google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Verden udenfor.
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___

27. september 2012

Verden udenfor.

De sidste ca. 14 dage har jeg spærret mig selv inde. Har ikke været meget udefor lejligheden og normalt tænker jeg ikke så meget over det, men da jeg endelig kom ud i dag, var det lidt underligt. Hvis jeg har været ude i løbet af de sidste 14 dage, har det været for at handle eller gå ned med skraldet. Synes pt ikke rigtig jeg kan rumme verdenen udenfor. Ja, jeg ved godt det ikke er særlig sundt, men i perioder er det noget jeg har brug for og jeg ved at jeg kommer over det igen.

I disse perioder er jeg ikke særlig god til at tage telefonen, når nogen ringer fordi jeg ofte føler jeg skal tage stilling til noget. Nogen gange er jeg bare for dårlig til at sige nej og derfor er det lettere, slet ikke at tage sin telefon. 

Telefonen ringede så i dag og da jeg kunne se det var en sød veninde, jeg ikke havde snakket med i et stykke tid, tog jeg den. Kunne høre med det samme at hun var trist og hun spurgte om jeg ikke ville hjælpe hende. Hun skulle hente nogle ting i Munkebo. Min første tanke var faktisk, ej det magter jeg ikke. Dog er jeg glad for at jeg sagde ja. Hoppede i et bad, gjorde mig klar, hoppede ned i bilen og så afsted. Var faktisk rart at være uden for lejligheden og er rigtig glad for at jeg kunne hjælpe min veninde. Noget af det som gør mig rigtig glad, er når jeg har muligheden for at hjælpe andre.

Det var ikke noget der tog hele dagen og samtidig kunne jeg tage kæresten med hjem fra arbejde. Jeg kan mærke at det var rigtig godt for mig at være ude, men var også rigtig brugt da jeg kom hjem, selv om jeg ikke havde været væk i ret mange timer. Fik lidt hovedpine da vi kom hjem, men det er nok hjernen der ikke rigtig har været igang i noget tid og nu skulle jeg jo koncentrere mig, om at køre bilen.

Har du perioder hvor du bare har brug for at lukke for verden udenfor? Kender du det med at man ikke magter tage sin telefon? Nyder du at hjælpe venner eller veninder, bare fordi du ved de bliver glade??

Kunne være fedt hvis nogen af jer ville smide en kommentar og evt svare på de 3 spørgsmål. Ville gøre mig rigtig glad :)

Husk at du også kan følge bloggens Facebook side: https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker

6 kommentarer:

  1. Kender godt det med, at jeg ikke magter at tage telefonen. Nogen gange bliver det bare for meget, at skal forholde sig til personen og deres hverdag i den anden ende. Det sker som regel de dage, som her hjemme hedder 'øv-dage'...

    Nyder jeg at hjælpe venner eller veninder? Som hovedregel ja. Det kommer dog stadig an på hvilken ven/veninde, og hvad hjælpen skal bestå af. Og hvordan jeg selv har det i øjeblikket.
    Ting som jeg stort set altid siger nej til, er at hjælpe med at pakke ned og flytte.
    Det sætter så meget stress i kroppen på mig, bare at tænke på det,(har nærmest fået PTSD pga af tidligere flytning), så der skal en ualmindelig god grund til at jeg ville sige ja... Men snakkede vi om en total nødflytning for en der står mig meget nær, ville jeg da selvfølgelig sige ja...

    Det største punkt for mig, er den med at lukke verden ude i perioder... Jeg er et meget privat menneske, som altid har levet meget i hovedet og tænkt tanker og klaret verdenssituationen. Så for at virkelig stresse af, har jeg brug for at være alene. Ellers er jeg nødt til at sove. Det er ikke altid helt hensigtsmæssig med 3 børn, og nogen gange kan jeg godt tage mig selv i at tænke, at hvor ville det hele være meget nemmere hvis jeg aldrig havde fået de unger...
    Jeg ville dog ikke undvære dem for noget, heller ikke mere alene-tid. :)

    Men det er den eneste ting jeg savner, fra da mig og manden ikke boede sammen i en periode... Han havde ungerne hver torsdag og hver anden fredag, lørdag og søndag. De alene-dage mangler jeg nu hvor vi er sammen igen. For dem brugte jeg virkelig til at gå i hi derhjemme, når der var brug for det... Meen, holder alligevel for meget af ham, til at vi ikke skal være sammen... ;)

    Det blev sgu da en hel stil det her... :) Nå, håber du kom igennem den... ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør bestemt ikke noget at du har skrevet så meget.. Det gør mig kun glad. Dejligt at høre hvordan du oplever det, selv om jeg ved hvor hårdt det kan være. Har du nogen sinde tænke på at finde nogen der engang imellem kan passe ungerne så du har mulighed for at slukke. Jeg er sikker på det er vigtig for alle mennesker, at ha alene tid engang imellem.

      Slet
  2. Jeg har i LANGE perioder brug for at lukke verden ude. Hvor jeg hverken magter at tage min telefon eller tømme postkassen. Jeg er begyndt at give mig selv "lov" til at have det sådan i stedet for at "dunke" mig selv oven i hovedet over det. Jeg ved, at det går over igen - eller i det mindste bliver bedre igen - på et tidspunkt, så jeg accepterer bare, at det er som det er. :-)

    Jeg kan godt lide at hjælpe andre, men de senere år har jeg ikke rigtig haft energien til det. Jeg har dårligt energien til at hjælpe mig selv, så bare tanken om, at der er nogen der "kræver" eller har brug for min hjælp, kan godt give mig stress. Før i tiden var jeg der altid som den første, hvis folk havde brug for hjælp, men ja, jeg oplevede tit, at jeg ikke selv fik hjælpen, når jeg så stod og havde brug for den. Så idag der vælger jeg min hjælp med omhu, hvis man kan (tillade sig at) sige sådan. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også måtte acceptere at jeg har disse perioder og at de nok skal gå over igen. Det er dog længe siden jeg har haft det så nedern. Jeg ved jeg kommer over det min lige pt er det sku hårdt. Jeg prøver også at blive bedre til at sige nej, men jeg ved også hvor meget glæde jeg kan gi andre og det kan jeg jo godt li. Så det er en hård balance. Og jo mere jeg kommer til at sige ja til at hjælpe andre, jo sværere har de ved at se hvorfor jeg egentlig er førtidspensionist. Det giver virkelig nogle dilemmaer.

      Slet
  3. Jeg sender dig mine varmeste tanker og en kæmpe bunke kram, her fra min verden til din min dejlige veninde. Tanker og kram skal lige runde den virkelige verden, derude, den verden vi begge føler os lidt utrygge i, og som vi på hver vores måde undgår, ind i mellem.. Men uanset verden udenfor, din verden, eller min, så er du i mine tanker og jeg ved at mine kram de nok skal finde dig. For sådan er det med vores verdener, de mødes når vi begge har aller mest brug for det. Jeg elsker dig og jeg ved at du snart kommer ud af dit mørke, for du kæmper og gir aldrig op, og den slags indsats lønner sig altid i sidste ende. <3 <3 <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved hvad du mener søde og jeg forstår 100% at du er derude og at du tænker på mig. Sommetider har man også bare brug for at se det. Du skriver at vores verdener mødes, når vi begge har aller mest brug for det. Er ked af at sige det med måske er jeg det sted lige nu, uden at du er. Synes det er lidt hårdt at jeg har en dårlig periode, uden rigtig at kunne dele det med nogen. Uden at nogen er der for mig, når jeg altid er der for andre. Du skriver at jeg altid kæmper og aldrig gir op.. Hvad nu hvis jeg gør en dag?? Hvem er der så? Jeg elsker dig og du betyder så meget for mig, men sommetider ville jeg ønske at du kontaktede mig og at det ikke altid er mig. Jeg kæmper pt og lige nu er det hårdt, men ja jeg skal nok komme igennem det. Det er rigtig længe siden jeg har haft en så nedern periode og det er faktisk ret underligt for mig. Jeg prøver dog at få det bedste ud af det, med de muligheder jeg har.

      Krammer

      Slet