Prinsesse-farvet roser til dig.

I dag er det 3 år siden, min dejlige Prinsesse fik sine smukke vinger og fløj bort, på en smuk lyserød sky. Hendes søde niece Nadja, har været forbi hendes mindesten i dag og var så sød at tage nogle roser med fra mig.

Nadja spurgte: Hvad farve skal blomsterne være?

Jeg svarede: Prinsesse-Farvet. <3

Prinsessen var i mange år den eneste, som forstod mig og som rigtig kunne acceptere, hvor syg jeg var. Når min verden brød sammen, var hun der for mig. Hun boede i København, så der var langt imellem os, men hun var alligevel, den som jeg i langt tid, følte mig aller tættest på. Vi forstod hinanden og jeg forsøgt at gi' lige så meget tilbage til hende, som hun havde givet mig.

Aller Kæreste Prinsesse.
Jeg savner dig helt ubeskrivelig, men jeg kan også mærke at du har det godt. Det giver mig en ufattelig ro og styrke. Jeg kan mærke du er hos mig og det giver mig tryghed. Jeg er ikke længere så bange for at dø, for jeg ved at du vil stå med åbne arme og tage imod mig. Men jeg er ikke færdig med livet endnu, fortsætter kampen her på jorden og jeg kan mærke du hepper på mig. Kan næsten forestille mig at du står i dit Cheerleader kostume og råber af mig. Du har og er stadig en kæmpe støtte for mig. Når livet et svært tænker jeg ind imellem på, hvad vi to tidligere har været igennem og så ved jeg at det hele nok skal gå. Du vil altid ha en kæmpe plads i mit hjerte og jeg glæder mig så meget, til vi skal sidde på en lyserød sky og spise 4-lags lagkage.

Elsker dig <3

Afsked med Psyk.

I går fik jeg sagt farvel til psyk. Jeg kørte hjemme fra kl 10, fik hentet blomster og kl 11 var jeg i Middelfart. Hele vejen derned løb tårerne ned at kinderne. Egentlig ikke fordi jeg var specielt trist, men var totalt overvældet af alle følelser. Da jeg gik ind til samtalen rystede jeg og mit hjerte havde overdrevet meget fart på. Måtte virkelig koncentrer mig om at trække vejret og komme lidt ned i gear.

Hun blev super glad for blomsterne og kortet. Sagde til hende at hun gerne måtte vente med at læse kortet, da jeg ikke var sikker på at jeg kunne rumme det, men hun fik lov alligevel, for hun var meget nysgerrig.

Samtidig havde hun også en lille fin pakke og et kort til mig. En lille keramik engel. Til at starte med, troede jeg faktisk at den skulle ligne et lille spøgelse med hul i hovedet, men det er en engle med glorie. Men den har altså lidt hul i hovedet og det må den gerne ha.. :D

For at være helt ærlig, så synes jeg faktisk at den er så grim at den er sød. Jeg er normalt ikke til keramik og nips, men den er noget helt specielt og den vil fremover, hjælpe mig med livets mange svære beslutninger. 

Eftermiddagen gik med lidt forberedelse til weekenden og en god morfar. Jeg var simpelthen så træt, efter min afslutning med psyk. Jeg ved stadig ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig til det, men det tager nok lige nogle dage. Det var en god, kærlig, varm og rørende afsked, men samtidig også enormt angst provokerende.

Inviterede Søren ud og spise til aften. Han ville gerne en tur på Mammas i Odense, så det blev det til. Virkelig en af vores yndlingssteder i Odense og havde virkelig fortjent det. 

Efter lækkert mad kørte vi hjem. Søren fik lige prøvet sit tøj til weekend, så vi er sikker på at alt er som det skal være og så ellers bare afslapning. Jeg stoppede fødderne i et fodbad og fik dem ordnet. Hold nu kæft, hvor er der altså langt ned til de fusser.. Ha Ha..

Ialt var det en super dejlig dag, men også fuld af følelser, tanker og bekymringer. Jeg ved det hele nok skal gå og at jeg godt kan stå på egne ben. Sagde til Søren: Nu hænger du på mig og selv om han ind imellem synes det er svært, så er det helt okay med ham. Han er sgu da ret sej. Elsker at vi altid er der 120% for hinanden <3

www.facebook.com/JeasBlankeTanker 

R.I.P min kæres Bodil.

Ja, vores kære Bodil sov stille ind i fredags. Vi var godt klar over at hun var blevet en ældre dame og at hun nok ikke ville leve så længe mere. Hun var begyndt at gå underligt at se meget gammel ud.

Det er utrolig at man kan knytte sig så tæt med sådan et lille væsen, men for mig vil hun altid være noget helt specielt. Hun var virkelig et lille mirakel og jeg savner hende helt vildt. I kan læse hvordan det hele startede i indlægget: En hamster blev til fem.

Hendes bur er meget tom og her er helt stille i stuen, det er virkelig underligt. Heldigvis har vi stadig hende ene søn. Vi har også snakket om at vi gerne vil ha en lille ny hamster, men nu må vi se hvad der sker. Denne gang vil jeg gerne ha en rigtig med stamtavle osv, hvis vi finder en. 

Jule Blog Challenge #12 - Noget jeg savner.

Jeg har tænkt længe over hvad det egentlig er, jeg savner lige nu. De fleste ting jeg er kommet frem til, er meget sentimentale, så dem har jeg i første omgang, valgt at springe over i dag.

Svaret er derfor: Jeg savner at hækle..

Jeg valgte i August at jeg ville lære mig selv at hækle og det gik egentlig rigtig godt, men det tog overhånd. Jeg ødelagde mit hånd og siden Oktober, har jeg slet ikke kunne hækle. Min fys har faktisk færdig behandlet mig, for nogle uger siden, men jeg kan tydelig mærke at min hånd ikke er 100% iorden endnu. Hun sagde at jeg gerne må prøve at hækle bare lidt, så længe jeg hele tiden mærke efter og jeg husker at holde masser af pauser. Jeg har besluttet mig for at jeg i denne uge vil prøver om jeg kan hækle bare lidt.. 5-10 min af gangen, ville lige nu være fint for mig.

Jeg havde endelig fundet noget, som jeg bare blev rigtig glad for og så ender det med en hånd med Karpal Tunnel Syndrom. Jeg håber jeg kan hækle lidt, men nu må vi se. Jeg må passe på og så må jeg se hvad hånden siger til det..

Dette er dag 12 i min Jule Blog Challenge.

En dejlig tanke.

Min venindes Mor, Mary Ann gik desværre bort alt for tidlig. Jeg havde et super godt forhold til hende og hun var blevet som en veninde for mig. Jeg savner hende rigtig meget og synes ikke det bliver lettere. Det er nu over 3 år siden og på søndag, skal jeg til hendes barnebarns dåb. Jeg ville sådan ønske at hun kunne være her og opleve det hele, sammen med os. Hun ville være så taknemmelig og stolt. Jeg ved hun er hos os, passer på os og guider os. Jeg kommer helt sikkert til at fælde en lille tåre, men prøver samtidig at huske på, alle de gode minder.


Søren og jeg har her til aften, være på en lille cykeltur forbi hendes gravsted. Vi fik gjort det rigtig fint og havde også røde roser med. Det var dejligt at være hos hende. Vi aftalte også lige at hun kan køre med os, til barnedåben på søndag. Ja det er måske lidt tosset, men en dejlig tanke. <3

Tillykke min smukke Engel.

Tillykke med fødselsdagen min dejlige Prinsesse. Jeg savner dig helt ubeskriveligt og dagen i dag, er svær for mig. Ville stadig ønske at der var en telefon i himlen, så jeg kunne ringe til dig. Jeg prøver virkelig at bruge dagen, på alle de gode minder vi har. Jeg husker tydeligt natten til din 30 års fødselsdag. Du ringede til mig i en brandert, drak champagne, spiste pølsehorn fra 7/11 og var i et festligt humør. Jeg håber dagen i dag, er lige så festligt som den nat. Jeg håber der er kage og champagne på en lyserød prinsesse sky. Jeg er sikker på du har en masse dejlige engle omkring dig i dag.

Jeg sender al min kærlighed til dig i dag. Jeg savner dig så meget, men jeg ved vi ses en dag. Du vil altid ha en stor plads i mit hjerte. Love Ya.. <3

Et kæmpe savn.

