Der sker ikke det store, her hos mig i denne uge. Jeg har trænet mandag, tirsdag læste jeg hele dagen og i dag har jeg også været inde og træne og fået læst min bog færdig. Faktisk ret kedeligt, men det er bare det jeg trænger til, lige for tiden. Så egentlig er det ikke så kedeligt.
Jeg har brugt rigtig rigtig mange kræfter hele sommeren og især her i sensommeren, hvor vejret har været helt vidunderligt. Jeg har svært ved at få slappet af, når vejret er så godt. Men det har sin pris og den skal jo betales. Det gode er at jeg ved det sker og at det sker hos mig, stort set hver år. Jeg har accepteret at det koster lidt og at jeg så lige skal huske, bruge lidt extra tid på at geare ned igen. For hver år, føles det heldigvis bare mere og mere naturligt. Folk synes tit jeg ser lidt for *rask* ud, men de ser ikke, hvad der sker bagved og hvad det ind imellem koster at kæmpe for det gode liv.
Resten af ugen byder heller ikke på de store ting. I morgen skal jeg bare slappe af, få vasket tøj og måske sætte lidt forskellige ting til salg på nettet. Fredag regner jeg med noget *vild med dans* hygge, lørdag skal Søren og jeg har ryddet lidt ud i ting, vi ikke får brugt og søndag skal jeg samle ind for røde kors. Ja og så er der Mandag, der kommer huslejenævnet og skal besigtige lejligheden igen igen. Er fandeme træt af at køre sag mod udlejeren.
Det er altid godt at læse en god bog for at slappe helt af <3
SvarSletJa det er skønt. <3
Slet