google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Psykiske Forstyrrelser
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___
Viser opslag med etiketten Psykiske Forstyrrelser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Psykiske Forstyrrelser. Vis alle opslag

19. november 2016

Tilbage til Forventningerne.


I 2012 skrev jeg et indlæg om forventninger. Det var faktisk et af de aller første indlæg jeg skrev på bloggen og det emne fyldte den gang utrolig meget, i mine tanker. Der var så meget jeg gerne ville, både i forhold til andre, livet, fremtiden og ikke mindst i forhold til mig selv. Dengang googlede jeg mig faktisk også til en forklaring og det gik hurtig op for mig at det også kan handle om mange andre ting, feks usikkerhed, skuffelser, nederlag osv.. listen er lang.

Dengang tog jeg også en beslutning om at droppe alle forventninger og prøve at leve uden. Det vil jeg gerne indrømme, ikke har været særlig nemt. Det er noget jeg stadig bøvler med, men fordi jeg ind imellem tænker over det, så er det klar noget jeg er blevet bedre til og det har på mange punkter også gjort mig mere tålmodig. Droppe forventninger helt, tror jeg virkelig ikke man kan, men jeg prøver stadig.

I dag er det andre tanker som fylder, feks har det ændret sig mere til "ting jeg burde gøre". Som jo egentlig også handler om mine egne forventninger. Der er jo hele tiden forstyrrelser her i livet og der er hele tiden noget, man lige burde gøre. Hvordan slipper man den tanke, for det kan til tider været ret stressende og det danner en ond cirkel. Jeg er kommet frem til at jeg skære så meget fra jeg kan, især her op til jul, hvor jeg ved at jeg hurtig bliver overvælde og træt. Igen starter jeg med at sætte fokus på at stoppe med forventningerne, ikke lave særlig mange aftaler, nyde alle de gode ting og skære alle de negative ting fra.. Lyder det ikke nemt??

Er der egentlig nogen gode ting ved forventninger??

https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ https://www.instagram.com/jeakh/ https://twitter.com/Jeakh https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts

29. september 2016

Vi har alt for mange ting.


Planen var at jeg bare skulle slappe af i dag og bo på sofaen, men da jeg vågnede, var jeg stiv i hele kroppen. Den der træning i går, kan virkelig mærkes i dag. Kunne næsten ikke kravle ud af sengen. Når jeg har det sådan, ved jeg godt at det er en dårlig ide at ligge stille. Besluttede derfor at være lidt praktisk. Søren og jeg har aftalt at vi i weekenden, skal ha ryddet op i nogle skabe. Men jeg kunne jo godt tyvstarte lidt og tage de ting, jeg selv kunne klare.

Startede ud med et skab, hvor jeg har to kasser med gamle breve, postkort, julekort og fødselsdagskort. Den ene kasse ved jeg at jeg har været igennem for 2 år siden og den er ikke rørt siden, den anden har jeg ikke kigget i, i flere år. Vidst godt at der lå mange minder, men det var faktisk en hård opgave at starte ud med. Der lå en del breve fra min familie og venner, fra da jeg var Au Pair i Holland og bla. var der et, fra min Faster, som rørte mig dybt. Der var også tegninger og julepynt med fra min fætter og kusine. Der var også et brev fra min Farmor, som jeg slet ikke kunne læse og fandt faktisk også et billede, jeg har ledt efter i flere år. Vidste godt at det lå i den kasse, men jeg har simpelthen ikke kunne overskue at kigge i den, fordi jeg godt vidst at det ville koste nogle tårer.

Det værste er nu overstået og vi kan i weekenden, tage de sidste ting sammen. I dag fik jeg kigget i 4-5 skabe og et par skuffer. Har fyldt en papkasse og 4 poser med ting, som skal på genbrug. Har også smidt 2 poser affald ud og en kæmpe stak, med gamle fødselsdagskort, julekort, og postkort. Glæder mig til vi får ordnet det sidste i weekenden og får det hele kørt til genbrug. Har også et par ting, som jeg lige skal prøve at sætte til salg på Facebook. 

Jeg plejer at ha sådan en stor oprydnings tur, ca en gang om året, men vil gerne indrømme at jeg ikke var helt inde i hjørnerne, sidste år. Havde alt for mange psykiske forstyrrelser at kæmpe med. Kan godt mærke at jeg pt føler at vi bare har alt alt alt for mange ting. Det giver uro og og stress i min hjerne. Faktisk synes jeg ikke vi roder, alt har sin plads, men problemet kommer, når der pludselig ikke længere er plads i skabene. Min hjerne brænder simpelthen sammen af det. Det er virkelig en befrielse og glæder mig helt enormt, til vi bliver færdige.

https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ https://www.instagram.com/jeakh/ https://twitter.com/Jeakh https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts