google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Yoga
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___
Viser opslag med etiketten Yoga. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Yoga. Vis alle opslag

22. februar 2017

Hvordan fixer man lige det?

Jeg har været ret meget i tænkeboks, siden jeg skrev mit indlæg *Tror faktisk ikke jeg kan li mig selv*

Hvordan kan man pludselig finde ud af at man er hammer usikker og at man bare virkelig ikke kan li sig selv.. Det var faktisk den nemme del af min healing, for jeg vidste det sådan set godt..

Nu kommer det svære og det bliver en rejse jeg stadig, ikke ved hvor starter eller hvor den føre mig hen. Rejsen foregår i mit sind og i hele min krop. Derfor har jeg besluttet at jeg vil prøve, kaste mig lidt ud i noget tankefelt terapi og yoga. Yoga prøvede jeg sidste år, men det er ufattelig svært for mig at finde ro, når tankerne okser afsted. Elsker dog alle øvelserne, jeg skal bare lære at være mere tålmodig og finde lidt mere indre ro. Hvilket i sig selv er ufattelig svært, når man altid har følt kaos inden i. Det skal dog ikke stoppe mig. Har længe gerne ville prøve en 30 dages yoga challenge for nybegynder, som jeg har set på youtube. Planen er ikke at jeg skal dyrke yoga hverdag, det ved jeg godt, ikke kommer til at ske. Planen er faktisk bare at gennemføre, uanset hvor mange dage det vil tage mig.

Samtidig prøver jeg at fortælle mig selv at alle de ting, jeg er usikker på og bange for, bare er tanker som jeg har været van til at tænke, men som ikke længere betyder noget. Jeg er hammer stolt af min udvikling og jeg skal ikke længere være bange for, om jeg bliver et dårligt menneske. For det kommer ikke til at ske. Den jeg er nu, det er den jeg er. Skal gi slip på det forskruet selvbillede jeg har i mine tanker. Jeg skal lære at mærke alle de gode ting jeg indeholder. Acceptere at usikkerheden er en del af angsten. Det er ok at den er der, men jeg skal ikke bruge flere kræfter på den. Jeg behøver ikke forstå den. Jeg ved hvorfor den er der og at den er en del af min sociale arv. Kan jeg bruge den til noget.. svaret er NEJ!

Det er ret skørt, for lige nu tænker jeg.. Angsten kan jeg leve med, den har jeg acceptere og lært at forstå. Usikkerheden er pt så træls at jeg tvivler på, om jeg kan rumme den, acceptere den, men vælge at den ikke skal ha betydning eller påvirke mig.. Hvordan fanden fixer man lige det?

Jeg har ikke svaret, men jeg kan mærke at jeg er nødt til at prøve et eller andet. Jeg vil prøve lære at elske mig selv og leve i nuet i mine tanker, ikke længere i frygten for, hvem jeg bliver.

https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ https://www.instagram.com/jeakh/ https://twitter.com/Jeakh https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts

7. januar 2016

Sunde rutiner, tålmodighed og yoga.


Jeg må indrømme at jeg lige nu, faktisk elsker den sunde kost og jeg har på ingen måde lyst til noget usundt endnu. Lige nu prøver jeg at holde øje med min kcal og så håber jeg at jeg kommer ind i en god rutine. Mit største problem er nok at jeg tit først står op ved 10-11 tiden pt og jeg er aldrig rigtig sulten om morgnen, ved dog at mine havregryn med rosiner er utrolig vigtige. Det bliver dog aldrig til en særlig stor portion. Til gengæld bliver jeg tit sulten om aftenen. Jeg prøver holde mig til at jeg senest må spise noget 2 timer, før jeg skal i seng og at det jeg spiser om aftenen er de sunde valg. Håber at jeg med tiden kan få flyttet lidt på den rutine, så jeg spiser lidt mere om formiddagen og lidt mindre om aftenen. For mig er det egentlig kun små justeringer, er bare glad for at jeg har fået en god start.

Nogen undre sig nok over at jeg står så sent op, men min søvn er også en gåde for mig. Pt sover jeg ca 7 timer og prøver holde mig fra at sove om dagen. Nogen gange kan det dog være nødvendigt med ½ time på øjet. For mig handler det aldrig om at sove på det rigtige tidspunkt, bare jeg får sovet. Synes jeg er konstant træt for tiden, men hvis jeg holder fast i motion og kost, så håber jeg virkelig at det kan ændre sig lidt. Det værste lige nu er hovedpinen, men det ved jeg kun er de første 4 dage ca, så går det væk igen.

Jeg har i dag dyrket yoga for anden gang og det går faktisk godt, nyder det. Jeg har i dag også modtaget den yoga-måtte, jeg havde bestilt på nettet. Glæder mig til meget mere yoga. Har fundet en masse gode videoer på youtube-kanalen *Yoga With Adriene*. Hun har her i januar en yoga-camp som man hver dag kan deltage i. Jeg prøvede lige den første video i dag og kan godt mærke at den nok ikke lige er for nybegyndere.

6. januar 2016

Lidt research om nerver.

Kan godt mærke at det er en stor omvæltning for mig, sådan at springe ud i en livsstil ændring. Jeg nyder det, men samtidig taget det nogle kræfter her i starten. Er også lidt bange for om det mon lykkedes denne gang. Har ikke haft lyst til sukker eller cola endnu, men jeg mærker hovedpinen og trætheden.

Her til aften hænger jeg bare på sofaen og prøver lave lidt research. Jeg har en nerveskade i mit lår og den har været der "on and off" i omkring et år. Jeg har samtidig stadig problemer med mit håndled i 1½ år, som nok også handler om en nerve. Det er sådan noget som får mig til at undre mig lidt. Jeg ved at kroppen er ret simpel og at alt hænger sammen og kan påvirke hinanden. I mit tilfælde har jeg fået disse problemer pga vægten og at jeg bevæger mig alt for lidt. Jeg håber virkelig at mit indsats nu kan gøre en forskel. Disse nerveskade kan hurtig blive til kroniske problemer, hvis jeg ikke tager det alvorligt.

Nå, men her i min research, finder jeg så frem til at magnesium, skulle være ret godt til nerverne og det ved jeg at det også er i forhold til træningen, trætheden og psyken. Så nu har jeg lige bestilt 180 magnesium tabletter til 150 kr. Det er virkelig mange penge i min verden. Er glad for at jeg stadig har både vitaminer og fiskeolie piller. Jeg har faktisk i foråret 2015 fået tjekket mit vitamin niveau ved lægen og jeg mangler ikke noget. Ved dog at når man laver livsstilsændringer, så er det noget man skal være opmærksom på. Læste også at det faktisk er bedst at tage vitaminer og andre tilskud her om aftenen. Jeg har altid taget dem om morgenen. Jeg har faktisk også stadig nogle brusetabletter med elektrolytter og dem tager jeg en af, lige efter træning her i starten. De hjælper mig virkelig med det værste hovedpine, er ikke så meget for hovedpinepiller.

Udover de her kosttilskud vil jeg holde fast i yoga'en og nogle forskellige øvelser. Jeg har kun prøvet yogaen en enkelt gang, men føler det er rigtig godt for min krop. Har også bestilt en yogamåtte som skulle komme i morgen, så den glæder jeg mig da til at få testet.

Hele mit fokus er lige nu på at komme igennem den svære start. De sidste mange gange jeg har forsøgt med sund fornuft, er det gået galt inden for de første par uger. Denne gang håber jeg virkelig det lykkedes for mig.

4. januar 2016

Så er jeg igang.. eller?

Så er vi igang, kan i se det på mig?? Nej vel..

Vægten er død, så jeg kunne ikke blive vejet i dag. Har dyrket 40 min yoga og spist tarteletter til frokost. Ha Ha.. Det går godt.