I dag er det et år siden min smukke prinsesse, gik bort og fik sine vinger. Jeg har hele dagen ledt efter ord. Ord der kan trøste mit store savn, men jeg kan ikke. Jeg kan ikke rigtig rumme alle følelserne. Jeg har pint mig selv med musik der giver minder og gamle beskeder. Dog er det stadig lige så uvirkeligt for mig nu, som det var for et år siden.

Jeg har mærket dig flere gange og du har besøgt mig i mine drømme. Jeg ved du har det godt og det er en lille trøst for mig. De gange jeg har følt dit nærvær, har kun været med smil og kærlighed. Jeg er sikker på min Farfar også har fået sagt hej og sikkert med en lille frisk kommentar eller to.

Jeg savner dig helt ubeskriveligt og du vil altid ha en rigtig stor plads i mit hjerte. Jeg er sikker på vi ses en dag og selv om jeg er utrolig bange, så ved jeg nu at der venter mig kærlighed, når dagen kommer. Indtil dagen kommer, må vi nøjes med at mødes i mine drømme og måske du kan sende et lille tegn i weekenden, når vi kommer ned til dig i Svendborg. Jeg gir kage, hvis du er der.. 

Savner min Prinsesse..

Kirke Juleaftensdag.

Det er efterhånden nogle år siden, jeg har været i kirke juleaftensdag, så i år skulle det være. Kæresten og jeg blev enige om at vi ville i den kirke som høre til hvor han er vokset op. Mener også at han både er døbt og konfirmeret i den kirke. Jeg kan ikke selv huske at jeg har været i Fredens Kirke i Odense før, men det mener min mor jeg har været da jeg var mindre.. Husker det i hvert faldt ikke lige selv.


Vi tog Julegudstjenesten kl 11.30 og synes virkelig det var super hyggeligt. Samtidig sætter sådan en tur også gang i følelserne, når man i år både har mistet en god veninde og Farfar. Det var meget rørende for mig og synes også præsten gjorde det rigtig godt. Han snakkede om lyset, forventningens glæde, Johannes Møllehave, hjerternes fest og samtidig at det også kan være de knuste hjerters fest. Det er okay at savne, vise kærlighed og blive rørt.

Jeg tror det er en tradition jeg vil prøve at være bedre til igen. Det er nu hyggeligt at gå i kirke Juleaftensdag. Det er første gang jeg var i kirke med kæresten juleaften og faktisk tror jeg, han synes det var lige så hyggeligt som jeg, selv om det også lige krævede en lille morfar bagefter. Der er virkelig bare noget enormt fredfyldt over det.

Jule-Hygge-Bage Dag.

I dag har jeg haft Jule-Hygge-Bage Dag, sammen med min søde svigerinde og dejlige lille nevø. Vi fik bagt specier og laver en masse havregrynskugler. Vi lavede både alm specier og også nogen med perlesukker og hakket nødder over på. Vi lavede også både grønne og røde havregrynskugler. 

Det har bare været en utrolig hyggelig dag og vi nåede alligevel alt det, som var planlagt, selv om vi lidt på skift måtte trøste eller underholde den lille trold. Mine lille nevø er desværre blevet syg og det skar næsten i Fasters hjerte at se ham skidt. Håber virkelig snart han får det bedre.

Jeg fik faktisk ikke taget nogle billeder i løbet af dagen, så i må lige nøjes med et, jeg har tager her til aften, af vores fine julegodter.

Fik også sendt en lille tallerken med konfekt, småkager og havregrynskugler med til Odense, som min svigerinde vil aflevere ved min Farmor. Hun fortjener virkelig lidt sødt, her i den svære tid. Min Farfar er virkelig savnet. Mon det hjælper at kaste en småkage op mod stjernerne??

Prinsessen's Hjerter.

