Kedsomhed kan være farligt.

Der er sådan set ikke sket en skid her i dag, vi har slappet max af og det er lige på grænsen til kedsomhed. Jeg valgte at smide med ud på altanen med bogen, her i eftermiddag og prøve at få tiden til at gå. Det der med kedsomhed, er noget som jeg har det rigtig stramt med, jeg bliver hurtig snot forvirret og så vælter alle følelser ind over mig. Ofte ender det i frustration og hysteri, men i dag formåede jeg faktisk at komme igennem det, med læsning. Eller det er jo stadig inde i kroppen, men det kom ikke ud og gik heller ikke ud over andre. I perioder har jeg brug for at komme ud med ting, men pt vil jeg virkelig helst bare øve mig i selvbeherskelse eller hvad sådan noget hedder. Jeg kan være en tikkende bombe og det er en af de ting, jeg hader aller mest ved min diagnose.

Jeg er ikke særlig god til alt det her med ferie og kan godt mærke at det er noget af det, som begynder at trykke. Det er rigtig svært for mig at forklare, hvad der sker, men jeg kan prøve. Når alle andre har ferie, er der generelt bare flere ting, jeg skal forholde mig til og derved har jeg svært ved at slappe rigtig af. De fleste ting er ikke længere noget som gør mig angst, men det suger stadig mange af mine kræfter. Feks er der hele tiden mennesker alle vegne.. ha ha. Helt ubevidst bliver jeg hurtigere træt, fordi jeg konstant tænker over andre menneskers bevægelser, lyde, osv.. Jeg er sådan set lige glad med hvad de synes om mig, der er mere de ting de gør, som er svært. En del af min sygdom handler om kontrol, mit sind er konstant i alarmberedskab, når jeg er ude. Det betyder at selv om jeg ikke længere, har så let ved at blive angst, så bruger jeg stadig mange kræfter på at holde angsten væk og på at tænke alle situationer igennem. Hvis jeg feks skal handle, så tænker min hjerne over alle andres bevægelser og når der så er flere mennesker pga ferie, så er det så godt som en umulig opgave.

Udover det så bliver mine egne rutiner skubbet til og det kan jeg normalt godt klare, men jeg ved at det også tager kræfter. Hvis man kender mig godt, kan man undre sig over at jeg bruger ordet rutiner, for jeg lever mest fra dag til dag og efter humør. Jeg har dog mine egne sære og lidt skæve rutiner. Jeg har ingen ide om, hvordan jeg kan forklare de rutiner, for det er bestemt også en gåde for mig, men jeg ved de er der. Sådan lidt som når folk har et indre ur, så har jeg også et ur, som tidsindstiller sig selv alt efter humør. Skørt ikk? :P

Nå, men alt i alt, så synes jeg faktisk jeg klare det meget godt, jeg kan godt mærke at selv om jeg ikke har lavet en skid i dag, så er jeg bare pisse træt og er ved at udvikle noget uro. Ja og så må jeg jo tage det lidt extra med ro i en periode, når sommerferien slutter. Jeg plejer at sige at når andre starter job igen, så skal jeg ha' ferie. Det kan for nogen lyde forkert og måske lidt som om det er andre skyld at jeg får det sådan her, men sådan er det på ingen måde. Det er min krop, mit sind, mine forstyrrelser og har sådan set ikke ret meget med andre at gøre. Nogen gange ville det måske endda være lettere, hvis jeg kunne skyde skylden på nogen, men det kommer jeg jo ingen vegne med. Jeg har accepteret min situation for længe siden og øver mig stadig i at leve med sygdommen. Jeg ved at forståelse kan være en umulig opgave, men man kommer utrolig langt med accept.

Jeg vil stemple ud, smide min krop i seng og læse et par sider, inden jeg går i koma. Nat Nat <3

Det var skide sjovt, men jeg gør det ikke igen.

Der har været lidt stille her på bloggen de sidste par dage, det er bestemt ikke fordi jeg ikke har en masse at skrive om, men har ikke lige kunne finde kræfterne og tid.

Jeg blev for en uge siden, kastet hovedkuls ud i at hjælpe med at arrangere en polterabend for min dejlige svigerinde. Så hele ugen er sådan set gået med det og med masser af hemmeligheder. Ha Ha.

Det blev en aften lige efter hendes ønske og vi havde det virkelig sjovt. Vi kidnappede hende, hyggede, Prinsesse kostume, fik god mad, masser af alkohol og endte også i byen i Odense. Det var en meget lang nat og jeg tog først hjem ved halv 6 tiden tror jeg.

Det er første gang jeg har været med til en polterabend og samtidig også første gang, jeg blev kastet ud i at være med til at arrangere det. Det tog en del flere kræfter, end jeg lige havde regnet med og har også haft et par psykiske hæklefejl i kysen undervejs, men alt i alt synes jeg det endte ret godt. Desværre blev jeg jo nok lidt for fuld til sidst og kan godt mærke at det ikke bliver lettere at komme sig over. Min psyke er ikke god med alkohol, min krop er helt mast og jeg er overdrevet træt. Det var skønt at feste og slippe lidt kontrol, men jeg kan godt mærke at det psykisk kommer til at tage nogle extra dage at komme igennem.

Fantastisk Kæreste-date.

Det har virkelig været en skøn dag og alt det jeg lige trængte til. Formiddagen gik herhjemme med karbad, tøjvask,lidt oprydning og legede med lidt makeup. Klokken 14 mødtes jeg med Søren og så gik vi i biografen og så Hobbitten - Femhæreslaget. Det var en super god film og jeg er stadig helt mættet af oplevelsen. Der er så mange detaljer, man gerne vil ha med i sådan en film, men det kan være svært at få alt med. Desuden synes jeg at der er et par ting, man ikke får svar på og det provokere en kontrol-tænke-spasser som mig. Det er som om de ikke helt har tænkt alle detaljer efter, inden de har lavet den. Jeg ved godt at man måske ikke altid behøver vide alt, men. I Want to know!!! :D

Efter filmen tog vi en tur på Mamma's Pizzaria i Odense. Det er seriøst den bedste italienske restaurant i Odense. Man kan få Half and Half. Det vil sige at vi vælger en pizza og en pasta-ret sammen og så får vi hver især, halvt af hver. Så kan man pludselig både få pizza og pasta.. Perfekt.  Det er længe siden vi har været derinde, så da jeg i går fik pengene for mine gamle mobiltelefoner, besluttede jeg at vi skulle derind og spise efter biffen i dag. Jeg havde selvfølgelig ikke bestilt bord, men var så heldige at få det aller sidste de havde. Weeee... :D

Det har været en helt perfekt dag og selv om jeg pt ikke er på toppen, mangler søvn og har en krop fuld af angst, så gik det faktisk ret godt. Det var lige det jeg havde brug for og hold nu op, hvor bliver jeg bare mere og mere forelsket i ham, for hver eneste dag. Han betyder alt for mig og jeg føler mig helt ubeskrivelig heldig. Jeg aner seriøst ikke, hvad der var blevet af mig, uden ham. Tak fordi du er så fantastisk, du burde fandeme ha' en medalje hver eneste dag. <3

Nu vil jeg lige spille lidt Sims4 og så er det ellers på hovedet i seng. Jeg er bagud med min søvn og for første gang i nogle dage, føler jeg at jeg kan sove. Håber også at i har haft en skøn dag og nyder December, sammen med dem i elsker.

Mange gode planer for weekenden.

Ja det er ikke lige det bedste billede, hvis jeg selv skal sige det. Jeg har lige en trætheds-krise, det har jeg næsten altid på denne tid. Jeg synes dog ikke, jeg kunne smide et indlæg op, helt uden billede. Vi tager lige et par hurtige :D

Har tabt 1,3 kg på ca 2 uger. 

Jeg har fået trænet i 1½ time i dag.

Denne uge er bare forsvundet for hurtig. 

Svæver stadig, efter en god frokost i går. 

Vi skal ha risengrød til aften. 

I morgen skal vi fotograferes. 

Det er grænseoverskridende med i morgen.

Søren er kommet hjem med flere perle-snefnug.

I morgen aften skal jeg hygge med Lena igen.

Søndag skal vi måske i skove. 

Vi skal også ha' pyntet til jul i weekenden. 

Det er også tid til at begynde og skrive julekort.

Vi har mange planer for weekenden, men jeg glæder mig til det hele. Normalt er jeg ikke god, til så mange ting på en gang, men jeg prøver. En ting af gangen, så skal det hele nok gå. 

Jeg er både spændt og lidt nervøs for den fotografering i morgen, men er sikker på det nok skal gå. Det er nok også fordi jeg ikke kender fotografen og vi skal helt til Kolding. Jeg tager udfordringen op og Søren er med og kan passe på mig. Jeg er så spændt på, om der kommer gode billeder ud af det. Jeg er meget selvkritisk, hvad sådan noget angår, men må bare prøve slippe kontrollen lidt. Ser frem tid mange gode stunder i weekenden og håber også i får en skøn weekenden.

Hvad skal i bruge jeres weekend på?

Øver mig i grå-zonen.

Det går mere og mere op for mig at der her i verden findes grå-zoner, som faktisk er utrolig behagelige. Jeg har i det fleste af mine teenage-år, levet i en meget sort og hvid verden. Jeg kunne ikke forholde mig til uvished, måske, uenighed, vi ser på det, venskab, uretfærdighed, kontrol, følelser, mennesker.. Ja generelt hele verden, skulle helst være sort eller hvid og jeg skulle helst kende svaret med det samme.

I dag øver jeg mig rigtig meget i at være i en grå-zone, ville aller helst kalde den for farve-zonen, men tror de fleste bedre forstår, hvad jeg mener, når jeg siger grå-zone. Grå er dog lidt kedelig inde i mit hoved, jeg skal helst ha lidt flere farver, for at det er sjovt.

Jeg vil prøve at forklare lidt om hvilke grå-zoner, jeg pt prøver at øve mig lidt i. Jeg vil rigtig gerne udvikle mig og selv om jeg går hjemme, giver jeg tit mig selv mentale lektier.

Det er helt okay at man ikke er lige gode venner/veninder med alle, det betyder ikke at man hader dem man ikke snakker med eller kun kan bruge dem, man snakker mest med. Samtidig skal man huske at man godt kan være bedste veninder, med ene, den ene dag og ugen efter kan det pludselig være en anden. Livet er mig tit en gåde, men man behøver ikke altid gøre alt, som man plejer eller fordi det er mest trygt. Man behøver ikke være venner med alle, heller ikke der hvor det måske kan forventes. Det er dit liv, du vælger selv hvem du skal dele det med.

Jeg øver mig også i ikke altid at få ret. Det er helt okay at man ikke altid er enige. Vi mennesker er tit uenige og det er helt okay med mig. Jeg kan i dag god acceptere at alle mennesker, ikke er enige med mig. Jeg siger ikke at jeg altid er lige god til det, men jeg prøver og jeg ved godt at jeg skal øve mig. Uenighed behøver ikke betyde skænderi, diskussion og drama. Vi er alle forskellige og det skal vi acceptere og respektere.

En stor del af min sygdom handler om kontrol og selv om jeg virkelig er blevet bedre på det punkt, så er det stadig rigtig svært. Jeg skal helst vide alt, hvornår, hvordan, hvorfor osv. Jeg kan godt li' når tingene bliver gjort på en bestemt måde. I Know, I Know.. Jeg kan være forfærdelig på det punkt og dem som kender mig rigtig godt, ved at det ind imellem er svært. Jeg øver mig og ved at det hæmmer mig, når jeg har nogle hårde dage. På netop de dage findes der ingen grå-zoner hos mig. Igen så er det noget jeg er bevidst om og samtidig kæmper for at blive bedre til. Jeg behøver ikke hele tiden enten være bundet af min kontrol eller være fri. Der kan sagtens være grå-zoner, hvor jeg kan bruge begge dele. Kontrol er ikke altid en dårlig ting og for meget frisind er ikke altid sundt.

Jeg er kvinde og ja jeg kan sagtens blive godt og grundig hysterisk. Ofte er det fordi jeg bliver påvirker af min kontrol, angst, uretfærdighed eller misforstået hensyn. Når jeg bliver godt og grundig hysterisk, er jeg lidt som et barn der ikke kan nåes. Jeg vil dog til mit eget forsvar sige at jeg hele tiden bliver bedre, til at hive mig selv ud af det igen. 5 min efter jeg har været hysterisk, kan jeg grine af mig selv. For at være helt ærlig så bliver andre nok, ramt mere af mit hysteri, end mig selv og det er svært. Jeg er godt klar over at det er en af de ting, som gør ondt på andre. Jeg øver mig og samtidig prøver jeg på at at forklare, hvorfor det sker og undskylde mine ofte ret latterlige udskejelser.

