Overbelastet.

I dag føler jeg mig virkelig overbelastet. Synes det er lidt svært at forklare, men nu er det hele bare lidt for meget. Jeg har lavet ret mange ting, her den sidste uges tid og det er lidt farligt. Jeg har brug for mine fridage, jeg har brug for at finde mig selv, men jeg har ikke kontrollen over andre. Jeg vidste godt at det ville blive lidt meget med et veninde besøg, en julefrokost og en gang der skal laves. Men de to første ting, nægtede jeg at gå glip af. Det er dem jeg lever af.

Jeg fik besked i sidste uge, om at vi har vundet en sag over udlejeren. Det betyder at der skulle sættes en el radiator op og fixes en væg pga skimmelsvamp i vores gang. Problemer som snart er 13 år gamle. Fik brev fra udlejen om at jeg skulle ringe og lave en aftale. Jeg fortale dem så i sidste uge at de kunne komme tirsdag, onsdag eller torsdag, men jeg hørte intet. Havde sagt at de skulle ringe i forvejen, fordi jeg bliver voldsomt påvirket af det, men jeg ved de aldrig lytter. Viceværten dukker så op i går, uanmeldt. Bad ham om bare at gå igang med det samme, så han kunne nå så meget som muligt, inden elektrikeren kom i dag. Han foreslog så selv, at han kunne lave de sidste ting, når elektrikeren var kørt i dag. Elektrikeren kom en time for sent og hokus pokus, viceværten kom aldrig. Hvad så nu, kommer han i morgen kl 8 og ringer på, som han plejer.. Jeg aner intet og det stresset mig helt vildt. Især fordi jeg bare har fået nok og trænger til en F***ing Fridag. Jeg kan ikke se tv, tænde min computer, handle, være praktisk eller støvsuge efter dem. Jeg er faktisk gået i stå og ligger for det meste bare og kigger ud i luften eller læser et par linjer.

Jeg hader at det påvirker mig så meget og i eftermiddags, blev det hele bare for meget. Det er så latterligt, men jeg har ingen kontrol og til sidst måtte jeg sætte mig, på køkkengulvet og få grædt det ud. Det værste er at når jeg får det så psykisk svært, så følger fysikken mere og mere med. Jeg føler jeg har ondt i hele kroppen, sådan lidt som når man har influenza. Jeg får tinnitus, hjertebanken, blive usikker og får paranoide tanker. Og alt sammen pga noget jeg ikke er herre over. Fortryder næsten at jeg har klaget over min udlejer, for jeg kan ikke magte det her. 

Nu vil jeg læse lidt i en bog og prøve slukke lidt for verden. Håber på en god nats søvn og så vil jeg sove længe i morgen. Sætter ikke noget ur, for jeg vil fandeme sove igennem. De kan banke på lige så tosset de vil, jeg åbner ikke før jeg er klar. 

Jeg må lytte til signalerne, Basta!

Humøret har det helt fint, men er virkelig konstant træt og har været i noget tid. Prøver at være tålmodig og acceptere at det bare ind imellem, er sådan jeg har det. Jeg har prøvet at se et par film i dag, men kunne egentlig ikke rigtig koncentrer mig om det. Har også prøvet at læse og sove, men heller igen af de to ting, kunne jeg finde ud af.

Hvis nu der kunne komme noget sol, varme og forår, så kunne det være jeg kunne finde lidt mere energi. Og hvis jeg havde mere energi, er der så meget jeg gerne ville, men som jeg pt hele tiden bare prøver skubbe væk. Det skaber sådan en dårlig cirkel, som jeg har svært ved at gøre noget ved. Jeg er nød til at tage min krops signaler alvorlig og lytte. Jeg har brug for ro og indtil da må tingene vente.. Basta!
 

Opbremsning.

Jeg har været i et ret tosset humør den sidste uges tid, synes virkelig mit humør sviger op og nede. Det er som om min krop ikke rigtig kan finde ud af, hvad fanden der sker. Tror dog jeg selv er kommet frem til, at det handler om uro. Uro får jeg tit når jeg har lavet lidt for mange ting og mangler min alenetid og noget ro. Jeg bruger mange flere kræfter på almindelige ting end andre, fordi min hjerne konstant er helt oppe i gear. Det gør så også at jeg bliver mere træt, ikke kan huske så godt, ikke kan finde ud af mine rutiner osv. Når det sker så er jeg nød til at stoppe op, tegne en streg og "starte forfra". Det har jeg gjort i dag, men det betød også at jeg næsten har sovet 4 timer til middag. Det føles dog kun, som om jeg har sovet i 10 min og jeg er stadig træt, men jeg ved at jeg nok vil mærke effekten i morgen eller overmorgen. Sådan en opbremsning tager tid og tålmodighed, det kræver at man kender sig selv utrolig godt og kan acceptere sin situation. Det skal tages alvorligt og der er desværre ikke nogen vej udenom. Det har tager mig rigtig mange år at acceptere at det er sådan mit liv er nu, men det bliver alligevel lettere at takle, for hver gang. Så her de næste par dage, tager jeg det roligt og samler nogle nye kræfter.