For 1 år siden, lavede jeg disse hjerter til min søde Prinsesse. Hun nåede desværre aldrig at modtage dem, da hun kort efter jul, gik bort. Vi havde en drøm om at vi skulle ha set hinanden den jul, men det nåede vi desværre aldrig. Og Pludselig var du væk. Dine mange hjerter, har ligget trygt her hos mig og jeg har jævnligt haft dem fremme, tænkt på dig og sendt dig kærlighed. Nu er det snart Jul og du mangler. Jeg kan ikke engang sende dig et Julekort, som jeg plejer. Du plejer at blive så utrolig glad og ringe i samme øjeblik du modtager kortet. Dine hjerter hænger nu i mit vindue og de spinder rundt og rundt, om sig selv. Jeg ved du kigger med og hvis jeg kunne engle sprog, så ved jeg godt hvad du ville sige. Glemmer aldrig den Jul, vi havde sammen for nogle år siden, det er virkelig et af de bedst minder og hvis du får tid og lyst til at kigge forbi i Julen, så ville det være fantastisk. Savner dig helt ufattelig meget.

Prinsesse Hygge og Engle Massage.

I går aftes kunne jeg virkelig ikke falde i søvn, tankerne farede rundt i knolden på mig. Jeg skulle sove ret tidligt, da jeg skulle tidligt op i dag. Jeg prøvede først at gå i seng, men der kunne jeg slet ikke finde ro. Der var for mange tanker og en kæreste der snorkede helt enormt. Måtte derfor kravle ind på sofaen og prøve at sove der. Efter 2½ times kamp og venten på ham ole lukøje, var jeg lige ved at gå amok. Jeg var helt afkræftet og vidste ikke rigtig hvad jeg skulle stille op.

Jeg prøvede at læse et par nyheder på BT's app. Faldt faktisk over en artikel der hedder : Her er øvelsen, der får dig til at sove bedre Artiklen handler om et forskningsprojekt, som viser at hvis vi siger et par enkelte ord inden vi sover, så falder vi hurtigere i søvn og får også en bedre søvn. Man skal sige ord som feks: Afslapning, Hyggelig, Ro, Søvn osv.. Det skulle gøre hjernen mere klar til at sove. Jeg prøvede det lidt af og kunne faktisk mærke at jeg fik mere ro i kroppen og kom tættere på søvnen, men så skete der noget.

Kunne mærke prinsessen sidde ved siden af mig. Prinsessen er min veninde, som gik bort i februar måned. Ja det lyder måske hele skørt, men følte virkelig hun sad lige ved siden af og talte til mig. Hun sagde at hun har det rigtig godt og at hun bare elsker sine nye engle vinger. Hun tog mig i hånden og fortalte mig at hun altid er hos mig og at de kampe jeg vælger her i livet, skal jeg ikke kæmpe alene. Det vigtigste for mig var at hun sagde at hun har det bedre end nogensinde før, hun er ikke trist mere, hun er ikke træt mere, hun har ikke ondt nogen steder mere. Det fik mine tåre til at trille. Det var på en eller anden måde en stor befrielse for mig. Hun har altid haft sit at kæmpe med og jeg har altid gerne ville se hende ha det rigtig godt og være rigtig lykkelig. Det er som om, en stor sten faldt fra mit hjerte i det øjeblik. Hun fortalte mig også at hun er rigtig stolt af at jeg hele tiden tager kampen op mod angsten og at hun havde en gave med til mig. Hun havde en engel massør ven med. Ja det lyder helt hen i vejret, nu hvor jeg sidder og skriver det, men sådan føltes det virkelig. Englen gik igang med at køre sine rolige hænder, hen over min ryg og massere mig. Det var virkelig beroligende og imens jeg lå der og nød afslapningen, glemte jeg alt om tid og sted. Jeg havde min prinsesse ved min side og en engel der kunne massere. Det var det bedste der kunne ske lige i netop det øjeblik og det fik mig til at falde i søvn.

Der var hun jo..

Da jeg vågnede fra min lille morfar her i formiddags, kunne jeg se at mine veninde Nini, næsten lige havde haft ringet. Jeg ringede hende op med det samme. Havde savnet at høre hendes stemme og snakke med hende. Vejret var jo helt kanon, så spurgte hende om vi ikke skulle smutte på stranden. Den var hun heldigvis helt med på. Det var såå skønt at se hende igen. Vi ses ikke tit nok efter min mening, men man kan jo desværre ikke nå det hele. Så skønt at vi kunne ses spontant, det er bare det bedste. Fik også lokket hende med i bølgerne. Hele 2 gange endda. Hun havde lidt svært ved at indrømme, hvor lækkert vandet var, når man først var kommet under. Har bare været en skøn dag.

