Frihed, uendelig tid og tomme tanker.

Jeg synes det har været en lidt svær dag i dag. Jeg er pt et sted, hvor jeg faktisk er ret forvirret indvendig, men uden at ha det dårligt. Jeg kan for alvor mærke nu at jeg ikke længere har kontakt med psyk og at alt det med kommunen er overstået. Jeg har også fået slappet så meget af nu at jeg begynder kede mig lidt. Normalt kan jeg styre det og normalt går det over igen, men det er som om mit sind ikke forstår. Hvad er meningen, hvad er det jeg kan, hvad er det jeg gerne vil og hvordan. Hvordan skal jeg frem over lukke damp ud og er det her det.. Er det det som er meningen med mit liv. Skal jeg bare være til. Ja der er mange store spørgsmål og heldigvis kender jeg svaret på de fleste selv, men derfor er det hele alligevel lidt forvirrende lige nu. Det er lidt som om min krop, venter på at noget skubber til mig, så jeg kan falde i et hul igen. Jeg har jo sparet kræfter sammen til det, men der sker bare ikke noget. Kan det virkelig passe at jeg langt om længe har få sat så mange ting i "kasser" at der ikke længere, er noget i mit liv, som kan vælte mig. Hvis det er sandheden, så må jeg jo være nået til friheden og hvordan skal hele mit system dog finde balancen her.

Ja der er mange tanker for tiden og kan godt mærke at det samtidig giver uanede mængder at uro i kroppen. Jeg har ikke lavet en skid i dag og det er nok det som sætter sådan nogle tanker igang. Jeg fik læst en bog færdig, taget sol på altanen, vi har grillet lækker mad til aften og bagefter kørte vi en tur til stranden for at se solnedgang og for at jeg kunne få mig en kold dukkert i bølgerne. Normalt synes jeg ikke dagene er såå lange, men lige for tiden sker der alt for lidt og så føles tid bare uendeligt og tomt.

Hysteri ender med ubeskrivelig lettelse.

Dette billede tog jeg, lige efter jeg havde været inde til mødet på Kommunen, jeg var enormt, træt og psykisk påvirket. Så er man bare ikke særlig fotogen.

Selv om vi måtte vente i næsten 15 min, på at komme ind  til mødet og det startede med angst i kroppen, så gik mødet faktisk okay. Det tog max 10 minutter og jeg følte at jeg fik sagt det nødvendige. De siger at min alder jo stadig har en betydning, men fordi det nu er anden gang, jeg skal revurderes, så er den betydning ikke det samme som sidste gang. Min sag skal behandles efter de gamle regler, men jeg har svært ved at tro at de helt kan abstrahere helt fra de nye. Jeg er ikke bange for at de tager pension fra mig, det kan de ikke bare. Lige nu er mit ønske at de giver mig en permanent pension uden kontrol. Det handler ikke om at jeg så bare skal hvile på lauerbærene, men det vil gi mig den ro der skal til, for at jeg kan fortsætte min udvikling. Ja og det vil måske betyde at jeg et sted ude i fremtiden, kan prøve med en eller anden form for job. Hver gang jeg skal igennem de her forhandlinger, bliver jeg virkelig sat tilbage og det koster kræfter. Jeg har nævnt det før, jeg er min egen bedste behandler og hvis jeg bliver presset går jeg i baglås. Får jeg derimod løse tøjler og egen kontrol, kan jeg faktisk rigtig mange ting. Så det i sidste ende er en form for hjælp til selvhjælp.

Jeg fik så at vide at jeg ville kunne ringe til min sagsbehandler her i eftermiddag, for at få svar. Jeg prøvede flere gang og sendte også en mail. Fik autosvar og der stod at hun slet ikke var der i dag og at hun først var tilbage om 2 dage. Jeg gik i panik og skrev til psyk, de undersøgte sagen og det kunne åbenbart ikke lykkedes at få svar i dag alligevel. Jeg blev røv hysterisk og kunne næsten ikke få luft. Løsning blev at jeg så i morgen kan ringe og få svar......men...