Jeg har mange flere, zoner, kasser, tanker, drømme, lektier som skal testes, prøves, udfordres og kæmpes med. Jeg er nået ufatteligt langt, længere end jeg turde håbe og drømme om. Jeg er 100% på rette vej og det skal nok lykkedes mig at komme igennem.

Planlægningen er igang.

Synes lige i skulle se dette fine billede af mig som lille. Er jeg ikke bare fin, uskyld og sød, med min lille gule paraply?

Jeg fylder 30 år d. 21 august og er lang om længe gået igang, med at planlægge fødselsdagen. Jeg har ingen problem med at blive 30, men kan godt mærke at selve planlægningen, stresser mig. Der er så mange ting jeg hele tiden, skal tænke over og selv om jeg glæder mig til at fejre det, så glæder jeg mig også, til det hele er overstået. Jeg bruger alt for mange kræfter og kontrollen vil så gerne skubbe mig ud af kurs. Det plejer jo at gå alligevel, siger jeg hele tiden til mig selv. Samtidig har jeg besluttet at jeg er nød til at holde det, nede i et niveau hvor jeg selv kan være med. Det bliver ikke en kæmpe fest, men en hyggelig frokost i det grønne med de nærmeste. Det bliver en skøn dag. :D

www.facebook.com/JeasBlankeTanker

Hvad gør jeg mod angsten.

I mit indlæg Så er der en uge til den anden dag, spurgte borderlinebloggeren, lidt ind til min angst. Kunne derfor godt tænke mig at fortælle lidt om, hvordan jeg i dag oplever den og hvilke teknikker jeg bruger, imod den. Jeg har før skrevet om min angst her på bloggen og vil derfor evt forslå at i starter med, at læse mine to indlægs - Lynet slog ned! og Angst.

I dag mærker jeg ikke angsten specialt meget, i forhold til hvad jeg har gjort. Den kommer og går som det passer den og det har jeg med tiden lært at leve med. Jeg ved dog også at den oftest kigger forbi, når jeg har aller flest tanker, føler mig presset eller har for travlt. Samtidig med angsten har jeg også en Dyssocial personlighedsforstyrrelse, som kommer til udtryk via kontrol. Angsten og Kontrollen lever i en meget underlig symbiose. De elsker hinanden og de hader hinanden. Mit liv er faktisk mere styret af kontrol i dag, end af selve angsten.

I dag handler mit liv meget om valg. Min opgave som pensionist og som menneske, er nu at passe på mig selv, samtidig med at jeg hele tiden, skal bearbejde angsten og udvikle min platform eller base.


Forestil dig at dette er min base, da jeg blev syg kunne jeg kun stå på et ben inde i den. Det gjorde at jeg ofte væltede eller måtte træde på stregerne og derved ende i kaos. Som tiden er gået har den base udvidet sig og gør det stadig. I dag er basen så stor at jeg sjældent træder på stregerne. Dog sker det hele tiden at jeg må tage en masse valg, for at udvide den og jeg skal hele tiden, finde ud af hvor grænsen går. De valg jeg træffer i dag, er udelukkende for mig egen skyld, lige meget hvor meget andre presser eller skubber til mig. Heldigvis er der flest gode oplevelser, men der er også mange rigtig svære valg.

For at i evt bedre kan se hvad jeg mener, vil jeg fortælle om hvad jeg kæmper med lige for tiden.

Min far er indlagt på sygehuset og har været i noget tid. Jeg tænker på ham hele tiden og har svært ved at slå det ud af hovedet. Angsten gør at jeg ikke kan besøge ham, selv om jeg virkelig gerne ville. Flere har endda tilbudt mig at tage med og spurgt, om der ikke er noget de kan gøre. De sidst mange gange, jeg har prøvet kræfter med det, er det endt i store angstanfald. Jeg ved at det er et sted, jeg skal holde mig fra lige nu. Mange vil måske så sige, om jeg ikke bare kunne prøve og om jeg virkelig vil lade angsten styre mig. Desværre kan man ikke bare skræmme angsten og den forsvinder ikke. Jeg har virkelig prøvet at tage ind på sygehuset mange gange, men hver eneste gang er det endt rigtig galt og jeg har efterfølgende haft angsten i kroppen, flere uger efter. Jeg ved med mig selv at det nok skal komme en dag, når min base er stor nok. Jeg kan bare ikke lige nu, for så er det jeg rammer stregerne og vælter helt.