 

Lige meget hvad jeg gjorde for at få et fornuftig billede af hende, 

så blev hun ved med at se tosset ud. 

Når vi ses er hun bare mester i at få mit humør helt i top.

Tak for en super lækker strandtur sødeste. 

Håber snart vi skal ses igen. 

 www.facebook.com/JeasBlankeTanker

Hva fanden sker der lige...

Hele min verden er gået i stå og alligevel kan jeg se timerne, minutterne og sekunderne flyver forbi. Tankerne okser bare derud og jeg prøver alt hvad jeg kan at få dem til at stoppe. Jeg synes jeg har svært ved at beskrive, hvordan jeg har det, når nogen spørger. Jeg er hele tiden, alle følelser igennem og den indre uro overtager. Prøver på at finde ud af hvordan jeg får det ud, men hver gang jeg prøver, står kroppen af. Lige nu er der intet der kan aflede mine tanker og følelser. Jeg har bare lyst til at råbe og græde samtidig. Hele dagen i dag har virkelig været nedern. Det overrasker mig helt sindsygt at det hele påvirker mig, så meget fysisk. Hvis jeg prøver rejse mig lidt fra sofaen, er det som om kroppen er ved at skvatte sammen. Jeg må simpelthen finde en løsning. Det skal ud af kroppen. Jeg planlægger lidt en privat terapi, med mig selv i morgen. Høj musik og så bare dans, dans, dans. Ja det lyder måske helt sindsygt, men et eller andet skal der ske. Burde tage ind og træne for at få noget ud, men jeg kan mærke at det ikke går endnu. Tror sgu jeg ville dejse om.

Faktisk har jeg lidt en ide om at grunden til det påvirker mig så meget, har noget med min angst at gøre. En del af min sygdom er at jeg er utrolig bange for døden. Nu er den kommet utrolig tæt på og det gør min forvirret og bange. Overlægen på psyk, sagde til mig sidste år, at jeg ikke er bange for at dø, men bange for at leve. Det tænker jeg tit på. Jeg ved ikke om jeg vil gi ham helt ret, men ja jeg undgår sommetider situationer, fordi jeg er bange. Ja eller egentlig fordi jeg er bange for at blive bange. Heldigvis er min angst ingenting i dag, i forhold til hvad den har været.

Det vigtige lige nu for mig, er at jeg skal finde ud af hvordan jeg bearbejder alt det her og får det lidt ud af kroppen. I dag har jeg haft en trang til at gå ned i kirken og bare sidde der lidt. Jeg ved ikke engang, om det bare er noget man kan, ja og jeg er heller ikke specielt troende. Ikke en tanke jeg normalt ville få, men kunne være det kunne gi mig et eller andet. Hmm og så alligevel ikke, eller?

Prinsessens sidste rejse.

Normalt har jeg ikke de store udfordringer med at udtrykke mig og især ikke her på bloggen, men lige pt synes jeg det er rigtig svært. Jeg kan ikke finde de rigtige ord og jeg kan ikke få sat mine tanker på plads. Jeg er dog i dag fast besluttet på at prøve alligevel.

I Torsdags gik jeg igennem, et af mit livs store udfordringer. Jeg skulle være med til at sende en dejlig veninde og min bedste støtte prinsesse, på sin sidste rejse. Da vi ankom til kirken, var det som om min krop, forsvandt helt ind i sig selv. Bare at tage det første skridt ind i den Kirke, tog alle mine kræfter og alle følelser tog over. Jeg ved at man skal acceptere at være midt i sorgen og at det jo er helt naturligt, når man mister en der har betydet, så ufattelig meget.

Kunne høre hendes stemme i hovedet, prøve på at berolige mig, imens hun selv ikke rigtig kunne forstå, hvad der sker. Det ene øjeblik trøster hun mig og det andet øjeblik trøster jeg hende. Vi er begge bange, men omfavner hinanden og prøver at komme igennem det sammen. Kirken fyldes med mennesker og kærligheden fra alle, mærkes tydeligt. Det beroliger os begge. Sidder der på bænken i min egen bobbel og snakker med dig, synger til dig, krammer med dig.

Sov Sødt, Elskede Prinsesse.