Frihed, uendelig tid og tomme tanker.

Jeg synes det har været en lidt svær dag i dag. Jeg er pt et sted, hvor jeg faktisk er ret forvirret indvendig, men uden at ha det dårligt. Jeg kan for alvor mærke nu at jeg ikke længere har kontakt med psyk og at alt det med kommunen er overstået. Jeg har også fået slappet så meget af nu at jeg begynder kede mig lidt. Normalt kan jeg styre det og normalt går det over igen, men det er som om mit sind ikke forstår. Hvad er meningen, hvad er det jeg kan, hvad er det jeg gerne vil og hvordan. Hvordan skal jeg frem over lukke damp ud og er det her det.. Er det det som er meningen med mit liv. Skal jeg bare være til. Ja der er mange store spørgsmål og heldigvis kender jeg svaret på de fleste selv, men derfor er det hele alligevel lidt forvirrende lige nu. Det er lidt som om min krop, venter på at noget skubber til mig, så jeg kan falde i et hul igen. Jeg har jo sparet kræfter sammen til det, men der sker bare ikke noget. Kan det virkelig passe at jeg langt om længe har få sat så mange ting i "kasser" at der ikke længere, er noget i mit liv, som kan vælte mig. Hvis det er sandheden, så må jeg jo være nået til friheden og hvordan skal hele mit system dog finde balancen her.

Ja der er mange tanker for tiden og kan godt mærke at det samtidig giver uanede mængder at uro i kroppen. Jeg har ikke lavet en skid i dag og det er nok det som sætter sådan nogle tanker igang. Jeg fik læst en bog færdig, taget sol på altanen, vi har grillet lækker mad til aften og bagefter kørte vi en tur til stranden for at se solnedgang og for at jeg kunne få mig en kold dukkert i bølgerne. Normalt synes jeg ikke dagene er såå lange, men lige for tiden sker der alt for lidt og så føles tid bare uendeligt og tomt.

Nå, men pyt..

Ja dagen i dag, har ikke lige frem været en dans på roser. Det har faktisk været en af de der helt umulige dage, hvor man bare er deprimeret og ked af det. Hvor man kan græde helt uden at kende grunden, hvor man bare er fuld af hæklefejl i kysen og snot forstyrret. Ved godt at de dage kommer ind imellem, men den her dag  har taget alt glæde og energi ud af min krop.

Nå, men pyt...

De dage kommer jo engang imellem her i livet og der er ikke andet at gøre end at glemme den og så kommer der, en ny dag i morgen. Den kan kun bliver bedre end den her søndag.

I morgen skal jeg både på sygehuset og MR scannes og forbi psyk. Normalt laver jeg ikke to aftaler på samme dag, men jeg vil jo gerne begge dele, så mon ikke det går. Jeg bliver helt sikkert mega træt bagefter, men har heldigvis ikke mange andre aftaler dagene efter.

Nu vil jeg se om jeg kan koncentrer mig lidt om filmen "Løgnen" de sender på tv2. Ellers skal jeg vidst bare tidlig i seng og ha sovet ud. Håber i har haft en bedre søndag end mig. Knus <3

Kroppen reagere.

De sidste par uger har jeg virkelig været på overarbejde psykisk, min krop reagere på alt og det er blandt andet kommet til udtryk ved stress, tanker, tinnitus, træthed, usikkerhed, trøste spisning, paranoia, vejrtræknings besvær, angst, hysteri, frustration, tåre, søvn problemer, mareridt osv... Listen er utrolig lang..

Jeg har så hele tiden bildt mig ind at når min pensions sag var afgjort, så ville alle eller største delen af de ting forsvinde, som med et fingerknips.

Jeanette så let er der jo intet der er i dit liv..

