Se Mit Sind - Føles næsten som et Mirakel

Dette indlæg har jeg skrevet på SE MIT SIND, men i skal ikke snydes for at se det.  

Har været ramt af forkølelse i et par dage og det sidder stadig i kroppen, men humøret er helt i top. Jeg bliver næsten rørt ved tanken om at denne jul og generelt December, er gået så godt. Der er virkelig en hel masse følelser, som hele tiden rammer mig og utrolig nok, er de stort set alle sammen gode følelser og tanker.

Jeg blev syg i 2006 og siden har jeg faktisk ikke rigtig kunne nyde en ordenlig jul. Så nu, hvor jeg oplever det, føles det næsten som et mirakel. At jeg skulle få lov til at opleve julens glæde igen, det fatter min hjerne næsten ikke. I år har jeg stort set ikke, været ramt af hverken psykisk eller fysisk stress og fordi jeg har fjerne så mange forventninger som muligt, er det lykkedes mig at glæde mig over de ting, som jo i virkeligheden betyder noget.

For engang skyld er jeg Okay. Bare at være okay er ret stort for mig, som ofte har kaos indeni. Så lige nu, nyder jeg virkelig bare de sidste dage af året og så glæder jeg mig til 2016, tør slet slet ikke tænke på hvordan 2016 bliver, når jeg kan starte året med godt humør. Jeg plejer starte året med stress, udbrændthed, angst og kaos. Føler næsten at jeg har en energi indeni, som venter på at blive sluppet løs i det nye år. Så kære 2016 - Kom og tag mig.  

Fascineret af Andreas.

Jeg har hele formiddagen fulgt med på TV2 News for at se det de kalder "hatch opening". Det vil sige at de er komplet sammen med rumstationen og klar til at åbne lugen.

Jeg synes det er helt vildt overvældende og fascinerende. Så sidder man her på jorden og kan være bange for at gå udenfor og så rejser Andreas bare ud i rummet og svæver rundt i en rumstation. Ja det er måske lidt noget pjat, men jeg blev så overvældet at mine tårer begyndet at trille. Det er så vildt at min hjerne slet ikke fatter det og der sidder han så. Han ser ikke særlig imponeret ud, men dog rigtig glad. Samtidig har han en samtale på dansk med sin bror og sin mor, som virker så afslappet at jeg næsten ikke kan være i min egen krop.

Livet og universet er altså et mirakel.

R.I.P min kæres Bodil.

Ja, vores kære Bodil sov stille ind i fredags. Vi var godt klar over at hun var blevet en ældre dame og at hun nok ikke ville leve så længe mere. Hun var begyndt at gå underligt at se meget gammel ud.

Det er utrolig at man kan knytte sig så tæt med sådan et lille væsen, men for mig vil hun altid være noget helt specielt. Hun var virkelig et lille mirakel og jeg savner hende helt vildt. I kan læse hvordan det hele startede i indlægget: En hamster blev til fem.

Hendes bur er meget tom og her er helt stille i stuen, det er virkelig underligt. Heldigvis har vi stadig hende ene søn. Vi har også snakket om at vi gerne vil ha en lille ny hamster, men nu må vi se hvad der sker. Denne gang vil jeg gerne ha en rigtig med stamtavle osv, hvis vi finder en. 

Smukke vanddråber.

Jeg har gemt mig bag de nedrullede gardiner i dag. Dog måtte jeg til sidst tage mig lidt sammen, hoppe i bad og trække gardinerne op. Det smukkeste syn kom frem. Et smukt spindelvæv med vand dråber. Jeg har aldrig rigtig haft muligheden, for at tage vanddråbe billeder, men nu var chancen der. Jeg havde kun 5 min, inden jeg skulle ud af døren, men nåede lige at tage et par stykker.

Vanddråber er en af livets små glæder.

Tænkt at noget så enkelt kan være så enormt smuk og livsbekræftende.

Jeg måtte hurtig ud af døren og nåede kun lige ned i bilen, før jeg igen måtte tage et billede.

Dog havde jeg kun lige min mobil på mig.

Et smukt blad, som er igang med at skifte farve, var landet på bilens våde soltag.

At jeg er kommet dertil hvor jeg igen kan se, livets smukke glæder er et mirakel.

www.facebook.com/JeasBlankeTanker