Det var noget af det hårdeste jeg har prøvet, men det var også utrolig smukt og enormt rørende. Imens jeg sad der i kirken fik jeg sagt på gensyn til dig og alle var med til at sende dig på en kærlig og smuk rejse. Rejsen er for mit eget vedkommende ikke slut endnu. Jeg er i stor sorg, savner dig helt ubeskriveligt og tænker på dig hele tiden. Både din kærlighed og sorgen, omfavner mig på samme tid.

Efter Kirken, tog stort set alle til Rysling for at få en tår kaffe, din yndlingskage og sluge hele oplevelsen. Jeg var blæst bagover, satte mig på en stol og prøvede at holde fokus. Det gik ikke. Der var så mange mennesker, der ville vise dig, deres kærlighed. For mig var det en ud af kroppen oplevelse. Sad bare der og kiggede rundt. Fik ikke rigtig hilst på alle, fordi jeg var helt inde i mig selv. Flere prøvede at komme i kontakt med mig, men jeg var helt opslugt af sorgen og følte mig så magtesløs. Havde så mange drømme for din fremtid og det ved jeg du også havde. Livet er sku bare en kælling nogen gange, som fortjener en lussing.

Jeg prøver at tænke på alle vores gode minder og prøver også at dele dem med andre. Henrik, Heidi og Søren har alle 3, været der rigtig meget for mig, i disse dage. Det ville glæde dig at vi sammen, prøver at komme igennem, denne helt umulige og uforstående situation. Jeg er sikker på at det bånd jeg har med dem, vil vare for altid. Du har lært os så meget om livet og om kærlighed. Jeg ved du vil holde øje med os og passe på os for evigt.

Hvilken dag er det?

Lige nu føles alle dage ens og faktisk ret ligegyldige. Sådan burde livet aldrig opfattes, men når man står midt i en stor sorg, er det en realitet. I dag har jeg svært ved at samle mig om alle tankerne, fordi savnet er så stort. Har aldrig været god til at dele med andre, når noget var svært for mig. Normalt er min reaktion, at jeg gerne vil takle de svære ting alene. Jeg pakker mig ind i min dyne og tænker alle tanker forfra og bagfra, til alt har fundet sin plads. Ja og når jeg så kommer til et sted, hvor jeg ikke kan få sat tankerne i bås, ringer jeg til min prinsesse. Denne mulighed har jeg desværre ikke i denne situation. Derfor lader jeg sorgen angribe mig og tror et eller andet sted, at det er meget sundt for mig. Prinsessen ville ha sagt, husk nu at sig til nogen når tingene er svære for dig. Det er så bare noget jeg må øve mig i, her i livet.

Dagen i dag har været hård. Jeg er ked af det og savner dig.

Jeg er glad for at andre kan se min sorg, når jeg ikke selv er så god til at fortælle at det er svært. Til jer der kan se min sorg, tak fordi i er der for mig. 

Betyder mere end ord kan beskrive, hvad der gør for mig, at i er der. 

Prøver på at forkæle mig selv lidt, for at dagen virker lidt lettere, men alligevel følelse det lidt som snyd. Dagen har bestemt ikke været lettere. Har prøver med karbad, kage, film-hygge, putte-tøj, god mad og kram fra kæresten. Dog sidder jeg tilbage med kun en tanke. Kære Prinsesse, alt hvad du har gjort for mig er fantastisk. Du vil altid ha den største plads i mit hjerte. Alle de sejre du delte med mig har givet mig glæde og forståelsen af, hvor vigtig livets små kampe er.

Har lysten til at blogge om en hel masse andet, men hver gang jeg kigger på den tomme side og skal til at fylde den med ord, kommer der kun tanker om dig, ud gennem fingrene og ned på tastaturet. 

Kan mærke dig.

Det er nu et par dage siden jeg fik beskeden. Hvis du ikke ved hvad jeg snakker om, kan det læses i indlægget - Er der en telefon i himlen. Dagene føles lang og tomme. Dog kan jeg tydeligt mærke at Pernille er hos mig. Hun snakker til mig og jeg kan mærke, hun fylder mig med sin enorme kærlighed. Ligger bare her på sofaen og prøver på at forstå. Synes dog det er en ret umulig opgave. Jeg prøver kommer igennem det, med alle de gode minder vi har sammen.

