Efteråret overfalder mig.

Efteråret sniger sig ind på mig og kan tydeligt mærke at det gør mig sløv. Jeg har altid en periode her i starten på efteråret, hvor jeg føler mig helt slap og overdrevet energi forladt. Er virkelig træt og kan godt mærke, kroppen skal vænne sig til at årstiden er ved at skifte. Det er en meget normal reaktion for mig. Det sker hvert eneste gang efteråret kommer. Jeg giver derfor mig selv lov til at ha denne periode, hvor jeg virkelig ikke magter noget. Jeg ved at det er noget, min krop har brug for og jeg ved også at det nok skal gå over igen. Glæder mig rigtig meget til at kunne nyde efteråret, for den tid har virkelig også sin charme. Desværre er jeg ikke selv herre over, hvor lang tid det tager før kroppen og hovedet har vænnet sig til at det er efterår. Indtil da, må jeg bare prøve at få det bedste ud af det. Så tuller bare lidt rundt herhjemme.

Som sagt prøver jeg at få det bedste ud af det og holde humøret lidt oppe. Lige i dag er det dog ret svært. Min far er blevet indlagt i går, igen igen. Det gør mig rigtig ked af det at han har det skidt og jeg tænker rigtig meget på ham, men kan også mærke lige pt at jeg bliver nød til at holde lidt afstand. Det er alt for hårdt at være vidne til hele tiden.