Ville du vide det, hvis??

Jeg skal ha taget sådan en celleprøve ved lægen i morgen, i forbindelse med en livmoderhalskræft test. Jeg prøvede det da jeg var 25 år og nu er det så tiden igen. Det er ikke noget der rør mig og jeg har altid ment at det var vigtig at få tager alle de der undersøgelser, ikke kun for min skyld, men også for andres.. Jeg forklare lidt længere nede hvorfor.. :D

Jeg nævnte for min Mor i dag at jeg skulle ha taget den der celleprøve og hun rystede næsten ved tanken. Jeg spurgte hende om hun aldrig er blevet testet og der fik jeg tydeligt svar.. Nej, jeg vil ikke vide hvis jeg er alvorlig syg med feks kræft.

Det kommer ikke rigtig bag på mig at min Mors holdning er sådan, men jeg tror alligevel ikke rigtig jeg forstår hvorfor nogen vælger uvisheden. Det er i min verden uvisheden der dræber. Jeg ved ikke om jeg er lidt naiv, men jeg mener at chancerne for at overleve kræft i dag er ret store.

Jeg ved ikke om det er min enorme kontrol freak trold, som bor inden i mig, der bare vil vide alt om alt, eller om det i bund og grund er sund fornuft. Jeg ved bare at jeg til hver en tid, ville blive undersøgt, for de ting vi som dansker bliver tilbudt. Der er jo en mening med de celleprøver. Min tanke er også at for hver gang nogen bliver undersøgt, så bliver lægerne bare en lille dråbe bedre og de kommer bare lidt tættere på at kunne bekæmpe kræften og det vil jeg til hver en tid gerne støtte..

Ja og så synes jeg personligt også at min skylder sine nærmeste at blive testet og leve så længe, det nu engang er muligt. Kræft der ikke opdages i tide, dør man sku af.

Nu er jeg nød til at spørge jer: Hvis du nu fik kræft, ville du så gerne vide det, eller ville du aller helst leve i uvisheden uanset hvad??