Nå, men jeg levet stadig med alle de ting og det er hverken blevet værre eller bedre. Jeg har ingen ide om hvorfor det fortsætter, eller jo. Det er nok fordi jeg har været under et enormt pres, ikke bare i løbet af den sidste tid, men faktisk flere år. Det lyder lidt skørt, men de her pensions revurderinger eller kontroller har virkelig kostet kræfter og det er nok det jeg mærker nu. Der har været såå mange anstrengelser forbundet med det og nu er jeg langt om længe sluppet fri. Samtidig er det hele også utrolig angst provokerende, når jeg skal kigge lidt frem. Hvordan skal det mon gå i fremtiden, nu hvor jeg også skal klippet båndet til psyk.

Jeg har i denne uge isoleret mig en del, jeg er bare hjemme og i min egen bobbel. Synes det er svært nok bare at være til, men jeg ved også at isolation kan gøre det hele værre. Jeg burde nok finde på et eller andet og måske ses med nogen, men jeg har ikke kræfterne endnu. Det skal nok komme og jeg ved jeg nok skal få det bedre, er nok bare lidt i chok over, hvordan min krop reagere lige nu.

Så prøver vi da bare med en MR scanning.

Jeg overlevede sku.. Ha Ha..

Jeg måtte vente i 35 minutter på at det blev min tur og hvis der er noget jeg ikke er god til er det ventetid. Ja og 35 min er jo ikke engang særlig meget på OUH.

Nå, men konklusionen på min håndled er at jeg muligvis har en seneknude og ikke karpal tunnel syndrom. De er dog ikke sikre, så jeg skal MR scannes og så må vi tage den derfra.

Jeg klarede både ventetiden og alle informationerne helt uden angst. Sejt ikk..?  :D

Efter turen fik jeg mig lidt frokost og nu ligger jeg bare og slapper lidt af. Kan godt mærke at min krop bruger extra kræfter pt. Jeg har hele tiden angsten i kroppen, er paranoid og totalt usikker på mig selv og bliver hurtig påvirket af mine omgivelser. Det gør mig super træt, men det skal ikke ha lov til at styre mig. Heldigvis er der nu kun 5 dage tilbage nu, til kommunen skal afgøre min sag og efter det, regner jeg med at kunne finde en masse ro igen.  Det bliver skønt.

Nu vil jeg slukke ørerne lidt og så glæder jeg mig til at lækker karbonade-date. <3

Helt flad endnu, men klar til i aften.

Jeg er stadig ikke kommet mig over den polterabend, så prøver bare at være til og få slappet godt af. Lidt frokost skal der også til for at få ladet lidt op igen. Jeg hænger bare på sofaen i dag, har set en film og surfer lidt rundt på nettet. Jeg er åbenbart blevet for gammelt til at gå i byen, min krop er overdrevet flad endnu.

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er lidt af en gammel melodi grandprix tosse. I aften kommer første semifinale og jeg glæder mig helt vildt. Jeg har været nede i byen og handle lidt til i aften, så der skal bare hygges igennem. Jeg er ikke særlig tosset med den Danske sang i år, men derfor hepper jeg stadig med og skal se det hele. Glæder mig til at se om Østrig er lige så gode til at afholde det, som Danmark var sidste år.  Har set små klip på Facebook og det ser meget lovende ud. :D

Skal du se Eurovision ?

Det var skide sjovt, men jeg gør det ikke igen.

Der har været lidt stille her på bloggen de sidste par dage, det er bestemt ikke fordi jeg ikke har en masse at skrive om, men har ikke lige kunne finde kræfterne og tid.

Jeg blev for en uge siden, kastet hovedkuls ud i at hjælpe med at arrangere en polterabend for min dejlige svigerinde. Så hele ugen er sådan set gået med det og med masser af hemmeligheder. Ha Ha.

Det blev en aften lige efter hendes ønske og vi havde det virkelig sjovt. Vi kidnappede hende, hyggede, Prinsesse kostume, fik god mad, masser af alkohol og endte også i byen i Odense. Det var en meget lang nat og jeg tog først hjem ved halv 6 tiden tror jeg.

Det er første gang jeg har været med til en polterabend og samtidig også første gang, jeg blev kastet ud i at være med til at arrangere det. Det tog en del flere kræfter, end jeg lige havde regnet med og har også haft et par psykiske hæklefejl i kysen undervejs, men alt i alt synes jeg det endte ret godt. Desværre blev jeg jo nok lidt for fuld til sidst og kan godt mærke at det ikke bliver lettere at komme sig over. Min psyke er ikke god med alkohol, min krop er helt mast og jeg er overdrevet træt. Det var skønt at feste og slippe lidt kontrol, men jeg kan godt mærke at det psykisk kommer til at tage nogle extra dage at komme igennem.

Skal helt ned i gear.

Dagen i dag har været afslappet, jeg forøger virkelig at få mig selv helt ned i gear. Jeg kan godt mærke at min krop ikke rigtig gider, men samtidig føler jeg mig nød til det. Ville ønske jeg havde noget mere og bedre energi, men sådan er det så bare ikke lige i denne uge. Jeg føler lidt at jeg hele tiden bare laver - ingen ting. Sådan er det selvfølgelig ikke, jeg passer på mig selv og gør de ting jeg kan. Jeg glæder mig sådan til at få min pensionssag afgjort d 26, kan næsten ikke holde ventetiden ud mere. Det er ikke fordi jeg konstant tænker over det, men jeg kan mærke det presser mig helt enormt alligevel.


Nå, men vi prøver at tage en dag af gangen og hygge os lidt ud af det. Til aften besluttede vi at lave hjemmelavet burger og selvfølgelig skal bøffen laves på grillen. Igen åbnede himlen sige lige midt i det hele og vi måtte vente 10 min på at det lige stilnede ned igen. Det lykkedes os og det smagte super godt.

Nu hænger jeg bare ud og stener noget tv. Jeg er lidt inde i min egen bobbel i disse dage, virker nok lidt fjern. Heldigvis er det kun en periode og jeg skal nok finde gejsten igen. Nu vil jeg læse lidt, er gået igang med min bog nr 6 i dag.

I den nye uge, der bliver det anderledes.

Igen er det et par dage siden der er sket noget her på bloggen og for at være ærligt så passet det mig okay. Jeg kan stadig godt li at blogge med pt øver jeg mig også i at leve mere irl (in real life). Synes selv jeg er blevet bedre til det, men det er en hårfin balance. Jeg skal hele tiden overveje hvad jeg har kræfter til. De sidste ca 14 dage. har nok været lidt for tumult. Vi har været på weekend, Søren har været på koloni, vi har haft et Ingress event osv. Ja og samtidig er min krop fuld af uro. Jeg har svært ved bare at være hjemme og nyde det og det er et tydeligt tegn på at jeg er lidt for stresset og har lavet lidt for mange ting. Bliver ved med at love mig selv at i den nye uge, der bliver det anderledes. Ha Ha..

Nå, men nu er en nu uge startet og jeg startede den med at kravle op på vægten, jeg vidste godt at det ikke ville være et kønt syn, men det skulle gøres. Jeg har i april måned taget 2-3 kg på og det er jeg ærligt talt godt og grundig sur over. Jeg ved godt at vi har hygget os meget og at det skal der være plads til og når jeg tænker over, hvad jeg har stoppet i hovedet, er det utrolig at jeg ikke har taget mere på. Jeg har ikke energien til det store vægttab pt, men derfor kan jeg jo godt tænke mig lidt om og fortsætte med at øve mig i at bruge min sunde fornuft.

Jeg har en masse andet jeg gerne vil blogge om, men tror jeg vil dele det lidt op i nogle flere indlæg så det her ikke bliver en helt ulidelig lang roman. Håber i alle sammen får en skøn start på den nye uge <3

Prøver måske lidt for meget.

For at være ærlig, så synes jeg faktisk det er lidt hårdt at være alene hjemme. Jeg hænger bare på sofaen og prøver at få tiden til at gå. I går aftes da jeg skulle sove, havde jeg en del angst og klokken var over 2, inden jeg sov.

I dag er jeg bare træt, har lidt uro og prøver som sagt, bare på at få tiden til gå. Samtidig kan jeg ikke overskue noget som helst. Min mor var faktisk så søde at ringe og spørge, om jeg ikke ville komme over og spise karbonader. Er stadig lidt i chok over at jeg takkede nej, men jeg kan ikke rigtig rumme noget i dag. Lige i dag er det nok at jeg skal forholde mig til mig selv, mine tanker og følelser. Jeg har længe prøvet at ignorer nogen af de svære ting og lige i dag, vælter det hele så frem. Det er vel bare sådan noget som sker, når man pludselig giver sig selv roen til at lukke op for posen med de svære ting. Jeg prøver acceptere at det bare er sådan det er lige pt. Jeg ved det kun er en periode og at jeg snart får det godt igen. Jeg ved også at jeg ikke kan tåle ignorere tankerne og følelserne for længe af gangen. Det er en del af mig og det er bare noget skal jeg skal igennem ind imellem. Sidst jeg var til samtale på psyk, nævnte hun faktisk at hun følte, jeg prøvede at holde mine tåre tilbage og det ligner mig ikke. Jeg plejer været så god til bare at græde og til at få det hele ud. Det ligger normalt meget naturlig for mig. Måske prøver jeg ind imellem bare lidt for hård.

