google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Udvikling
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___
Viser opslag med etiketten Udvikling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Udvikling. Vis alle opslag

13. oktober 2018

Sæt grænser og sig nej!

  


Jeg er ikke den store Lady Gaga fan, men jeg faldt over dette korte video klip fra 2015. Hun taler om det her med at lære sig nej, lære at sige fra. Jeg er dybt rørt over hendes ord, fordi hun har så meget ret. Vi lever i en verden med usikkerhed og hvor vi siger ja alt for ofte, til ting vi slet ikke har lyst til. Vi burde nogen gange lige stoppe op og tænke os om og ha det okay med at sige nej. Hvorfor er det blevet så forbandet forbudt..?

Det her emne, er noget jeg selv har kæmpet utrolig meget med, de sidste par år. Især fordi jeg har haft det svært med at såre andre. Det er rigtig svært at sige nej til nogen, når man samtidig føler, man gerne vil ha et bedre forhold til hinanden. Men betyder det at man skal ofre alt? For mig har det været livsnødvendigt at lære sige fra og sætte nogle grænser. Det er pisse svært, men det er så vigtig. Når vi mennesker skal kommunikere med hinanden, så skal vi huske at både ja og nej er lige lovlige. Hvordan kan vi ellers ha tillid til hinanden ? 

Jeg er blevet rigtig god til at passe på mig selv og til at sætte grænser. Det har været en stor sejr for mig at vælge de ting fra, som bare ikke gør mig godt. Det gør mig trist at jeg ind imellem, har såret andre med mine valg, men jeg ved også, hvor enormt vigtig det er. Det gør det også bare nogen gange meget mere værd, når man så vælger ting til. Jeg har den holdning at man altid kan prøve, man kan altid gi noget en ekstra chance, men når man mærker efter, så ved man godt selv, hvornår ens personlige grænse er nået og så er det helt lovligt at sige fra.

Jeg er stadig ramt af en del usikkerhed til tider og må ind imellem, be veninder eller Søren om hjælp, til at finde ud af, hvad der er rigtig og forkert i denne skøre verden. Jeg er så bange for at mine nej'er, kan tolkes som om det er min diagnose der taler. Men jeg er ikke min diagnose, jeg er menneske. Jeg må gerne sige fra og det må du også. Vi lyver for os selv, når vi ikke sætter grænser. Det er dit liv og der er kun en der kan leve det og det er dig. Kram <3

https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ https://twitter.com/Jeakh https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts

30. maj 2018

Dyb Ro - Hypnotisk Meditation.

Der sker rigtig mange forvirrende ting, inde i mig, i disse dage. Mit sind og mine tanker er på overarbejde. Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke fortælle jer, hvad det handler om, i dyb respekt for andre, men måske kommer det engang i fremtiden.

Jeg har dog lige lyst til at dele med jer, hvad jeg pt bruger, for at kunne rumme alle de her svære ting og finde ro. Jeg har fundet en youtube kanal, der hedder *Dyb Ro*. De laver hypnotiske meditations videoer. Der er egentlig ikke rigtig noget at se, men de er super gode at lytte til og Karsten Lagermann, som har indtalt dem, har en helt fantastisk stemme. Jeg tror det er ca 1 års tid siden, jeg første gang, brugt en af disse videoer. De virker for mig, jeg finder ro og kan bedre koble hovedet og kroppen sammen.

Ville bare lige dele et par af videoerne med jer, resten kan i selv finde på youtube.

  
  
  
https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ https://twitter.com/Jeakh https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts

22. april 2018

Zumba og Romkugler.

Jeg har trænet i Fitness centeret, i snart 6 år og de sidste 3-4 år, har jeg haft en drøm om at prøve deres holdtræning. Det har bare været alt for angstprovokerende, til at jeg turde gøre det. Har hele tiden sagt at det pludselig ville ske. På vej til Odense i dag, sagde jeg til Søren at det nok, ikke lige var dagen i dag. Jeg har haft en travl uge og er virkelig træt. Vi snakkede også om at pludselig en dag, så sker det. Det skal føles rigtig og den rigtige dag, skal nok komme. 

Jeg ved ikke hvordan, men lige efter Søren havde sat mig af, tænkte jeg alligevel, måske skal jeg bare gøre det og jeg gjorde det fandeme. Spurgte en af deres søde medarbejder, om hun ville hjælpe mig med at booke tiden. Fortalte hende også at jeg aldrig, havde prøvet et hold før osv. Hun var simpelthen så sød og forstående.

