Jeg lovede jer den anden dag at jeg nok skulle fortælle, hvordan jeg har haft kræften tæt inde på livet. Jeg er dog nød til at starte det her indlæg lidt skævt.
I fredag da jeg kravlede i seng, havde jeg rigtig svært ved at sove. Jeg lå der i sengen, med uro og pludselig fik jeg "besøg". Mine faste læsere ved at jeg ind imellem, får besøg af mine kære, fra den anden side. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det, men har faktisk oplevet det flere gange. Uanset om det er noget jeg forestiller mig eller ej, så er det altid en rigtig kærlig og rar oplevelse.
Fredag aften fik jeg besøg af Mary-Ann, som er min venindes Mor. Mary-Ann fik sine smukke vinger d 22 juli 2011. Vi mistede hende til kræften og det var en enormt svær tid at gå igennem.
Jeg mindes hende altid med masser af varme og kærlighed. Hun er savnet helt ubeskrivelig og det var simpelthen så skønt at mærke hende i Fredags. Hun tog min hånd, holdt om mig og vi snakkede. Hun fik mig til at føle kærlighed, varme, ro, tryghed og glæde. Hun fortalte mig at hun er stolt af sine børn og at hun stadig følger os alle sammen. Hun passer på os og beskytter os. Jeg ved det lyder tosset med hold om hvor er de besøg guld værd. Jeg savner hende ufattelig meget og ville ønske hun kunne være her sammen med os. Hun er et af de kærligste mennesker jeg har mødt og hun vil altid ha en kæmpe plads i mit hjerte.
Mary-Ann er ikke den eneste jeg har mistet til den forfærdelig sygdom. For ca 1 års tid siden, mistede jeg min
Farfar. Han havde levet på lånt tid i mange år, men måtte til sidst gi' op. Han kæmpede i rigtig mange år, med flere sygdomme og hold nu op, hvor jeg savner ham. På trods af utallige besøg på sygehuset, masser af medicin og smerter, kunne han altid få os til at smile. Han var en livsnyder og hvis der er noget jeg har arvet fra ham, må det bestemt være det. Kære Farfar hvis du en dag kommer forbi, så lover jeg at du må stoppe mig i dybfryseren og jeg betaler gerne alle 5'erne tilbage. Jeg ville gi alt hvad jeg har, for at høre dig sige, bare et par af dine friske jokes.
D.29 august i år mistede min Kusine hendes mand Troels, til den forfærdelig sygdom. Han blev desværre kun 29 år og hvor er det bare pisse uretfærdigt. I dag er det 2 år siden, han fik taget den første blodprøve og fik at vide at der var mistanke om leukæmi. Personligt har jeg rigtig svært ved at forholde mig til at nogen skal herfra, så tidligt. Det er som om min krop og mit sind prøver at skubbe det på afstand. Jeg var med til at sende ham på sin sidste rejse og det var en utrolig smuk oplevelse.
Det var bare et par af mine historier, desværre er der flere af slagsen. Jeg vil sluttet dette indlæg med at spille 3 sange. 3 sange som har været med til at sende de 3 nævnte på deres sidste rejse. 3 sange som altid vil ha en helt bestemt betydning hos mig. I dag tænder jeg 3 små lys for 3 dejlige engle.
Mary-Ann's Sang:
Farfar's Sang:
Troels Sang:
