Det er nu et par dage siden jeg fik beskeden. Hvis du ikke ved hvad jeg snakker om, kan det læses i indlægget - Er der en telefon i himlen. Dagene føles lang og tomme. Dog kan jeg tydeligt mærke at Pernille er hos mig. Hun snakker til mig og jeg kan mærke, hun fylder mig med sin enorme kærlighed. Ligger bare her på sofaen og prøver på at forstå. Synes dog det er en ret umulig opgave. Jeg prøver kommer igennem det, med alle de gode minder vi har sammen.
I går imens jeg synes det hele var mest trist, skete der noget med himlen. Sad her i lejligheden og kiggede på alle de gamle beskeder, du har skrevet til mig. Tårene trillede ned af kinderne og jeg måtte ha lidt luft. Gik ud på altanen og dette smukke syn mødte mig. Hele himlen lyste op, i din yndlingsfarve - Lyserød. Det var som om himlen åbnede sig og du fyldte min krop med glæde, kærlighed og varme. Kan virkelig mærke, du prøver at berolige mig og høre dig sige, at vi to aldrig kan skilles ad.
Jeg føler ikke rigtig jeg kan noget lige nu. Det hele er så konfus og forvirrende inde i mit hoved. Ligger bare her på Randi (sofaen) og tænker på alle de gode minder. Det er som om at verden er gået i stå for en tiden. Jeg ved at det er meget naturligt, når man elsker et andet menneske så højt. Jeg prøver at acceptere sorgen. Det er helt okay at være ked af det lige nu.
Du kan følge med på Facebook: www.facebook.com/JeasBlankeTanker
Ingen kommentarer:
Send en kommentar