Lige nu glæder jeg mig sådan til det hele er overstået d 26 maj.

Dagen i dag går meget med at bearbejde tanker og følelser. Jeg har set film, læst i min bog, vasket sengetøj og prøver bare på at rumme det hele.

Ja og så synes jeg lige i skal se, hvor fine mine tomatplaner er blevet. De er faktisk ved at være så store nu at de nok er nød til at ha noget at støtte sig op at. Jeg glæder mig virkelig til de skal ud på altanen og rigtig kan få lov til at strække sig.




Nu vil jeg læse lidt i min bog igen, tror jeg mangler ca 90 sider.
Glæder mig sådan til slutningen og til at fejre at jeg har læst min bog nr 4.

Alene hjemme.

Jeg har været tidlig oppe i dag, det vil sige kl 7. Havde lovet at køre Søren på job, da de i dag skulle afsted på Koloni. Satte ham af kl 8 på sit job og fik sendt ham godt afsted.

Nu er jeg alene hjemme og skal være det til Torsdag. Kan faktisk ikke huske, om jeg har prøver at være alene hjemme, i de 5 år vi har været kærester. Har længe tænkt på, om jeg skulle invitere nogen forbi, men jeg har været så træt, at jeg nok bare vil slappe totalt af alene.

I dag er der ikke sket det store, på vej hjem fra Odense spillede jeg lidt Ingress og fik handlet. I eftermiddags tog jeg mig en ordenligt Morfar, blev faktisk til 3 timer. Jeg må jo ha haft brug for det.
Aftenen er gået med et langt karbad, aftensmad og nu har jeg lige lagt rent sengetøj på.

Disse dag er afsat til total afslapning og på at finde lidt indre ro igen. Jeg har det psykisk svært, fordi kommunen skal være en hel måned om at afgøre min sag, men jeg prøver at få det lidt på afstand. Jeg er nød til at tage en dag af gangen og passe godt på mig selv. Måske er det ikke helt så skidt at være alene hjemme, i disse dag og bare få fundet lidt indre ro og dyrket til selvforkælelse. Som jeg plejer sige: jeg se min egen bedst terapi. Jeg ved selv bedst hvad der virker for mig og hvordan jeg klare mig igennem det hele.

Nu vil jeg spise en is og læse i min bog. Håber i alle sammen har det dejligt og husk at passe lidt på jer selv. Mærk efter hvordan du har det, det er vigtigere end man regner med. <3

Prøver at finde lidt balance.

Jeg har besluttet at jeg skal prøve at finde noget mere ro i denne uge. Jeg har en masse uro og stress i kroppen og det gør mig virkelig helt ulidelig træt. Det er en god fysisk træthed, men jeg ved også at det nok er fordi, jeg har presset mig selv lidt for meget. Derfor skal jeg gerne finde lidt balance igen. Prøver derfor lige med et par af de hurtige i dagens anledning. :D

1: Fik kun 5½ timers søvn i nat. 
2: Vågnede kl 8.45 men stod først op kl 10.00.
3: Har fået vasket alt vasketøj i dag. 
4: Puttet på sofaen med både tv og en bog. 
5: Søren tager på Koloni i morgen. 
6: Skal være alene hjemme i 2 dage.
7: Er bagud med at læse blogs, men er igang. 
8: Er træt og min krop er på overarbejde pt. 
9: Skal bare tidlig i seng i dag. 
10: Vil slukke og læse lidt inden sengetid. 

Håber i alle er kommet godt ind i den nye uge og har det godt. Nat Nat.

En ting af gangen

Jeg havde afsat hele dagen i dag som en fridag, hvor jeg spændt mig selv fast på sofaen og ikke gik ud af hytten. Det startede egentlig ok, selv om jeg var fuld af uro.

Pludselig ringer min mors mand og spørger om jeg vil hjælpe ham, med at hente deres bil. Først vidste jeg ikke lige, hvad jeg skulle svare, for jeg havde jo lavet en aftale med mig selv, men han er altid god til at hjælp mig, så selvfølgelig sagde jeg ja.