Kvart i 10, gik jeg ind i salen og fandt en plads på gulvet. Folk kom ind, en efter en, jeg fik også lige hilst, på den mandlige instruktør Hachlafi, inden han satte musik på. Adrenalinen susede i kroppen, da jeg tog mine første Zumba trin. Det var super sjovt, men virkelig også hård. Det var en fed oplevelse og kæmpe sejr. Jeg tror aldrig jeg bliver sådan en, der træner hold hver uge, for jeg kan godt mærke at jeg bare bruger extra kræfter, når der er andre mennesker. Tror dog det er godt, når jeg lige trænger til at der sker lidt andet og jeg har helt sikkert, mod på at prøve igen, en anden dag.

Jeg er hammer sej ikk? Fatter slet ikke at jeg bare gjorde det, det er helt uvirkeligt for mig.

Søren skulle hente mig efter træning og det første han siger er: Skal vi så køre til Nr. Aaby og hente romkugler. Det er helt skørt, men jeg har længde, gerne ville smage de romkugler, som i Danmark er kåret som de bedste. Det er en ret lang køretur, men pyt, det skulle fejres at jeg havde haft, min første hold træning.

Havde lovet et par andre Ingress spillere, at hvis vi kørte så langt efter romkugler, så ville de også smage. Så jeg købte 15 romkugler. Prisen taler vi ikke om, men jeg har aldrig, købt romkugler for 142,50 kr før. De smagte godt og jeg er glad for, vi gjorde det. Køre jeg så langt efter romkugler en anden dag?, nej. Spiser faktisk aldrig romkugler normalt.. Det bedste ved de romkugler, var at dele dem med andre. :D


https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ https://twitter.com/Jeakh https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts

31. marts 2018

The Book Seat


For ca en måned siden, var Anne-Mette og jeg til Bolig og Livsstilsmesse i Odense. Noget af det, vi begge faldt mest for, var disse fantastiske BookSeat's. Jeg har som nogen måske husker, problemer med min højre arm og det har været rigtig slemt, siden Januar. Derfor har det været begrænset, hvor meget jeg har læst, da jeg har svært ved at holde bogen. Men det problemet er løst nu. Jeg har nemlig fået denne skønne BookSeat og det er altså en fantastisk opfindelse.

Den er sådan set lavet, som en lille form for sækkestol, som man så placere bogen i. Den bliver holdt på plads af en lille akryl-plade, som spændes med en elastik. Den lille plade, kan så bøjes lidt bagud, når man bladre i bogen. Jeg synes det er lidt svært at forklare ordenligt, men kan fortælle jer at det er super nemt. Jeg har også allerede testet den, i flere forskellige stillinger og jeg er ærlig talt imponeret. Uanset hvordan jeg sidder eller ligger, så har den bare stået, som jeg havde brug for. Det er virkelig en stor befrielse at jeg igen, kan læse og uden at få mere ondt i armen.


The Book Seat vejr kun 250 gram og findes i 15 forskellige farver, men flere på vej. Jeg har valgt en Havanna Brun. Synes ikke helt, den er samme farve, som på billedet på hjemmesiden, men pyt med det. Jeg tænker at når jeg har haft den med ud i solen nogle gange, så gir det sig selv. Den har faktisk også en lille lomme bagpå, til mobiltelefonen eller et par briller. Udover at bruge den til almindelig læsning, kan den sagtens bruges til andre ting, feks til at holde en tablet. Den kan virkelig anbefales og hvis i er fristet nu, så kan den købes på TheBookSeat.dk eller i en boghandel. I kan se hvor lige HER.

 
https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ https://twitter.com/Jeakh https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts

30. marts 2018

Hver uge i et år.


Så kom dagen, som jeg aldrig havde regnet med. Jeg har i dag, trænet hver uge i 1 år. Da jeg startede ud med at tælle trænings uger, for et år siden, havde jeg sådan set, ikke regnet med at jeg skulle komme længere, end til max 25 uger. Det var det højeste trofæ i min FitnessWorld app. Derefter tog den ene uge, bare den anden og nu er der gået 52 uger.

Jeg har været medlem af Fitness Centeret, i mere end 5 år, men de tidligere år, er det max blevet til et par måneders træning. Så at jeg nu har trænet, hver uge i et år, er helt ufatteligt. Der har været 2 gange, hvor jeg har været syg, men jeg har alligevel, fundet ud af at komme afsted. Den ene gang, måtte Søren faktisk køre mig og det blev kun til ½ times cykling.

Målet er nået, men i kender mig, jeg stopper selvfølgelig ikke her. Mit nye mål er at træne hver uge hele 2018. Jeg er allerede igennem første kvartal, så resten skal jeg også nok klare. Det er blevet en vane og det er det fedeste. Har også stadig et drøm om at prøve et holdt, men det kommer lige pludseligt tror jeg.

Jeg vil så gerne fejre mine sejre, men jeg ved ikke helt hvordan, for intet kan måle sig, med den følelse jeg har inden i. Jeg har bestilt nye træningsbukser og spist en stor is ved strand i dag.


https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ https://twitter.com/Jeakh https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts