Min største udfordring som blogger er:
Når jeg blogger kommer det direkte fra hjertet, jeg har utrolig mange tastet fejl og hader at bruge tid på at rette bagefter. Så det sker at der er fejl, men til gengæld er det skrevet direkte fra hjertet.
Den næste ting er at jeg hele tiden skal finde min grænse, for hvad jeg kan dele med andre. Jeg skriver meget personligt, ærligt og åbent, men der er ting jeg ikke vil eller kan skrive om. Jeg ønsker ikke såre andre på min blog, hænge nogen ud osv. Det er hele tiden en fin balance og vil også rigtig gerne tages alvorlig.
Nogen gange tænker jeg at det ville ha været lettere hvis jeg feks havde valgt at være en anonym blogger. Så kunne jeg krænge mine tanker og mit hjerte helt ud. Slippe for af bruge mit personlige filter. Jeg vælger helt selv at blogge og jeg kan li det, men der er også en bagside af medaljen. Ens omgangskreds følger med på bloggen og ved derfor tit hvad jeg foretager mig. Så derfor kan kontakten i perioder blive mindre. Jeg har perioder hvor jeg savner at folk spørger mig noget mere direkte, hvordan jeg har det eller hvad jeg laver. Jeg har en enkelt gang eller to fået at vide at man jo kan læse alt om mig her på bloggen, så derfor behøver man jo ikke spørger. Det er bare ikke altid 100% rigtig. Jeg virker måske meget ærlig og åben, men der er rigtig mange ting, jeg aldrig skriver om her. Så man får altså stadig kun en del af mig her og ikke hele mig.
Nå, men nok om det. Erik nævner at han hjælper folk med at skrive bedre tekster, hmm.. Nu har jeg jo en diagnose, der gør at jeg er ret tosset med mig selv. Synes han mon at mine tekster fejler noget?? Jeg synes ikke jeg behøver hjælp til at blogge, det går da meget fint. Ha Ha.. :D
Har mange flere udfordringer som menneske, men det er jo en helt anden sag. :P