Men Men Men.. imens jeg er ved at skrive dette indlæg, tigger der en mail ind fra min sagsbehandler. Hun har arbejdet hjemmefra i dag, men ville da lige fortælle at jeg er blevet tilkendt permanent førtidspension uden kontrol. Det er simpelthen en kæmpe lettelse og nu kan jeg endelig få lov til at bruge min kræfter på en bedre udvikling. Det er fantastisk at jeg aldrig skal igennem det igen. Det er sku lige så jeg får tåre i øjnene, det er som at få sin frihed tilbage. Lettelsen er helt ubeskrivelig. <3
 

Tur til Odense med hygge og Ingress.

Så friske så vi ud i morges kl 9. Vi var stået tidlig op for at tage bussen ind til min Svigermor. Hun har fødselsdag i dag og vi havde aftalt med hende at vi skulle komme med rundstykker.

Igen klarede jeg bussen helt uden problemer og vi havde en super hyggelig formiddag med min Svigermor.

Efter vi havde været derinde, besluttede vi os for at gå en god tur inde i byen og spille lidt Ingress. Det var en lækker tur og tiden løb pludselig fra os.

Vi havde spillet i ca 4 timer og midt i det hele kunne jeg dufte mad. Kom i tanke om at jeg både var sulten, tørstig, skulle tisse og frøs. Hvad gør en klog så. Jeg inviterede min dejlige kæreste ind på The Burger. Han fik en stor spicy burger og jeg fik en tun sandwich. Det var en perfekt afslutning på vores lange gå tur. Min mobil siger faktisk at vi har gået 11,8 km i dag.

Nyder virkelig at han har en extra lang påske ferie og at vi bare kan hygge os sammen. Det er virkelig tiltrængt, nu hvor jeg ikke har ondt mere og vi begge er på toppen.

Bilen er ved mekaniker og jeg ved endnu ikke om jeg får bilen onsdag, torsdag eller fredag. Det er lidt mere alvorligt end jeg regnede med, men det skal bare laves, der er ingen vej uden om. Savner virkelig at ha bilen og det hele skal planlægges for at gå op. I morgen skal jeg feks til Middelfart, en samtale med overlægen som jeg har ventet på i flere uger. Han skal lave en ny status attest, som skal bruges i min pensionssag og den aftale kan på ingen måde rykkes. Efter snak frem og tilbage, har jeg få lovet til at låne min Mors bil og Søren har lovet at tage med mig.

Lige nu tager jeg en dag af gangen og så glæder jeg mig bare, til jeg har bilen hjemme igen. Føler altid min frihed bliver taget fra mig, når den ikke er her. Faktisk plejer jeg at gå i totalt i hi, når jeg ikke har bilen.

Alt ialt har det været en god dag og skal lige love for at vi har fået kørt os selv trætte med den tur. Nu vil jeg læse lidt i min bog og så skal jeg snart i seng. Håber i også har haft en god dag.. :D

Demolition Woman.

Dagen i dag startede lidt forvirrende. Jeg var træt, kunne ikke rigtig vågne og pludselig stod udlejeren også ved min dør. De skal igang med at lave en masse mangler og fejl i lejligheden, så han ville gerne ind og kigge. Sagde dog at det ikke kunne blive i dag, så vi har en aftale i morgen kl 9. Det gir mig faktisk, en del uro i kroppen og kan mærke angsten, er lige under huden i disse dage. Er lige ved at få feber, over at de nu skal til at rende rundt inde i mit "helle".

Bagefter måtte jeg finde på noget, som kunne fjerne tankerne og som samtidig, kunne gøre kål på uroen. Valgte at køre over i min Mors have og køre mig selv træt. Hun var ikke hjemme da jeg kom, men jeg gik bare igang og fik hurtig sved på panden.  Det blev til 4-5 timers have arbejde og min Mor gav mig titlen: Demolition Woman. Ha Ha.

Kan kun sige at have arbejde, virker mod uro i kroppen.
Glæder mig helt ubeskrivelig, til jeg en dag får min egen have, kan næsten ikke vente mere. :D