Vi har alt for mange ting.

Planen var at jeg bare skulle slappe af i dag og bo på sofaen, men da jeg vågnede, var jeg stiv i hele kroppen. Den der træning i går, kan virkelig mærkes i dag. Kunne næsten ikke kravle ud af sengen. Når jeg har det sådan, ved jeg godt at det er en dårlig ide at ligge stille. Besluttede derfor at være lidt praktisk. Søren og jeg har aftalt at vi i weekenden, skal ha ryddet op i nogle skabe. Men jeg kunne jo godt tyvstarte lidt og tage de ting, jeg selv kunne klare.

Startede ud med et skab, hvor jeg har to kasser med gamle breve, postkort, julekort og fødselsdagskort. Den ene kasse ved jeg at jeg har været igennem for 2 år siden og den er ikke rørt siden, den anden har jeg ikke kigget i, i flere år. Vidst godt at der lå mange minder, men det var faktisk en hård opgave at starte ud med. Der lå en del breve fra min familie og venner, fra da jeg var Au Pair i Holland og bla. var der et, fra min Faster, som rørte mig dybt. Der var også tegninger og julepynt med fra min fætter og kusine. Der var også et brev fra min Farmor, som jeg slet ikke kunne læse og fandt faktisk også et billede, jeg har ledt efter i flere år. Vidste godt at det lå i den kasse, men jeg har simpelthen ikke kunne overskue at kigge i den, fordi jeg godt vidst at det ville koste nogle tårer.

Det værste er nu overstået og vi kan i weekenden, tage de sidste ting sammen. I dag fik jeg kigget i 4-5 skabe og et par skuffer. Har fyldt en papkasse og 4 poser med ting, som skal på genbrug. Har også smidt 2 poser affald ud og en kæmpe stak, med gamle fødselsdagskort, julekort, og postkort. Glæder mig til vi får ordnet det sidste i weekenden og får det hele kørt til genbrug. Har også et par ting, som jeg lige skal prøve at sætte til salg på Facebook. 

Jeg plejer at ha sådan en stor oprydnings tur, ca en gang om året, men vil gerne indrømme at jeg ikke var helt inde i hjørnerne, sidste år. Havde alt for mange psykiske forstyrrelser at kæmpe med. Kan godt mærke at jeg pt føler at vi bare har alt alt alt for mange ting. Det giver uro og og stress i min hjerne. Faktisk synes jeg ikke vi roder, alt har sin plads, men problemet kommer, når der pludselig ikke længere er plads i skabene. Min hjerne brænder simpelthen sammen af det. Det er virkelig en befrielse og glæder mig helt enormt, til vi bliver færdige.