Nå, men så kan det kun gå en vej. Yoga'en var faktisk rigtig god, dog er nogen af øvelserne svære, når man har for meget fedt på kroppen, men ud over det, gik det rigtig godt. Helt sikkert en positiv oplevelse.

Tarteletterne var jeg nød til. Går ikke ind for madspild og der var en rest i køleskabet, som skulle spises op. Til gengæld skal vi bare ha rugbrød til aften og der forsøger jeg så, med mager pålæg.

Jeg har ikke drukket sodavand i dag, holder mig til vand og light saft. Jeg har heller ikke haft trang til sukker endnu, men mon ikke det kommer snart.

Humøret er i top også selv om vægten er afgået ved døden.. Mon den prøver fortælle mig noget..?

Ej det er okay, den er vidst 8 år gammel og jeg kan se at Kvickly har en til 120 kr, den kan vel klare opgaven. Gider aldrig mere ha en fancy, der kan udregne BMI osv, de irriterer mig alligevel. Kan sagtens selv regne min BMI ud.

Tanken var egentlig at jeg ville gå mig en tur i dag, men det kan jeg slet ikke overskue i denne kulde. Jeg fryser helt vildt og er sikker på at jeg ikke overlever det, hvis jeg går udenfor. :D

3. januar 2016

Sund hverdag, Kobber hår og Yoga.

Så er det den aller sidste, ferie dag med Søren og fra i morgen, er det hverdag igen. Samtidig betyder det en ny start for mig. Jeg har ingen planer i 2016 endnu. Eller jeg har en date med Gizmo på fredag, men det er jo hygge, så i min verden tæller den ikke helt med. Ha Ha.

Jeg har også truffet den beslutning at nu er nok nok, jeg skal tilbage på den sunde livsstil. Har ikke været på vægten i et par måneder og jeg har en ide om at jeg i hele 2015, har taget omkring 10 kg på. Har dog lige været inde og kigge i mit vægt skema, måske er det ikke så meget i 2015, men mere vægtstigning tilbage fra 2014, som stadig hænger ved. Men det ved jeg mere om i morgen, når jeg har været på vægten.

 Måske kan i se det, men jeg har fået nyt hår i går. Var en lille tur i Bilka, fandt en farve på tilbud, Søren klippede 5-6 cm af håret og så blev det farvet. Så nu har jeg kobber farvet hår. Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg kan li det eller ej. Det er meget anderledes end hvad jeg er van til, men mon ikke det bliver bedre med tiden og ellers farver jeg det bare igen, om et par uger. :D

En anden ting jeg lige vil nå at dele med jer, er at jeg har besluttet at jeg vil prøve yoga. Jeg har derfor købt mig en yoga-måtte på nettet og da jeg var i bilka i går, købte jeg lidt let tøj, jeg kan ha på. Der findes nok 1 million yoga videoer på youtube, så dem starter jeg lige med. Jeg har en nerveskade i låret og alle sener, muskler og nerver er stiv, anspændte og for korte. Jeg trænger så meget til at bliver strukket godt ud og samtidig finde noget indre styrke. Jeg har tidligere dyrket pilates og har stadig bolden, men bruger den kun til at strække min ryg ud på, engang imellem. Jeg har stadig mit abonnement til træningscenteret og håber på jeg kan komme afsted, igen inden for de næste 14 dage. Hvis det ikke lykkedes mig at finde gnisten til det center igen, så opsiger jeg det nok og prøver med hjemmetræning, gåture, cyklen, ingress osv.

Nu, men nu vil jeg smutte og så er det vidst snart i seng. Håber i alle sammen er kommet jer over jul og nytår og nu er klar til hverdag. Hvis nogen af jer vil være med på den sunde livsstil, så har jeg stadig gruppen SUNDT på Facebook. Hvor vi er gode til at støtte og dele de sunde oplevelser med hinanden. Vi har også fælles vejning hver fredag og i år prøver vi med en januar udfordring.