Hvordan besvare det så spørgsmålet om hvordan jeg takler angsten. Ja som jeg skrev tidligere, handler det om valg. Jeg vælger hele tiden, hvad jeg kan og ikke kan. Det handler om at snakke med sig selv og beslutte om man er klar. Jeg skal mærke efter på min krop, hvordan den reagere og jeg skal altid også ha en snak med kontrollen. Disse valg tager jeg hvert sekund, hvert minut, hver time, hver dag, hver uge, hvert år og resten af livet. For de fleste virker jeg helt normal og nogen tænker måske at jeg ikke gør noget. Men inde i mig, arbejder jeg på højtryk.

Hvis jeg så risikere at tage det forkerte valg, vælte og ramme stregerne, får jeg jo et angst anfald. Der er stor forskel på hvor store min angst anfald er, nogen gange kan det bare være lidt hjerte banken og en sved tur, andre gange er det hele balladen. Hjertebanken, sved ture, hyper ventilere, svimmelhed, ryste ture, syns forstyrrelser, kvalme, opkast og i nogen tilfælde besvimer jeg. Det er svært at forklare hvor slemt det føles, men hvis du virkelig har prøvet at være bange, så bange at du troede du skulle dø. Det er sådan et anfald føles for mig. Normalt ville jeg gå i voldsom panik og gøre alt for at finde et sted hvor jeg kan stå helt alene og komme igennem det. De fleste der har oplevet det vil gerne hjælpe mig. Der er bare intet som det kan gøre for mig i sådan en situation. Jeg plejer at gå ud i min bil eller at finde et toilet hvor jeg så kan bearbejde anfaldet. Jeg prøver at kontrollere min vejrtrækning, få lidt vandt i hovedet hvis muligt, lidt at drikke og så handler det om at få tankerne væk fra selve anfaldet, så det ikke bliver værre. Jeg prøver evt at læse noget på min tlf, koncentrer mig om en sang de spiller i radioen eller tænke på en oplevelse punkt for punkt. Jo mindre jeg tænker på selve anfaldet efter det er sket jo bedre får jeg det og falder ned igen. Efter et anfald, handler det om ro for mig. Hele min krop er altid helt færdig og det kan nemt tage mig flere dage at komme over.

For nogen vil min måde at bearbejde angst anfaldene på, måske lyde meget let, men det har også taget mig mange år, at komme hertil. Jeg har prøver rigtig mange ting af og det er kun en selv, der kan finde frem til, hvad der virker for en selv. Det var faktisk først da jeg fik min pension og begyndt at acceptere min sygdom, at jeg for alvor begyndt arbejde med angsten og finde ud af hvad der virkede for mig.

Jeg tror jeg vil stoppe her, da indlægget er blevet lidt langt. Har du nogen spørgsmål eller noget du kunne tænke dig at fortælle, så skriv til mig. Hvis du kunne tænke dig at fortælle din historie eller oplevelse, er du velkommen til at skrive. Så kan du evt gæsteblogge her på bloggen. Du er velkommen til at være anonym. Fang mig på Facebook eller skriv en mail: jeakh@youmail.dk

Du kan følge bloggen på Facebook: www.facebook.com/JeasBlankeTanker

Kender i det??

Man vælter ud og af sengen og tror egentlig, at det vil blive en god dag, men lige meget hvad man gør eller rør ved, så er der noget der går galt. Sådan en dag synes jeg at jeg har haft i dag. Synes det meste af dagen, har været helt uden kontrol og at intet, bare ville som jeg ville. Sådan nogle dage har vi nok alle sammen og i eftermiddag tænke jeg: Nu vil jeg vende dagen til noget positivt.

Besluttede derfor, sammen med min vidunderlig kæreste at vi skulle nyde aftensmaden på stranden. Elsker at køre til vandet, nyde naturen, solen og roen. Heldigvis bor vi kun 7 km fra den nærmeste strand. Tror faktisk ikke jeg ville kunne undvære, at komme til stranden. 80% af året er jeg ved stranden, mindst 1 gang om ugen. I denne uge er det faktisk 2. gang.

Synes lige at i skal se lidt billeder.

Husk at følge med på Bloggens Facebook side: https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker

Jeg overraskede mig selv.

Har ikke fået blogget så meget på det sidste, men sådan er det vel bare i perioder. Synes faktisk jeg har meget at sige, men lige i dag vil jeg gerne bruge indlægget på at rose mig selv.

