google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Hvad gør jeg mod angsten.
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___

10. oktober 2012

Hvad gør jeg mod angsten.

I mit indlæg Så er der en uge til den anden dag, spurgte borderlinebloggeren, lidt ind til min angst. Kunne derfor godt tænke mig at fortælle lidt om, hvordan jeg i dag oplever den og hvilke teknikker jeg bruger, imod den. Jeg har før skrevet om min angst her på bloggen og vil derfor evt forslå at i starter med, at læse mine to indlægs - Lynet slog ned! og Angst.


I dag mærker jeg ikke angsten specialt meget, i forhold til hvad jeg har gjort. Den kommer og går som det passer den og det har jeg med tiden lært at leve med. Jeg ved dog også at den oftest kigger forbi, når jeg har aller flest tanker, føler mig presset eller har for travlt. Samtidig med angsten har jeg også en Dyssocial personlighedsforstyrrelse, som kommer til udtryk via kontrol. Angsten og Kontrollen lever i en meget underlig symbiose. De elsker hinanden og de hader hinanden. Mit liv er faktisk mere styret af kontrol i dag, end af selve angsten.

I dag handler mit liv meget om valg. Min opgave som pensionist og som menneske, er nu at passe på mig selv, samtidig med at jeg hele tiden, skal bearbejde angsten og udvikle min platform eller base.


Forestil dig at dette er min base, da jeg blev syg kunne jeg kun stå på et ben inde i den. Det gjorde at jeg ofte væltede eller måtte træde på stregerne og derved ende i kaos. Som tiden er gået har den base udvidet sig og gør det stadig. I dag er basen så stor at jeg sjældent træder på stregerne. Dog sker det hele tiden at jeg må tage en masse valg, for at udvide den og jeg skal hele tiden, finde ud af hvor grænsen går. De valg jeg træffer i dag, er udelukkende for mig egen skyld, lige meget hvor meget andre presser eller skubber til mig. Heldigvis er der flest gode oplevelser, men der er også mange rigtig svære valg.

For at i evt bedre kan se hvad jeg mener, vil jeg fortælle om hvad jeg kæmper med lige for tiden.

Min far er indlagt på sygehuset og har været i noget tid. Jeg tænker på ham hele tiden og har svært ved at slå det ud af hovedet. Angsten gør at jeg ikke kan besøge ham, selv om jeg virkelig gerne ville. Flere har endda tilbudt mig at tage med og spurgt, om der ikke er noget de kan gøre. De sidst mange gange, jeg har prøvet kræfter med det, er det endt i store angstanfald. Jeg ved at det er et sted, jeg skal holde mig fra lige nu. Mange vil måske så sige, om jeg ikke bare kunne prøve og om jeg virkelig vil lade angsten styre mig. Desværre kan man ikke bare skræmme angsten og den forsvinder ikke. Jeg har virkelig prøvet at tage ind på sygehuset mange gange, men hver eneste gang er det endt rigtig galt og jeg har efterfølgende haft angsten i kroppen, flere uger efter. Jeg ved med mig selv at det nok skal komme en dag, når min base er stor nok. Jeg kan bare ikke lige nu, for så er det jeg rammer stregerne og vælter helt.

Hvordan besvare det så spørgsmålet om hvordan jeg takler angsten. Ja som jeg skrev tidligere, handler det om valg. Jeg vælger hele tiden, hvad jeg kan og ikke kan. Det handler om at snakke med sig selv og beslutte om man er klar. Jeg skal mærke efter på min krop, hvordan den reagere og jeg skal altid også ha en snak med kontrollen. Disse valg tager jeg hvert sekund, hvert minut, hver time, hver dag, hver uge, hvert år og resten af livet. For de fleste virker jeg helt normal og nogen tænker måske at jeg ikke gør noget. Men inde i mig, arbejder jeg på højtryk.

Hvis jeg så risikere at tage det forkerte valg, vælte og ramme stregerne, får jeg jo et angst anfald. Der er stor forskel på hvor store min angst anfald er, nogen gange kan det bare være lidt hjerte banken og en sved tur, andre gange er det hele balladen. Hjertebanken, sved ture, hyper ventilere, svimmelhed, ryste ture, syns forstyrrelser, kvalme, opkast og i nogen tilfælde besvimer jeg. Det er svært at forklare hvor slemt det føles, men hvis du virkelig har prøvet at være bange, så bange at du troede du skulle dø. Det er sådan et anfald føles for mig. Normalt ville jeg gå i voldsom panik og gøre alt for at finde et sted hvor jeg kan stå helt alene og komme igennem det. De fleste der har oplevet det vil gerne hjælpe mig. Der er bare intet som det kan gøre for mig i sådan en situation. Jeg plejer at gå ud i min bil eller at finde et toilet hvor jeg så kan bearbejde anfaldet. Jeg prøver at kontrollere min vejrtrækning, få lidt vandt i hovedet hvis muligt, lidt at drikke og så handler det om at få tankerne væk fra selve anfaldet, så det ikke bliver værre. Jeg prøver evt at læse noget på min tlf, koncentrer mig om en sang de spiller i radioen eller tænke på en oplevelse punkt for punkt. Jo mindre jeg tænker på selve anfaldet efter det er sket jo bedre får jeg det og falder ned igen. Efter et anfald, handler det om ro for mig. Hele min krop er altid helt færdig og det kan nemt tage mig flere dage at komme over.

For nogen vil min måde at bearbejde angst anfaldene på, måske lyde meget let, men det har også taget mig mange år, at komme hertil. Jeg har prøver rigtig mange ting af og det er kun en selv, der kan finde frem til, hvad der virker for en selv. Det var faktisk først da jeg fik min pension og begyndt at acceptere min sygdom, at jeg for alvor begyndt arbejde med angsten og finde ud af hvad der virkede for mig.

Jeg tror jeg vil stoppe her, da indlægget er blevet lidt langt. Har du nogen spørgsmål eller noget du kunne tænke dig at fortælle, så skriv til mig. Hvis du kunne tænke dig at fortælle din historie eller oplevelse, er du velkommen til at skrive. Så kan du evt gæsteblogge her på bloggen. Du er velkommen til at være anonym. Fang mig på Facebook eller skriv en mail: jeakh@youmail.dk

Du kan følge bloggen på Facebook: www.facebook.com/JeasBlankeTanker


6 kommentarer:

  1. Smukt smukt smukt!
    Min angst er også dum, men du har formuleret det så godt. Føler med dig og din angst.

    Mvh Cathrine Lydia
    www.cathrinelydia.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for de søde ord :D

      Angst er ikke let at leve med, men det bliver lettere med tiden :)

      Slet
  2. Rigtig godt indlæg!

    Så dejligt at få et meget personligt indlæg. :)
    Det må egentlig være ret svært at skrive om meget personlige ting, nu hvor du står frem med billeder, videoer, navn o.s.v., er det ikke det?
    - Så vidt jeg kan se, er der jo også nogle veninder, der kender til bloggen, som læser med.

    Det lyder altså bare så helt ufatteligt ubehageligt og invaliderende med den angst du har. Jeg har heldigvis ikke nogle fysiske symptomer på min angst. Det er mere "bare" en form for psykisk uro jeg får indeni, men det er også bare rigtig ubehageligt!

    SvarSlet
  3. Må indrømme at jeg aldrig har haft svært ved at tale åbent omkring mig selv. Jeg vil hellere ha folk ved 100% hvordan jeg har det og hvad de kan forholde sig til. Dog lægger jeg meget bånd på mig selv når det handler om andre. Har ikke lyst til at udstille nogen på min blog feks. Så fortæller kun mine egne oplevelser og hvordan jeg takler nogle situationer. Engang imellem har man lyst til at råbe pik af verden eller få noget vrede ud, men det ville jeg aldrig gøre her på bloggen, da jeg ikke er anonym, som du feks er.. De ting får jeg så ud i mine samtaler med psyk, hvor jeg er ca 1 gang om måneden.

    Min angst er utrolig ubehagelig når den er der, men heldigvis bliver det også hele tiden bedre. Det vil du også kunne se hvis du læser de gamle indlæg jeg har linket til i dette indlæg. :D

    SvarSlet
  4. Ja, det kan måske være svært at se du er lidt unormal ;)
    Hvis jeg ikke vidste bedre, kunne jeg selv falde for det image.
    Og nej det er måske ikke noget der sådan lige er klisteret på dig med en kæmpe plakat, men synes egentlig den er let nok at opdage hvis man rent faktisk lytter til hvad du siger når du snakker. Måske jeg bare er naiv og har for meget historik.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved 100% at du forstår mig, men du er også rigtig god til at lytte til hvad jeg siger. Desværre er det ikke alle der er det. Jeg forventer heller ikke folk skal kunne forstå den verden jeg er i, men hvis bare folk kan acceptere det.. :D

      Slet