I går imens jeg synes det hele var mest trist, skete der noget med himlen. Sad her i lejligheden og kiggede på alle de gamle beskeder, du har skrevet til mig. Tårene trillede ned af kinderne og jeg måtte ha lidt luft. Gik ud på altanen og dette smukke syn mødte mig. Hele himlen lyste op, i din yndlingsfarve - Lyserød. Det var som om himlen åbnede sig og du fyldte min krop med glæde, kærlighed og varme. Kan virkelig mærke, du prøver at berolige mig og høre dig sige, at vi to aldrig kan skilles ad. 

Jeg føler ikke rigtig jeg kan noget lige nu. Det hele er så konfus og forvirrende inde i mit hoved. Ligger bare her på Randi (sofaen) og tænker på alle de gode minder. Det er som om at verden er gået i stå for en tiden. Jeg ved at det er meget naturligt, når man elsker et andet menneske så højt. Jeg prøver at acceptere sorgen. Det er helt okay at være ked af det lige nu.

Du kan følge med på Facebook: www.facebook.com/JeasBlankeTanker

Er der en telefon i himlen.

I dag skete der noget jeg har frygtet længe. En del af mig er utrolig bange for den eneste ting i verden, vi ikke selv er herre over, døden. Min aller sødeste Prinsesse og dejlige veninde er taget afsted, for at flyve sammen med englene. 

Var lige kommen hjem fra min samtale på psyk i dag. Havde kun lige sat mig ned da en veninde ringer. Kunne høre med det samme at noget var galt. Hun siger: Jeg skal fortælle dig noget. Pernille er gået bort. Min reaktion var først stilhed, derfor sagde jeg. Hva' sagde du. 1,2,3 gange. Kunne ikke tro det og tror stadig ikke på det. Venter på at nogen ringer og fortæller mig, at det ikke passer. Kigger hele tiden på min mobil og har lyst til at ringe til hende. 

Pernille dumpede ind i mit liv for ca. 7-8 år siden, via internettet. Hun var en af de mennesker, jeg med det samme, havde en vidunderlig kontakt med. En af de mennesker man møder og føler man har kendt hele livet. Vi har brugt hinanden utrolig mig. Vi havde en helt special forståelse for hinanden, som jeg er sikker på andre ikke altid, helt har kunne forstå. Desværre var der en bro og en masse kilometer imellem os, men når man møder sådan en person, betyder det intet. Hun har altid været der for mig og vores samtaler har giver stor forståelse og indsigt i livet. De oplevelser og minder hun har givet mig, har jeg ikke kunne få andre steder. Vi kunne snakke i telefon i timevis, om alt imellem himmel og jord.

Nu sidder jeg her og prøver at famle med mine ord. Kan ikke beskrive hvor ked af det jeg er og prøver at trøste mig selv, med alle vores gode minder. Det hele føles uvirkeligt. Pernille hvis der findes en telefon i himlen, vil du så ikke lige ringe til mig. Savnet og smerten er så stor lige nu og bølgerne at tåre, er ikke til at stoppe. Hvor er du min engel. Jeg håber de andre engle har taget godt imod dig og servere kage. Det hele føles så tom uden dig. Jeg mangler du skriver en af vores mange interne koder eller råber kronhjort og uno. Jeg kan høre dig i mit hoved sige at det er okay og at det hele nok skal gå. Vi klare det sammen. Kan mærke du gir mig et af dine varme kærlige kram og du siger du elsker mig. Jeg kan ikke forestille mig lige nu, hvordan jeg skal klare verden uden dig. Jeg mangler høre dig sige, at du ikke kan li noget der er tropisk og at du ringer imens jeg står i super best. Jeg mangler høre dig sige at du og eigilmus, har købt hver sin kage og jeg mangler at jeg kan gi dig et hjerte for alle dine sejre. Kom venligst forbi og spark til Randi. Vær sød at hold lidt om Eigilmus i nat. Hans kærlighed til dig, er større end noget andet og savner dig helt ubeskriveligt.

Pernille du er min sjæleven, min støtte, min mentor. Jeg elsker dig af hele mit hjerte og vil mindes dig for evigt. Jeg savner dig og du vil altid være i mit hjerte.