google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Sundt
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___
Viser opslag med etiketten Sundt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sundt. Vis alle opslag

5. april 2017

Skal bare gøre det..


Da jeg stod op i dag, havde jeg ingen planer. Tanken var at cykle eller gå en tur, handle lidt og så ellers bare slappe af. Da jeg havde cyklet, handlet og forberedt aftensmaden, vidste jeg ikke, hvad jeg skulle gi mig til. Jeg havde lidt uro i kroppen og tænkte at jeg da lige så godt, kunne køre ind og træne lidt så. Har ikke været derinde i et par måneder.

Klokken var ca 13, da jeg startede min træning og tanken var: Jeg må ikke over-træne. Har haft en tendens til at køre mig selv alt for hårdt og så er resten af dagen, tit ødelagt. Træning er for mig lidt farligt. Kan ikke altid håndtere den der blanding af energi, sult eller træthed, som følger med. Jeg fandt et godt tempo og var faktisk overrasket over, hvor godt det gik. Fedt at være igang igen.

Til aftensmad har vi for første gang, prøvet vietnamesiske forårsruller. Jeg havde stegt noget marineret kylling, lavet en peanut dip og snittet grøntsager. Søren lavede også en lækker dip, da han kom hjem. Det smagte virkelig godt og er nok ikke sidste gang vi prøver det. Faktisk går det ret godt med kosten her pt. Er ikke så godt til at spise om formiddagen, men det kommer nok. 

Det er ca 2 uger siden, jeg startede ud og var på vægten. Fik et kæmpe chok og måtte igang med det samme. Har ikke været på vægten siden og tror jeg vil vente, til der er gået en måned. Kan mærke at jeg ikke skal tænke for meget, skal bare gøre det rigtige. Så det er hvad jeg er igang med nu. :D

https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ https://www.instagram.com/jeakh/ https://twitter.com/Jeakh https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts

10. januar 2017

Nye sunde mad oplevelser.


Jeg kan godt li at prøve nye ting og i går lavede vi blomkålspizza, for første gang. Vi synes begge to at det smagte fint og det er noget vi godt kunne finde på at lave igen. Jeg vil gerne indrømme at det ikke kan hamle op med hjemmelavet pizza, faktisk synes jeg slet ikke man kan sammenligne det. Jeg synes det var lidt kedeligt, men nu er det prøvet og hvis vi laver det igen, tror jeg vi vil prøve at få mere vand ud at blomkålen og måske tilsætte nogle flere krydderier til dejen. Troede faktisk selv at det var besværligt at lave, men det var næsten lettere end alm pizza og kan godt anbefales. Jeg brugte en opskrift fra Madbanditten.dk


I dag stod den så på frikadeller, jeg kom lidt revet squash, gulerod og hytteost i farsen. Desuden bytter jeg altid mel ud med havregryn. Normalt vil Søren gerne ha' Jensen's Bearnaise til, men den springer vi over pt. Så jeg ville gerne finde på lidt andet. Kom i tanke om Spinat-pestoen og tænkte at den måske kunne tilføjes lidt extra. Så jeg kom ærter og avokado og det blev til en grøn dip. Det smager super lækkert og tror det er noget, jeg skal eksperimentere lidt mere med. Googlede mig også til at man kan komme kikærter i og lave den som en grøn humus. Elsker at lade mig inspirer og bare prøve noget nyt af.

Hvilken sund opskrift er din yndlings??

https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ https://www.instagram.com/jeakh/ https://twitter.com/Jeakh https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts

9. januar 2017

Jeg klarer det fint..


Jeg er faktisk overrasket over, hvor godt det faktisk går her. Søvnen driller lidt, men jeg er kommet godt igang med den sunde kost og nyder det faktisk. Jeg bruger lifesum app'en til at holde styr på hvor mange kcal jeg indtager, men det er mere som en guide. Jeg ved at med tiden, bliver det mere naturligt og så kan jeg måske undvære den igen.

De sidste 2 nætter har jeg sovet under 6 timer, for jeg kan simpelthen ikke falde i søvn. Samtidig ender det ud i at jeg står lidt sent op og så rykker hele min rutine sig. Pludselig kan jeg ikke nå mine mellemmåltider, men pyt med det. Jeg har besluttet at så længe jeg bare spiser sundt og får de kcal jeg skal, så skal det nok gå. Det betyder så at jeg her om aftenen er nød til at prøve indhente lidt kcal, men det passer mig faktisk okay.. Det er nok ikke det smarteste, men pyt med det, det er det som virker lige nu. Jeg ved at det kun er nogle dage det handler om, så finder jeg tilbage til en bedre søvn igen. Kæmper for at holde mig vågen hele dagen, så jeg kan blive godt træt til når jeg skal i seng.

I dag har jeg også været ude og gå en tur, for første gang i det nye år. For at være ærlig så var det hårdt at slæbe mig ud af døren, men jeg kom afsted og gik i ca en times tid. Senere var jeg også lige en hurtig tur i netto, på cyklen. Jeg er positiv, glad og motiveret, så det er super dejligt. Jeg er stolt af mig selv og synes jeg klare det helt fint...

Hvis du mangler nogen at dele alt det sunde med, så kig forbi min *Sundt* gruppe på Facebook.

https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ https://www.instagram.com/jeakh/ https://twitter.com/Jeakh https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts

8. januar 2017

De sunde rutiner.


Jeg er tilbage på den sunde livsstilsændring og er ved at skabe mig nogle gode sunde rutiner. Min søvn er pt ret skæv, men det er vigtig for mig at starte godt ud, når jeg vågner. Så jeg tror faktisk at min morgen rutine, er det aller vigtigste for mig.

Det aller første jeg gør, når jeg står op er at drikke ½ dl kombucha te og derefter et shot frisk presset citron. Præcis hvorfor er svært at sige, men jeg føler det gør mig godt. Faktisk har hverken Søren eller jeg, været ramt af forkølelse denne vinter og jeg tror personligt, det er den kombucha te, men ved det ikke.

Min morgenmad består som regel af havregryn med rosiner og skummetmælk, men jeg prøver virkelig at variere det lidt mere. Så nogen dage er det mysli, skyr yoghurt, en grov bolle, knækbrød, hjemmelave juice, rugbrød eller andet. Ja og så en god kop te, er altså også lækkert.

Jeg startede ud i tirsdags og fredag var jeg på vægten. I min *Sundt* gruppe på facebook, vejer vi os sammen hver fredag. Jeg havde tabt 1,6 kg, til trods for at jeg stort set ikke, har bevæget mig og at jeg skal ha menstruation. Kan nok ikke helt regne med det, men det er da med at suge det positive til sig. Føler jeg er kommet godt fra start og at jeg er motiveret. Har været ramt af lidt hovedpine, men klare mig.

Planen er at jeg også skal igang med at bevæge mig, men det er svært for mig at vælge en god rutine hvad det angår. Jeg kan godt li fitness, men det gør mig så sulten og træt. Føler virkelig også at jeg skal reservere en hel dag til det, for jeg er helt færdig bagefter. At gå og cykle ville nok være en langt bedre rutine for mig, men når det regner og er koldt, så går jeg bare i stå. Jeg vil gerne være bedre til at variere det lidt mere og måske også komme ind og svømme igen. Men det kræver at jeg taber et par kg, så jeg kan skrue min smækre krop, ned i badedragten. 

https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ https://www.instagram.com/jeakh/ https://twitter.com/Jeakh https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts

15. august 2016

Straffer mig selv.


Det er nu ca 1½ måned siden, jeg sidst har fået trænet og det er altså for dårligt, men samtidig okay. Det har været ferie og så har jeg skulle finde mig selv igen. Jeg nød vores 3 ugers sommerferie og jeg har virkelig også nydt tiden bagefter, men jeg er blevet enormt doven af det. Jeg er træt, brugt, opgivende og har bare ingen kræfter. Har prøvet med afslapning på sofaen, men nu er det tid til at prøve noget andet. Jeg ved jeg har haft brugt for tiden til at finde mig selv, men man bliver bare så doven af det på den lange bane, så nu skal jeg straffes lidt.. Ha Ha.

Da jeg stod op i dag, havde jeg kun sovet 6 timer og jeg blev sur. Jeg er træt af at min krop ter sig. Den er doven, fuld af psykiske spændinger og så vil den ikke engang sove. Der måtte ske noget andet, så jeg kastede nogle havregryn ind i skuffen, hoppede i træningstøjet og så afsted.

Lige før sommerferien købte jeg jo nogle nye træningssko, men har jeg fået dem prøvet...Nej.. Det er altså for dårligt. Nå, men jeg kom afsted og fik trænet i ca 45 min. Starter stille og roligt ud. Jeg er positivt overrasket over mine nye sko, det var super dejlige at ha på og føles sådan ca 1000 gange lettere end de gamle.

Når jeg skriver at jeg straffer mig selv, kan det måske lyde lidt hårdt, men sådan er det slet ikke. Det handler bare om at jeg fortæller mit sind at nu er det nok. Nu skal vi tilbage til den gode livsstil og så kan den der dovne fede sukkertrold godt fise af. 

Nu er jeg hjemme igen, har fået et par håndmadder, et godt bad og nu skal min krop ha lov til at restituere. Jeg vil prøve, om jeg lige kan få en ½ time på øjet og så skal resten af dagen bare nydes.
 
https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ https://www.instagram.com/jeakh/ https://twitter.com/Jeakh https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts

1. juli 2016

Hygge-tur og Gå-tur.


I går havde Henriette lige et møde, så jeg skulle passe Thea en lille times tid og bagefter tog vi så en tur i centeret. Ingen af os var ret friske, så det blev nok den korteste tur i centeret jeg længe har prøvet. Vi var kun i 3-4 butikker, spiste frokost og en hurtig tur i Føtex. Jeg købte kun en ny dør-måtte og et par nye træningssko. Faktisk er de sko så behagelige at ha på at jeg overveje købe et par mere, så jeg har et par gode til alle mine gåture. Jeg tror dog lige de nye, skal testet engang i træningscenteret først. Dør-måtten fik jeg for 70 kr og det var virkelig til trængt. Den gamle vi har er nok 10-12 år gammel. Så nu kyler jeg fandeme den gamle måtte og mine gamle slidte træningssko ud.

Søren og Jeg havde begge haft en ret underlig og travl dag, så vi endte med junkfood til aften. Det er lidt noget rod, dagen før vejning, men pyt med det. Forsøgte at lokke nogen med ud og gå en aften tur, men ingen gad. Pyt med det, så måtte jeg slæbe mig selv afsted og det var faktisk en ret god tur. Gik i ca 1 time og 15 min og vejret var helt perfekt.

Vægten siger at jeg har taget over 1 kg på i denne uge, men pyt med det. Jeg kan se på målebåndet at jeg har tabt en del cm de sidste 14 dage, har trænet to gange i denne uge og generelt blevet bedre til at bevæge mig. Faktisk kan jeg både mærke og se at der er sket en hel masse forandringer. Min puls har virkelig ændret sig på de par uger jeg har været igang, min søvn er bedre, min hud ser sundere ud, jeg er nød til at presse mig selv mere i centeret, dobbelthagen skrumper, er kommet af med min sukkerafhængighed, føler mig ikke længere konstant sulten osv.. Der er som sagt mange forandringer og jeg nyder dem alle sammen. For mig handler det ikke blot om vægttab, det er kun et bonus. 

https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ https://www.instagram.com/jeakh/ https://twitter.com/Jeakh https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts