Nogen af jer, husker måske at jeg for nogle uger siden, var ude og samle lidt sten på stranden, til at male på. Få dage efter, spurgte min veninde Anne Louise mig, om jeg kendte til Facebook gruppen "Nordfyn ROCKS". Det gjorde jeg ikke, men blev da nysgerrig. Det er en gruppe for folk, der maler på sten, som så bliver lagt ud, så andre kan finde dem. På bagsiden af stenen, skal man så skrive at folk gerne må dele et billede i gruppen, når de finder stenen og så gå ud og gemme den igen bagefter. På den måde, vil de sten som er med, vandre rundt forskellige steder og det er altid spændende, hvem der finder dem og hvor.
Anne Louise og jeg, kender hinanden fra Ingress og vi er faktisk modstandere i spillet, men derfor kan man godt være venner og ha det hyggeligt med hinanden. Så hun foreslog at det kunne være sjovt, hvis jeg ville lave et par Ingress sten, som de kan ha med, når de skal til Amsterdam og spille Ingress, til et stort event dernede. Jeg vidste med det samme at det skulle være sten, som skulle være sjovt for alle ingress spillere at finde og derfor ha begge hold's farver. Jeg er feks på de grønne's hold og Anne Louise er på de blå's hold og når man har event (Anomaly) eller ses på tvært at holdene, kalder man det X-faction i spillet.
Som i kan se på billedet ovenover, har jeg lavet 4 sten, som nu skal med Bo og Anne Louise til Amsterdam. Ville egentlig kun ha lavet de små, men da jeg blev drillet lidt, så tænkte jeg at de da kunne få lov til at slæbe den store med også. Den er ca på størrelse med min hånd, når jeg strækker fingrene. På billedet her i højre side, ser i så bagsiden af den store sten. Det hele er malet/tegne i frihånd, men jeg synes gerne det må se hjemmelavet ud, det er jo det der er charmen.
Anne Louise har lige været forbi og hente dem og nu bliver det bare spændende, om de bliver fundet, når de kommer til Amsterdam. Håber i får en skøn tur :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar