Fuld af følelser og tanker.

Trækker vejret dybt og tager en dag af gangen.

Sådan har de sidste par uger været. December er bare en svær måned og jeg kæmper. Jeg har virkelig prøvet at ignorer det og skubbe det væk, men kan godt mærke at min krop og mit sind er udmattede. Den sidste uges tid, har jeg sovet mærkeligt og jeg har haft rigtig meget tankemylder. I nat kunne jeg ikke sove og endte med at græde mig selv i søvne klokken 5. Samtidig føler jeg mig fraværende i mit eget sind. Det er faktisk ret forvirrende og jeg er bare såå træt. Det vigtige er at jeg ved, det er ret "normalt" for mig at ha det sådan her i december. Jeg ved ikke hvorfor, det altid skal være så svært. Heldigvis føler jeg mig ikke depressiv, jeg er bare fuld af alle følelser og er snot forvirret i min skøre hjerne.

Jeg prøver holde fokus på de positive ting og nyde December, så meget som jeg kan. Prøver fjolle mig igennem det hele, men det hårdt. Siden November har jeg bare glædet mig til Januar. Men lige nu glæder jeg mig til en hyggelig juleaften og en hyggelig 1 juledag. Jeg ved det bliver super hyggeligt og jeg giver alt, hvad der er tilbage i mig. Det er skørt at man godt kan nyde julen, imens man næsten ikke kan være i sin egen krop, pga følelser og tanker.

Jeg deler det her med jer, fordi jeg synes det er vigtig at jeg vise både de gode og de dårlige dage. Mit liv er virkelig en rutsjebane af følelser, men jeg har lært at leve med det. Jeg er såå sindsygt stolt af mine udvikling og for det meste, har jeg det faktisk okay. Jeg har altid elsket julen, men det er også en svær tid. Jeg har stadig en drøm om at jeg i fremtiden, kan være bedre til at gi slip på følelser og tanker. Det er også derfor jeg skriver det her. Det er en del af min healing at skrive.

Nu vi jeg prøve med lidt *Dyb Ro* meditation og så håber jeg på en god nat. Hvis jeg får sovet okay, så vil jeg prøve med lidt træning i morgen, det plejer hjælpe mig lidt. Håber i alle sammen har det godt og husker passe på jer selv og finde ro. Glædelig Jul, kærlighed og fjolle kram herfra. <3

Anmeldelse : Mærket - af psykopatens spind - Susanne Lykke.

(Reklame - Denne bog er modtaget til personlig anmeldelse af Susanne Lykke)

For ca en lille måneds tid siden, modtog jeg denne bog af forfatteren Susanne Lykke. Hun havde via Facebook, søgt efter bloggere, som ville læse og skrive lidt om hende bog. Jeg blev med det samme nysgerrig og skrev til hende. Vi blev enige om at det kunne være spændende at jeg skulle prøve kræfter med bogen, da jeg selv er vokset op i en dyssocial familie.

Jeg har ikke tænkt mig at uddybe mine egne oplevelser, men det er vigtig for mig at understrege at jeg ikke selv er vokset op med alkohol og vold, men har været fanget i psykopatens spind. Faktisk i en sådan grad at jeg jo selv fik diagnosen Dyssocial Personlighedsforstyrrelse for en del år siden og blev ramt af voldsom panikangst. Det kom som lyn fra en klar himmel, men da først jeg fik diagnosen forstod jeg. (Lynet slog ned)

Jeg var på forhånd godt klar over at denne bog, ville ramme mig, også selv om man på ingen måde, kan sammenligne mine oplevelser, med bogens indhold. Bogen er kun på 132 sider og kunne sikkert godt ha læst den på en dag, men jeg har konstant været alle følelser igennem. Skulle hele tiden bearbejde nogle gamle ting. På den anden side, kan man så sige at det jo egentlig er meget sundt og den har klart hjulpet mig, med min udvikling.

Bogen er en biografi, hvor forfatteren fortæller om sin oplevelse med at være "Mærket" og fanget af psykopatens spind. Hun havner i en forelskelse, som hurtig viser sig at være farligt. Hun forsøger at flygte og få hjælp, men desværre er vores samfunds-systemt ikke helt let i akutte situationer.