Jeg fik kørt ham ind til deres bil og besluttede derefter at køre ud og hente Søren fra arbejde, da det alligevel passede. Vi kørte ind forbi centrum og det blev til ca 2 timers Ingress og en lækker regnbue-softice. 

Jeg prøver virkelig at tage det helt roligt, men det er lidt svært. Tager en dag af gangen og husker mig selv på at passe på mig selv. I morgen skal jeg slappe af det meste af dagen, men har også lige en aftale med en i Odense. Han er igang med at skrive opgave og vil gerne interviewe nogen, som spiller Ingress. Jeg har sagt ja til at hjælpe ham, så det bliver spændende. Torsdags skal jeg måske passe min syge nevø og i weekenden skal vi til Jylland. Vi skal på weekendophold og lørdag skal vi se Dizzy Mizz Lizzy. Alle nogle gode ting, men jeg ved også at jeg pt bruger extra kræfter på alt.

I næste uge skal Søren på Koloni med hans job og jeg skal derfor være alene hjemme fra Tirsdag til Torsdag. Lige nu prøver jeg ikke at tænke for meget over det. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal lave i de to dage og kommer virkelig til at savne ham. Han er min støtte og jeg ved, han altid passer på mig, så det kan godt være lidt angstprovokerende at han skal afsted. Jeg er dog super glad på hans vegne, for han glæder sig helt vildt.

Nu vil jeg slukke og læse et enkelt kapitel i min bog. Jeg er simpelthen så træt pt, så må hellere komme i seng i ordenlig tid i dag.

Positive oplevelser, holder mig oppe.

Søndag var Søren og jeg på en lille ingress tur til Fredericia. Egentlig tog vi derover kun for at hacke og samle lidt nye ting, men vi lavede da også en lille håndfuld portaler grønne.

Vi fandt et godt sted i solen, hvor der var en portal vi kunne høste gode ting ved og pludselig stod der en smølf (modspiller) foran os og hilste pænt på os. Vi fik en lille sludder og så skyndte vi os ellers videre. Efter ca 2 timer i Fredericia og en god is, vendte vi næsen mod Nordfyn igen. Fredericia er faktisk en super hyggelig by og elsker at de har så meget vandkunst.

Min veninde Heidi havde fået en spontan ide, så vi ventede pludselig fint besøg. Søren nåede lige en lille morfar, inden vi hentede hende og så tog vi ellers en tur på flammen alle 3 og spiste os alt alt for mætte. Det smager jo overdrevet forbudt godt, skammer de sig slet ikke. Bagefter gik vi lige en lille tur bitte tur, for at ryste maden på plads og så kunne vi samtidig lige vise Heidi, hvordan man spiller Ingress.

Det var en skøn søndag og ja mit liv er forvirrende pt, jeg kan ikke finde hoved og hale i noget, men de gode oplevelser er så vigtige og det er dem som pt holder mig oppe. Jeg ved godt det kan være svært at forstår at jeg det ene øjeblik, intet kan og næste øjeblik fare jeg rundt. For mig handler det hele tiden om at mærke efter, hvad min krop og mit sind fortæller mig. Ja og lige nu vælger jeg stort set kun ting, som jeg føler jeg kan rumme og som kan gi mig noget godt. Det skal samtidig helst være spontant, så jeg ikke kan nå at tænke for meget. Efter d 26/5 skulle jeg gerne blive mere stabil igen.

Fuld af forstyrrelser og følelser.

Jeg har det sku ærlig talt lidt tosset på øverste etage i disse dage. Mit liv er en voldsom rutsjebane fuld af forstyrrelser og følelser. Jeg har for længst besluttet at selv om mit liv er snot forstyrret til tider, ønsker jeg ikke at det trækker mig ned. Jeg kæmper for at holde mig oppe og prøver på at holde styr på mig selv. Jeg vil gerne indrømme at jeg hver eneste dag, aller mest har lyst til at kaste det hele fra mig og råbe pik af verden. Jeg er pt meget isoleret fra omverden og den ene dag passer det mig faktisk okay og dagen efter græder jeg snot over det. Er helt klar over at det ikke er sundt at være så isoleret, men samtidig aner jeg ikke rigtig hvad jeg skal gøre ved det. Jeg tolker nok rigtig mange ting forkert og det gør det jo bestemt ikke lettere, men det er virkelig svært, når man ikke føler sig ønsket.

Jeg synes ikke selv at jeg er typen som hele tiden søger bekræftelse, men kan godt mærke at når jeg har det psykisk svært, så mangler jeg det. Søren er fantastisk hvad det angår, men ind imellem har man vel også brug for at høre noget fra andre. Synes lidt at folk er hold op med at spørge mig hvordan jeg har det. Som jeg har nævnt før, så er det nok fordi jeg er blogger og deler meget om mig selv her.

Ja faktisk er det pænt ynkeligt lige her til aften, alle følelserne er på besøg og det sætter for mange tanker igang. Jeg forsøger virkelig ikke at tænke de dumme og triste tanker, men der er vel også en grænse for, hvor længe man kan blive ved med at undgå dem.

Jeg har faktisk ikke lavet en skid i dag. Det vildeste der er sket, var min korte tur ned i byen og hjem igen. Resten af dagen er gået på sofaen. Havde tænkt mig at jeg skulle træne, men min ryg driller. Jeg ved ærlig talt ikke hvad der er med ryggen, men føles som om der er noget der sidder i klemme. Fik også set det sidste af Oscar showet, langt om længe. Jeg må indrømme at jeg synes det var lidt kedeligt i år.

En masse blandet ord og som i nok kan se og læse, så er det hele lidt rodet lige nu. Jeg prøve at trække humøret op og ikke være for hård ved mig selv.

Tanker og ord flyver rundt.

Som de fleste ved, så er jeg førtidspensionist og jeg har sådan en pension, som skal genforhandles hvert 3 år. Forstår ikke at der allerede er gået 3 år igen, men når jeg ser tilbage, så er der hele til udvikling. Psyk har netop bedt kommunen om at starte genforhandlingen, så vi forhåbentlig kan nå at få den afgjort, inden jeg til Juni skal afsluttes på Psyk.

Normalt går min krop helt i står og samtidig i panik, når vi skal alt det her igennem, men jeg har endnu ikke haft nogen store reaktioner. Jeg kan mærke at min krop mest af alt har lyst til at gi slip og bare gå i hi, til det hele er overstået. Kan også mærke at jeg virkelig ikke er særlig social for tiden, har det pt okay med mit eget selskab, selv om jeg ind imellem savner noget omsorg. Jeg har dog formået at holde mig oppe og kørende. Nervøsiteten begynder dog for alvor at melde sig nu.

Har i dag fået mail om at jeg nok inden så længe, bliver indkaldt til et samtale på kommunen, det er faktisk det, som er mest angst provokerende lige pt. Jeg har aldrig haft særlig gode oplevelser med kommunen og der er virkelig grænseoverskridende for mig at mit liv og min fremtid, igen ligger i hænderne på andre. Jeg prøver virkelig at ligge de gamle negative tanker væk og bare fokusere på at gennemføre. Heldigvis får jeg en med fra psyk, når jeg skal på kommunen.

Det næste er jo så at jeg skal afsluttes på psyk til Juni og det kan jeg næsten ikke rumme lige nu. Jeg ved det er det rigtige, men de har i så mange år været min støtte og de har hjulpet mig med at finde vejen frem. Lige nu prøver jeg ikke at tænke for meget over det. Det er voldsomt angstprovokerende at jeg i fremtiden ikke har dem i baghånden.

Der kommer til at ske så meget her i det første halve år af 2015, det er lige før jeg ikke kan følge med. Lige nu tager jeg en dag af gangen og prøver ikke at ha for store forventninger til mig selv. Det er okay at jeg ikke er i hopla 24/7, så længe jeg bare gør ting som er gode for mig.

Så nu vil jeg prøver med et bad og så skal jeg vidst også snart i seng. Måske et lidt forvirrende indlæg, men det var lige de ord som fløj ned igennem fingrene og ud på tastaturet.

Årets Første Hverdag.

Ligger bare her på sofaen og er totalt død. Kæmper virkelig for at holde mig bare lidt vågen endnu. Jeg skal helst ikke alt for tidlig i seng, så vågner jeg bare midt i nat. Jeg var lige ved at gå koldt midt i Håndbolden, men så måtte jeg lige hive mig selv lidt op.

Jeg har brugt årets første hverdag på lidt praktiske ting. Lagt rent sengetøj på, ordnet vasketøj, støvsuget, tømt opvaskemaskine osv. Har taget en ting af gangen og tullet lidt rundt. I morgen håber jeg på at jeg har kræfter til at få vasket de sidste ting og måske komme inde og træne lidt. Ja eller bare en tur på cyklen.

Jeg har i dag været en tur på vægten og det var godt nok ikke sjovt. Jeg har taget ca 3 kg på i december og har aldrig vejet så meget som nu. Første tanke var, hvordan skal jeg dog nogensinde få tabt bare de 3 kg igen. Jeg har besluttet at det fra i dag er helt slut med sukker og jeg skal skære så meget fedt og kulhydrater fra, som jeg kan. Ud over det skal jeg prøve at spise mere i løbet af dagen, men mindre måltider. Jeg må indrømme at jeg stort set ikke ejer motivation, men jeg er nød til at prøve. Har ingen ide om, om jeg opgiver igen om nogle dage, men jeg må bare blive ved med at kravle op på hesten.

Selv om vægten er noget møg og søvnen stadig er noget rod, så kan jeg mærke at jeg får det bedre psykisk. Jeg er ved at finde noget mere indre ro og det er helt vidunderligt. Håber den gode udvikling fortsætter. Jeg er normalt nød til at gå helt i hi i Januar, men sådan er det ikke helt i år. Det er på en eller anden måde anderledes, på en god måde. Jeg har mere lyst til at lave nogle ting og til at komme lidt ud. Så er det bare med at finde en balance og springe på toget.

Årets Første Dag.

Årets første dag har været fuld af følelser, jeg har rigtig mange tanker, men heldigvis fylder de gode aller mest i dag. Søren støvsugede og var nede og rydde op efter nytårsknaldet. Jeg grillede imellem tiden et par pølser og brød. Det var nu alligevel godt at vi ikke kunne spise dem som natmad. De gjorde mig rigtig godt, som Brunch i stedet for.

Det meste af dagen er gået med af hænge på sofaen, vaske noget tøj, årets første bad, batmand og arvingerne i tvet. Aftensmaden stod på rester og chips til dessert. Det endte så også med natmad's dessert senere. Jeg har længe haft den vildeste lyst til pandekager, så fik den tanke at jeg ville starte årets anden dag, med pandekager. Så kl 00.00 gik jeg igang. Pandekager med daim-is var en perfekt måde at komme til dage 2 på.

Nu er klokken 03.07 og jeg føler mig på ingen måde træt. Min søvn er virkelig ikke-eksisterende lige for tiden, men gode råd er dyre. Jeg har prøvet alt, men intet virker. Jeg har jo i december taget noget indslumringsmedicin, men det virker ikke mere. Jeg besluttede mig for at læse lidt om netop det medicin og fandt frem til at man faktisk, kan få mere angst, blive paranoid osv når man stoppede. Det kan muligvis være det jeg mærker noget af pt, i takt med at jeg jo har det rigtig svært. Jeg kan ikke rigtig læse mig til, hvor længe disse bivirkninger vil fortsætte. Lige for tiden vågner jeg ca hvert 20 min, når jeg prøver sove, det er utrolig udmattende. Samtidig har jeg en del mareridt som driller. Jeg har netop besluttet at jeg de næste par uger, ikke gider lade mig stresse af søvn. Jeg må sove, når jeg er træt (hvis jeg kan) og ellers må jeg være vågen. Det betyder så at jeg nu ligger vågen, men fuck det. Jeg gider ikke hidse mig op over det mere.

Nu vil jeg forsøge at geare lidt ned, oven på en masse blandede december oplevelser. Det har været en rigtig hård tid, men tror jeg er på rette spor. Jeg har det stadig svært, men jeg føler at der er ved at komme mere ro på nu. Det betyder at jeg kan begynde at få slappet af, finde mig selv og arbejde med alle følelserne. Planen er at jeg de næste par uger, vil gå lidt i koma og ved hver eneste chance jeg får, vil jeg selvfølgelig prøve, om jeg kan være der lige så meget for Søren, som han er for mig. Vores forhold betyder alt og vi er gode sammen, fordi vi altid er der for hinanden.

En anden ting er at jeg også skal igang med at spise sundere og bevæge mig mere. Jeg får måske ikke det store vægttab, de første par uger, men håber jeg finder overskud, efter jeg har fået slappet lidt mere af. Jeg vil rigtig gerne tabe mig, men jeg ved også at det er utrolig svært, når jeg har det så skidt psykisk. Det skal dog ikke holde mig tilbage for at prøve mig lidt frem.  

Jeg vil nu slutte dagen med denne sang, jeg lige faldt over på Twitter. Ja og bagefter vil jeg børste tænder, kravle i seng og se om ikke jeg kan gå i koma denne nat.