder rigtig meget.

https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ https://www.instagram.com/jeanettekhenriksen/ https://twitter.com/Jeakh https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts

2 kommentarer:

  1. Dejligt at høre fra dig herinde <3

    Men hvor er det godt at du får prioriteret dig selv og at finde balancen igen <3

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes det er skide svært, men kan også mærke at det er vigtigt og godt for mig.. Men jeg savner at læse og hækle.. Jeg har en drøm om at skrue mere ned for min skærm spild tid.. synes virkelig jeg hænger fast i at kigge på ligegyldige ting.. min mor foreslog at jeg kunne ha en ugentlig dag, hvor jeg feks kan læse, hækle eller være kreativ.. Jeg er ikke så god til at planlægge det, men burde måske prøve det..

      Knus <3

      Slet