I weekenden har der været det årlige kræmmermarked i byen. Vi plejer at mødes ved os og nyde vejret og nogle kolde drikkevare, inden vi går der over. Har været fast tradition i mange år efterhånden. Det er altid en dag, som jeg glæder mig meget til, men det tager også altid lidt kræfter, selv om jeg prøver at slippe kontrollen lidt..

I år gik det faktisk rigtig godt og smertefrit. Dejligt at se alle de dejlige og glade mennesker igen. Jeg er virkelig glad for at i kom og gav os en fantastisk dag.

Jeg vil som sagt også gerne rose mig selv. Jeg har i mange år, gerne ville ha en tragus piercing, men pga angsten, er det svært at få bestilt en tid, i så mange dage i forvejen, men i fredags på markedet var der så en piercer og upti wupti, så gjorde jeg det. En tragus piercing sidder i det lille brusk stykke, der er inde i øret. Det er bare lettere når det er spontant og jeg er rigtig glad for jeg gjorde det og pierceren fik også at vide, at jeg havde angst og han ville gerne gi mig en god oplevelse. Jeg gjorde det og er stolt over at jeg ikke, lod angsten tage over.

Der er en ting mere jeg vil rose mig selv for. Før jeg blev syg, elskede jeg alle forlystelser og ville prøve det hele og intet kunne stoppe mig. Igen har jeg ikke været i et tivoli i mange år og har heller ikke turde nogen former for forlystelser, de sidste 6 år. Ja og i kan næsten gætte det. Den angst kom jeg mig også over i weekenden. Muligvis fordi jeg havde fået lidt at drikke osv, men jeg gjorde det og det var også en personlig sejr for mig... Weeeeeee....

Fedt at jeg kan mærke at det går den rigtige vej og der hele tiden er flere og flere ting jeg kan..

Hæmninger.

Som flere af jer nok har læst, i mine tidligere indlæg, så tog det rigtig mange kræfter, at skulle ha den pension sag revurderet. Det har taget alt min energi og jeg har været styret, rigtig meget af kontrol, her det sidste ½ år. En del af min personlighedsforstyrrelse, er nemlig at jeg lever et liv, fuld af kontrol, skal helst vide alt om alt, inde jeg feks skal noget. Hvorfor, Hvordan, Hvor, Hvem, Hvad osv. Tankerne er mange og i pressede tider, fylder de alt. Jeg har det i hovedet 24/7, selv om man måske ikke, altid lige, kan se det på mig..
 
Tirsdag d. 19 Juni fik jeg så endelig afgørelsen. Jeg blev tilkendt 3 års førtidspension mere.

De sidste par dage, har kroppen virkelig bare haft brug for at ånde ude. Kan mærke jeg hele tiden, tager dybe vejrtrækninger, helt ned i maven og puster langsomt ud. Det er virkelig en super lettende følelse og kan mærke kroppen, virkelig har brug for at ånde ud og langsomt vende tilbage til hverdagen igen.

I går gik det lige lidt amok.

Jeg havde besøg af en veninde og kunne tydelig mærke at vi, fra hun trådte ind af døren, havde svært ved at styre os. Vi var begge lidt overtrætte og fik hurtig gearet hinanden op, til totalt latterlige samtaler og et sprogbrug, som ikke er for kønt. Tiden gik alt for hurtig, så vi besluttet at det måtte ende i en pizza og nogle drinks. Det var som om, vi slet ikke kunne slippe hinanden og vi havde begge brug for, at slippe kontrollen totalt og bare smide alle hæmninger. 

Det er længe siden jeg har skabt mig sådan, men det var fandeme en fed fornemmelse. Normalt ville jeg fortryde en masse ting eller synes jeg havde været super pinlig. Denne gang fortryder jeg intet. Det er rigtig sundt for mig, at slippe kontrollen så meget og jeg kan tydelig mærke, at tankerne og kroppen virkelig havde brug for det. Flere har muligvis, set en masse af vores pinligheder, på Facebook i går aftes og ja meget af det, er røv pinligt, men jeg fortryder intet.

Vi leger lige lidt med Farfar's gamle briller.

Hvordan har du det med hæmninger og er du god til at slippe kontrollen totalt engang imellem???


Kunne være fedt, hvis i også ville følge med på bloggens Facebook side. Klik på linket, så bliver i sendt direkte derind og så skal i lige klikke -synes godt om-   https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker