google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Befrielse
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___
Viser opslag med etiketten Befrielse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Befrielse. Vis alle opslag

26. maj 2015

Hysteri ender med ubeskrivelig lettelse.

Dette billede tog jeg, lige efter jeg havde været inde til mødet på Kommunen, jeg var enormt, træt og psykisk påvirket. Så er man bare ikke særlig fotogen.

Selv om vi måtte vente i næsten 15 min, på at komme ind  til mødet og det startede med angst i kroppen, så gik mødet faktisk okay. Det tog max 10 minutter og jeg følte at jeg fik sagt det nødvendige. De siger at min alder jo stadig har en betydning, men fordi det nu er anden gang, jeg skal revurderes, så er den betydning ikke det samme som sidste gang. Min sag skal behandles efter de gamle regler, men jeg har svært ved at tro at de helt kan abstrahere helt fra de nye. Jeg er ikke bange for at de tager pension fra mig, det kan de ikke bare. Lige nu er mit ønske at de giver mig en permanent pension uden kontrol. Det handler ikke om at jeg så bare skal hvile på lauerbærene, men det vil gi mig den ro der skal til, for at jeg kan fortsætte min udvikling. Ja og det vil måske betyde at jeg et sted ude i fremtiden, kan prøve med en eller anden form for job. Hver gang jeg skal igennem de her forhandlinger, bliver jeg virkelig sat tilbage og det koster kræfter. Jeg har nævnt det før, jeg er min egen bedste behandler og hvis jeg bliver presset går jeg i baglås. Får jeg derimod løse tøjler og egen kontrol, kan jeg faktisk rigtig mange ting. Så det i sidste ende er en form for hjælp til selvhjælp.

Jeg fik så at vide at jeg ville kunne ringe til min sagsbehandler her i eftermiddag, for at få svar. Jeg prøvede flere gang og sendte også en mail. Fik autosvar og der stod at hun slet ikke var der i dag og at hun først var tilbage om 2 dage. Jeg gik i panik og skrev til psyk, de undersøgte sagen og det kunne åbenbart ikke lykkedes at få svar i dag alligevel. Jeg blev røv hysterisk og kunne næsten ikke få luft. Løsning blev at jeg så i morgen kan ringe og få svar......men...

Men Men Men.. imens jeg er ved at skrive dette indlæg, tigger der en mail ind fra min sagsbehandler. Hun har arbejdet hjemmefra i dag, men ville da lige fortælle at jeg er blevet tilkendt permanent førtidspension uden kontrol. Det er simpelthen en kæmpe lettelse og nu kan jeg endelig få lov til at bruge min kræfter på en bedre udvikling. Det er fantastisk at jeg aldrig skal igennem det igen. Det er sku lige så jeg får tåre i øjnene, det er som at få sin frihed tilbage. Lettelsen er helt ubeskrivelig. <3
 

11. maj 2015

Kun 2 samtaler tilbage nu.

Da jeg stod op i dag, kunne jeg næsten ikke få luft, jeg prøvede få styr på angsten og min tanker, men det hele er bare en stor gang biksemad i dag.

Jeg tog et lyn bad, fik ordnet et par opkald og så kørte jeg til Middelfart. Jeg havde en samtale på psyk og det var virkelig en stor befrielse for mig. Jeg fik lettet på ventilerne, vent tankerne på hovedet og fandt lidt mere ro igen.

Jeg har nu kun 2 samtaler tilbage på psyk. Lige nu kan jeg slet ikke forstille mig at leve uden den livline, men jeg tror nu nok det skal gå. Jeg er gennemgået en udvikling så stor at jeg faktisk slet ikke kan kende mig selv. Folk frygter tit psykisk sygdom og psykiatrisk afdeling, men når jeg kigger tilbage, så har de været mine helte. Jeg er ret sikker på at jeg ikke havde været her, hvis det ikke var for dem. Og ikke nok med at de har hjulpet mig, til at hjælpe mig selv, så har de vist mig at livet faktisk også kan være dejligt.

Lige så meget som jeg frygter at skulle undvære dem, lige så meget glæder jeg mig også til at prøve det. Jeg har haft kontakt med dem i ca 7-8 år nu, det er helt utroligt, når jeg tænker over det. Min kontakt på psyk har været der i 26 år, fortalte hun mig lige i dag. Det bliver 100% lige så svært for hende at stoppe, som det gør for mig, hvis ikke mere.

19. november 2014

Det er hårdt at være mønsterbryder.


Jeg har været til samtale med overlægen på psyk i dag. De er seriøst guld værd og ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dem. Det var virkelig en befrielse og hvor er det rart, at der er et sted, hvor jeg kan dele mine tanker og hvor jeg bliver hørt. Det kostede både tåre og kræfter, men som sagt var det en befrielse. Jeg bliver bekræftet i at de ting jeg gør, er rigtige - for mig og at jeg er på rette vej. Jeg er mønsterbryder og det har taget mig mange år at finde frem til, hvor jeg er nu. Jeg ved jeg har træffet gode beslutninger for mig og for min fremtid. Det kan lyder ret egoistisk, men det er mit liv og mig der skal leve det. Jeg må indrømme at jeg synes det er hårdt at være mønsterbryder og der er flere konsekvenser, end jeg lige havde regnet med. Jeg vil ha gode ting i mit liv og jeg vil ha mennesker omkring mig, som vil mig noget godt. Det er stadig mit mål at leve et lykkeligt liv, uden fortidens forstyrrelser og jeg kæmper videre.

Det tog som sagt mange kræfter, så jeg var rigtig træt bagefter. På vejen hjem var jeg lige inde og sende pakken med Adventsgaver til Sandra, købe lidt frokost og en pose bolcher. Nu putter jeg på sofaen i mørker og prøver geare lidt ned. Øre, næse, hals lægen sagde at det er en god ide, med syrlige bolcher, for at få gang i min spytkirtel igen. Den har været lidt øm og stoppet, efter jeg fik fjernet den der spytsten i mandags. Jeg er virkelig træt nu og prøver bare slappe af og hygge lidt. Glæder mig allerede til jeg skal i seng, men det er lidt tidlig at tænke på..

Jeg glæder mig simpelthen så meget til i morgen. Min søde svigerinde har inviteret mig til frokost i Odense, på noget der hedder La Dolce Vita. Jeg har ikke selv været der før, men har hørt det skulle være rigtig godt. Det er en deal, hun har købt på nettet og det er noget med at vi skal ha bruschetta og pasta. Det er så dejligt at hun vil forkæle mig lidt og vi skal også være sammen Lørdag aften. Hun får mig til at føle mig set og hørt, det har jeg til tider svært ved at finde i min hverdag.

Nu vil jeg slukke hovedet lidt og så glæder jeg mig til Søren kommer hjem. <3

17. oktober 2014

2 år uden røg og næsten damp fri.

I denne måned er det to år siden jeg stoppede med at ryge cigaretter. Ja faktisk er det 2 år og 11 dage siden nu. Jeg havde faktisk på daværende tidspunkt, ikke nogen ide om at jeg ville stoppe med at ryge. En veninde havde prøvet at køb en e-cigaret og jeg blev grebet. Jeg ville da vide hvad det var og besluttede mig for at købe et rigtig start-sæt. Jeg brugte et par dage på at sætte mig lidt i i sagerne og bestilte så et sæt. Den verden er lidt af et en videnskab efterhånden.

Pakken ankom og inden jeg lukkede op, røg jeg da lige en smøg. Det var uden at vide, det var min aller sidste smøg. Jeg lukkede pakken op, fik gang i e-cigaretten og tænkte: Det her kan jeg godt leve med. Siden har jeg ikke rørt en eneste smøg og har faktisk aldrig rigtig haft lyst. Eller faktisk havde jeg engang lysten til en fest, men jeg kom hurtig fra det igen.

I dag damper jeg ca 2 gange om ugen, oftest når jeg er sammen med rygere eller hvis jeg er lidt urolig. Jeg har ikke længere nikotin i mine e-cigaretter og tænker ikke engang over det. Hvis jeg får alkohol, kan jeg mærke det lidt, men kan sagtens nøjes med min damp uden nikotin. 

Det er en kæmpe befrielse og jeg er 120% sikker på at jeg aldrig vender tilbage til rigtig røg. Jeg håber jeg en dag kan ligge dampen helt, men jeg tænker at det ikke haster. Hellere ha den som backup, end alt muligt andet. Selv om jeg ikke savner røgen, så savner jeg hele den livsstil som man har som ryger. Jeg elskede at være ryger og for at være ærlig så nød jeg det virkelig. Jeg er dog samtidig utrolig glad for at jeg er sluppet fri.

Hvis du vil læse mit første indlæg om dampen så kan du Klikke Her!