Undervejs fortæller hun om psykopatens træk og jeg kan faktisk sagtens, genkende et par ting hos mig selv. Det var virkelig noget, jeg lige skulle sluge. Heldigvis ved jeg også i dag at der findes to slags mennesker med diagnosen. Dem som ikke kan se deres egne fejl og som her i bogen virkelig er farlige psykopater. Og så er der dem, som godt tør indrømme at de har diagnosen og som hver eneste dag kæmper imod, for at blive en bedre udgave af sig selv. Psyk mener også at min diagnose, nok har ændret sig i takt med min udvikling. I dag har jeg en mere uspecificeret personlighedsforstyrrelse.

Synes det er rigtig svært at fortælle om denne bog, da jeg var alle følelser igennem: trist, vred, såret, glad, stærk, forundret, angst, kvalme osv.. Bogen måtte gerne ha været længere og haft flere detaljer, men ud over det, synes jeg den er rigtig god og en meget stærk fortælling.

Hvis du også kunne tænke dig at læse bogen, kan den købes lige her, men du kan også følge med her på bloggen. Kender to der gerne vil låne bogen og læse den, men efter det kan det være jeg udlodder den, i en GiveAway til en af jer. Hvis nogen sidder inde med spørgsmål er i meget velkommen til at smide en kommentar..

Hvordan fixer man lige det?

Jeg har været ret meget i tænkeboks, siden jeg skrev mit indlæg *Tror faktisk ikke jeg kan li mig selv*

Hvordan kan man pludselig finde ud af at man er hammer usikker og at man bare virkelig ikke kan li sig selv.. Det var faktisk den nemme del af min healing, for jeg vidste det sådan set godt..

Nu kommer det svære og det bliver en rejse jeg stadig, ikke ved hvor starter eller hvor den føre mig hen. Rejsen foregår i mit sind og i hele min krop. Derfor har jeg besluttet at jeg vil prøve, kaste mig lidt ud i noget tankefelt terapi og yoga. Yoga prøvede jeg sidste år, men det er ufattelig svært for mig at finde ro, når tankerne okser afsted. Elsker dog alle øvelserne, jeg skal bare lære at være mere tålmodig og finde lidt mere indre ro. Hvilket i sig selv er ufattelig svært, når man altid har følt kaos inden i. Det skal dog ikke stoppe mig. Har længe gerne ville prøve en 30 dages yoga challenge for nybegynder, som jeg har set på youtube. Planen er ikke at jeg skal dyrke yoga hverdag, det ved jeg godt, ikke kommer til at ske. Planen er faktisk bare at gennemføre, uanset hvor mange dage det vil tage mig.

Samtidig prøver jeg at fortælle mig selv at alle de ting, jeg er usikker på og bange for, bare er tanker som jeg har været van til at tænke, men som ikke længere betyder noget. Jeg er hammer stolt af min udvikling og jeg skal ikke længere være bange for, om jeg bliver et dårligt menneske. For det kommer ikke til at ske. Den jeg er nu, det er den jeg er. Skal gi slip på det forskruet selvbillede jeg har i mine tanker. Jeg skal lære at mærke alle de gode ting jeg indeholder. Acceptere at usikkerheden er en del af angsten. Det er ok at den er der, men jeg skal ikke bruge flere kræfter på den. Jeg behøver ikke forstå den. Jeg ved hvorfor den er der og at den er en del af min sociale arv. Kan jeg bruge den til noget.. svaret er NEJ!

Det er ret skørt, for lige nu tænker jeg.. Angsten kan jeg leve med, den har jeg acceptere og lært at forstå. Usikkerheden er pt så træls at jeg tvivler på, om jeg kan rumme den, acceptere den, men vælge at den ikke skal ha betydning eller påvirke mig.. Hvordan fanden fixer man lige det?

Jeg har ikke svaret, men jeg kan mærke at jeg er nødt til at prøve et eller andet. Jeg vil prøve lære at elske mig selv og leve i nuet i mine tanker, ikke længere i frygten for, hvem jeg bliver.

Overbelastet.

I dag føler jeg mig virkelig overbelastet. Synes det er lidt svært at forklare, men nu er det hele bare lidt for meget. Jeg har lavet ret mange ting, her den sidste uges tid og det er lidt farligt. Jeg har brug for mine fridage, jeg har brug for at finde mig selv, men jeg har ikke kontrollen over andre. Jeg vidste godt at det ville blive lidt meget med et veninde besøg, en julefrokost og en gang der skal laves. Men de to første ting, nægtede jeg at gå glip af. Det er dem jeg lever af.

Jeg fik besked i sidste uge, om at vi har vundet en sag over udlejeren. Det betyder at der skulle sættes en el radiator op og fixes en væg pga skimmelsvamp i vores gang. Problemer som snart er 13 år gamle. Fik brev fra udlejen om at jeg skulle ringe og lave en aftale. Jeg fortale dem så i sidste uge at de kunne komme tirsdag, onsdag eller torsdag, men jeg hørte intet. Havde sagt at de skulle ringe i forvejen, fordi jeg bliver voldsomt påvirket af det, men jeg ved de aldrig lytter. Viceværten dukker så op i går, uanmeldt. Bad ham om bare at gå igang med det samme, så han kunne nå så meget som muligt, inden elektrikeren kom i dag. Han foreslog så selv, at han kunne lave de sidste ting, når elektrikeren var kørt i dag. Elektrikeren kom en time for sent og hokus pokus, viceværten kom aldrig. Hvad så nu, kommer han i morgen kl 8 og ringer på, som han plejer.. Jeg aner intet og det stresset mig helt vildt. Især fordi jeg bare har fået nok og trænger til en F***ing Fridag. Jeg kan ikke se tv, tænde min computer, handle, være praktisk eller støvsuge efter dem. Jeg er faktisk gået i stå og ligger for det meste bare og kigger ud i luften eller læser et par linjer.

Jeg hader at det påvirker mig så meget og i eftermiddags, blev det hele bare for meget. Det er så latterligt, men jeg har ingen kontrol og til sidst måtte jeg sætte mig, på køkkengulvet og få grædt det ud. Det værste er at når jeg får det så psykisk svært, så følger fysikken mere og mere med. Jeg føler jeg har ondt i hele kroppen, sådan lidt som når man har influenza. Jeg får tinnitus, hjertebanken, blive usikker og får paranoide tanker. Og alt sammen pga noget jeg ikke er herre over. Fortryder næsten at jeg har klaget over min udlejer, for jeg kan ikke magte det her. 

Nu vil jeg læse lidt i en bog og prøve slukke lidt for verden. Håber på en god nats søvn og så vil jeg sove længe i morgen. Sætter ikke noget ur, for jeg vil fandeme sove igennem. De kan banke på lige så tosset de vil, jeg åbner ikke før jeg er klar. 

Grebet af dysfunktionalitet.

Den her dag har virkelig været en prøvelse. Den startede faktisk okay, men det tog ret hurtig en drejning. Det er som om min krop og mit sind, pludselig bare bliver grebet af dysfunktionalitet og det føles som om, jeg er ved at springe i luften. Jeg ved udmærket, hvad det handler om. Jeg har været totalt overstimuleret de sidste 14 dages tid og siden juleaften, har jeg ikke lavet en skid. Har boet på min sofa med min nye computer. Det har sådan set været ret dejligt, men nu... Nu er det seriøst for meget, jeg er seriøst ved at få kuller.. Vi prøvede at gå en tur ned i byen, men det hjalp overhovedet ikke. Til sidst tog jeg min bog og gik ind i seng. Bogstaverne flaksede rundt på siderne, men fik da læst lidt. Fik også en lille lur og et lækker karbad bagefter.

Jeg kan mærke at jeg er ved at være igennem det værste, men hold nu op, hvor er jeg bare ulidelig, når jeg har det sådan. Jeg prøver virkelig at det ikke skal gå ud over andre, men det er svært. Det er også derfor jeg tit bare går ind i seng og gemmer mig, til det værste er ovre. Det koster dyrt både psykisk og fysisk. Kan godt mærke at jeg trænger til hverdag igen. Det er som om jeg fungere bedre, når jeg har nogle mere faste rammer. Eller de få faste rammer jeg har, for mit liv er generelt meget *her og nu*.

Jeg har haft en rigtig dejlig december, så det er faktisk pisse irriterende at jeg skal være så sensitiv og påvirket både fysisk og psykisk. Det er mig en gåde at det er endt sådan. Det kommer bare fra den ene dag til den anden, jeg koger indvendig og har bare lyst til at springe i luften. At skulle tøjle så meget kraft og indvendig energi, er virkelig noget af det aller sværeste.

Klokken er nu 01.58 d 29/12 og jeg aner ikke om jeg kan finde ro til at sove, men nu vil jeg prøve.
I morgen er der en ny og bedre dag.

Tænker blanke tanker og savner psyk.

Ligger her på sofaen og det er mandag aften. December står for døren og jeg har i et par dage, tænkt en del tanker. I første omgang skubbede jeg dem bare til side, prøvede at ignorer dem, men nu. Ja nu er jeg vidst nød til lige at ha en snak med disse tanker.

I går aftes, da jeg skulle sove, kunne jeg bare ikke falde i søvn, pga samme dumme tanker. Så nu er det på tide at tage tyren ved hornene. Elsker December lige så meget, som jeg elsker alle de andre måneder, men December er en lort måned. Ja det lyder jo helt forkert, men der er en mening med galskaben. Eller det giver ikke engang meningen..

Jer er pisse bange. *tårerne triller*

Angsten for Angsten fylder hele min krop. Det er vildt underligt, for først plejer jeg at få en masse psykiske forstyrrelser, som feks uro eller blive små deprimeret, men ikke denne gang. Psykisk har jeg det faktisk okay. Normalt ved jeg, hvad der sker her op til jul og derfor plejer jeg at gå i hi, men ikke i år. Jeg er på toppen, men jeg er virkelig angst inden i. Det er lidt fjollet, for angsten er jeg normalt virkelig god til at takle og jeg mærker den sjældent, men nu. Jeg er bare bange for alt og intet og samtidig ønsker jeg ikke, det skal forstyrre mit liv. Men jeg har heller ikke lyst til at undertrykke det.

Så lige nu kan jeg virkelig mærke at jeg savner mine samtaler med psyk. Hvis i ser mit billede, som jeg tog for 5 min siden, så kan i se at jeg jo ligner mig selv og jeg ser okay ud. Men inden i, min krop ryster indvendig og jeg græder nu. Er det ikke noget med at tårer kan heale, det håber jeg. Tåre er ret naturligt for mig, så det er okay. Jeg har det godt med at få luftet ud og i dag bruger jeg bloggen.

Måske er jeg bare overvældet, fordi jeg har været ret social de sidste par dage. Så nu tvinger jeg altså mig selv til at tage par dage på sofaen. Jeg har været rigtig glad for mine daglige gå/cykel ture, men de bliver hermed sat på pause. De næste par dage, skal jeg ha det her angst bearbejdet. Imorgen skal jeg være alene hjemme, så tror jeg vil slukke lidt for verden.

Normalt ville dem på psyk sige til mig: Jeanette du gør det rigtige, du er på rette vej og du er kommet så ufattelig langt. Husk alle dine sejre og at angsten ikke er farlig. Der er ikke noget at være bange for. Du er ikke bange for døden og du er ikke bange for livet. Tag alle de gode ting ind og træk vejret dybt. Overbevis din hjerne om at der ikke er noget at være bange for. Du er kaptajnen.  

December sidste år, var super dejlig, rolig og det er jeg sikker på at den her også bliver i år.
Se evt min video fra sidste December HER.

Tilbage til Forventningerne.

I 2012 skrev jeg et indlæg om forventninger. Det var faktisk et af de aller første indlæg jeg skrev på bloggen og det emne fyldte den gang utrolig meget, i mine tanker. Der var så meget jeg gerne ville, både i forhold til andre, livet, fremtiden og ikke mindst i forhold til mig selv. Dengang googlede jeg mig faktisk også til en forklaring og det gik hurtig op for mig at det også kan handle om mange andre ting, feks usikkerhed, skuffelser, nederlag osv.. listen er lang.

Dengang tog jeg også en beslutning om at droppe alle forventninger og prøve at leve uden. Det vil jeg gerne indrømme, ikke har været særlig nemt. Det er noget jeg stadig bøvler med, men fordi jeg ind imellem tænker over det, så er det klar noget jeg er blevet bedre til og det har på mange punkter også gjort mig mere tålmodig. Droppe forventninger helt, tror jeg virkelig ikke man kan, men jeg prøver stadig.

I dag er det andre tanker som fylder, feks har det ændret sig mere til "ting jeg burde gøre". Som jo egentlig også handler om mine egne forventninger. Der er jo hele tiden forstyrrelser her i livet og der er hele tiden noget, man lige burde gøre. Hvordan slipper man den tanke, for det kan til tider været ret stressende og det danner en ond cirkel. Jeg er kommet frem til at jeg skære så meget fra jeg kan, især her op til jul, hvor jeg ved at jeg hurtig bliver overvælde og træt. Igen starter jeg med at sætte fokus på at stoppe med forventningerne, ikke lave særlig mange aftaler, nyde alle de gode ting og skære alle de negative ting fra.. Lyder det ikke nemt??

Er der egentlig nogen gode ting ved forventninger??