google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Knækbrød
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___
Viser opslag med etiketten Knækbrød. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Knækbrød. Vis alle opslag

28. maj 2015

En god ide eller ej?

Selv om kroppen og mit sind køre sit eget spil i disse dage, så var jeg nød til at prøve noget andet end sofaen og kage. Jeg har i efterhånden nogle uger nu, spist alt for usundt. Jeg ved ikke om det er det rigtige tidspunkt, men hvis jeg ikke skal ligne en gang blævrende budding, når jeg skal på stranden, så skal jeg vidst slå bremsen i nu.

Jeg skal ikke på slankekur, men jeg er nød til at ændre på nogen af mine vaner. I panik har jeg drukket padderokke te og bagt knækbrød. Ej, min fornuft siger mig i hvert fald at jeg ikke kan blive ved med at lege kage-monster, så må prøve med andre alternativer. Hjemmelavet groft knækbrød er altid et hit og ellers må jeg finde et par andre ting. Måske noget spinat-pesto og yoghurt. Jeg har i dag bagt 4 plader knækbrød, så er der lige til noget tid. Kæresten er også rigtig glad for at ha et par stykker med på madpakken.

Prøvede tidligere at lokke min veninde til Fyn, for så havde vi en anledning til at spise kage.. Hun kunne desværre ikke lokkes, så ingen kage til mig pt. Kan i høre at jeg stadig diskutere med mig selv med hensyn til, om det her er en god ide eller ej.. ? :D

Og nu kan jeg mærke padderokke te'en, skal virkelig af med vandet.. Ses.. :D

10. februar 2015

Lækker start på ugen.

Så frisk og lækker så jeg ud til morges, det er noget helt andet nu.. Ha Ha..

Som i måske har gættet, så er jeg lige i blog humør, tror det er mit 4 indlæg her til aften. Jeg havde bare så meget, jeg gerne ville vise jer og det ville bliver alt alt for langt, i et enkelt indlæg.

Jeg har haft en super god dag, både med hygge og praktisk. Startede med at handle og shoppe lidt. Var både på apoteket, i Matas, Imerco, Bøger & Papir, Netto og Fakta. Tror jeg var væk en times tid og så var det ellers hjem og få rugbrødet i ovnen.

Jeg lavede jo rugbrødsdej i går aftes, men opdagede til aller aller sidst at jeg manglede rugmel, hurra Jeanette.. man kan sku da ikke bage rugbrød uden rugmel.. ha ha.. Men jeg fik købt noget til morges og fik det blandet i dejen og så gik det fint alligevel.

Eftermiddagen brugte jeg på at se 2 film og bage knækbrød. Fik da også lige taget noget neglelak på bagefter. Der er flere måneder siden, jeg har haft lak på og det er altså for dårligt, jeg er flere liggende som jeg aldrig har prøvet. I dag blev det en Brun fra Elf, som var med i julegaven fra Mette, kom lidt mat-lak ovenpå, det ser mega cool ud.

Vi køre stadig den sunde stil her og i dag blev det til ovnstegt kylling med salat, avokado og tzatziki. Det smagte virkelig vidunderligt. Kylling smager bare meget bedre, når det er lavet som en hel kylling. Jeg laver det altid i ovnen, i en stegepose og det bliver bare så saftigt.

Jeg har pillet resten af kylling og lavet en lille kyllingesalat vi skal ha i morgen. Glæder mig allerede.

Nu må jeg vidst hellere i seng, har en plan om at jeg vil træne i morgen. Jeg har haft en god start på ugen, håber også i er kommet godt ind i den nye uge. Nat Nat :D

17. januar 2015

Her dufter af brød.


Dagen i dag er helt stille og rolig. Hele hytten duftede af rugbrød til morges, efter mit rugbrødsbagning i nat. Ja jeg bagte rugbrød kl 2 i nat. Havde lige regnet lidt skævt på hævetiden. Vi har brugt dagen i dag på at bage knækbrød, smage på det nye rugbrød og så var vi inde forbi min svigermor med et rugbrød og nogle knækbrød. Hun havde besøg af vores nevø Malte, så ham fik vi også lige snakket lidt med. Han kommer og besøger os næste lørdag, så vi skulle jo lige aftale menuen osv. Han vil gerne ha Pitabrød med majs og ananas. Nu slapper vi bare af og ellers står aftenen på rester til aftensmad og måske en film i aften. Synes også vi begge har fortjent det.

7. januar 2015

Første hjemmebagt Knækbrød.

I eftermiddags, så jeg i køkkenhygge gruppen på Facebook, en som delte en opskrift på knækbrød. Jeg har flere gange overvejet at bage nogen, men det er først i dag, jeg prøver det. Jeg havde i forvejen de fleste ting fremme, efter at ha bagt rugbrød tidligere, så kunne lige så godt bage det med det samme. Jeg ved at nogen er nysgerrig efter en opskrift, så her kommer den. Jeg har valg at skifte ½ hvedemel ud med fuldkorns speltmel, men det er helt op til en selv. Man kan bruge det man har. Jeg har også valgt at komme birkes i dejen, men igen kan man bruge det man har. I får min tilrettet opskrift her.

Du skal bruge: (ca 25 stk)
100g Hvedemel.
100g Fuldkorns speltmel
1 1/4 dl Olie.
2 dl Vand.
50g Havregryn
50g Græskarkerner
50g Hørfrø
50g Solsikkekerner
50g Sesamfrø
1 spsk Birkes
1 tsk Bagepulver
1½ tsk Salt.


1: Bland alle ingredienser sammen og ælt dem til en fast men klistret dej. (husk at tænd ovnen)

2: Find 2 bageplader frem og dryp vand på dem, det vil få bagepapiret til at sætte fast. Kom bagepapir på og del dejen i 2.

3: kom dejen på hver sin plade og spred det ud i så tyndt lag du kan. Brug evt spatel, dejskraber, fingre, ske eller hvad du synes er bedst. Jeg brugte selv dejskraber fugtet med vand.

4: Skær dejen ud i firkanter eller de former du ønsker dem.

5: Pensel med vand og drys med evt birkes og sesam som jeg har gjort. Du kan også drysse med andre ting, feks hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner eller andet.

6: Bag i ca 20-25 min midt i ovnen ved 200 grader i forvarmet ovn (180 grader ved varmluft). Hold godt øje med dem, de skal være gyldne.

Det er første gang jeg prøver med knækbrød og jeg er meget imponeret over, hvor let det var og hvor godt de smager. Kan helt klart anbefales.

27. juni 2014

Wasa Surdeg Knækbrød.


I går prøvede jeg at købe to nye slags knækbrød. 
Eller jeg ved faktisk ikke om de er specielt nye, jeg havde bare ikke set dem før.
Jeg har nu smagt begge slags og de er overraskende gode. 
Jeg prøver stadig at bruge min sunde fornuft og der er knækbrød ind imellem en god løsning. 
Oftest kommer jeg lidt pikant ost på, på billedet er det den grønne pikant.
Det er ikke noget jeg spiser hverdag, men ind imellem som et mellemmåltid, hvis jeg har travlt. 

Kan du li knækbrød??