google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Trist
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___
Viser opslag med etiketten Trist. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Trist. Vis alle opslag

25. september 2015

Op med humøret.


For at sige det som det er, så var jeg faktisk pisse deprimeret i går aftes og da jeg vågnede her til morges var humøret stadig ikke så godt.. Hvad gør en klog så, sætter ind med alle sejl.. Ha Ha..

Jeg ved at når jeg har det sådan, så skal der en god portion selvforkælelse til. Og det er jo altid godt at ha en undskyldning for extra forkælelse. Nå, men jeg har fået handlet, købte 2 smukke bundter nelliker til mig selv og så har jeg fået pølsehorn til frokost. Godt nok en ret sen frokost, men pyt. Ud over det så har jeg handlet lidt lækkert til i aften. Faldt blandt andet over nogle red velvet muffins i kvickly. Så nu kan den her weekend godt bare komme an.

Nu vil jeg spille lidt Sims4 og i aften skal jeg se Vild med Dans. Kan mærke at humøret allerede har ændret sig og er på vej op. Det er nogen gange utrolig hvor lidt der skal til ikk?? :D

31. maj 2015

Nå, men pyt..

Ja dagen i dag, har ikke lige frem været en dans på roser. Det har faktisk været en af de der helt umulige dage, hvor man bare er deprimeret og ked af det. Hvor man kan græde helt uden at kende grunden, hvor man bare er fuld af hæklefejl i kysen og snot forstyrret. Ved godt at de dage kommer ind imellem, men den her dag  har taget alt glæde og energi ud af min krop.

Nå, men pyt...

De dage kommer jo engang imellem her i livet og der er ikke andet at gøre end at glemme den og så kommer der, en ny dag i morgen. Den kan kun bliver bedre end den her søndag.

I morgen skal jeg både på sygehuset og MR scannes og forbi psyk. Normalt laver jeg ikke to aftaler på samme dag, men jeg vil jo gerne begge dele, så mon ikke det går. Jeg bliver helt sikkert mega træt bagefter, men har heldigvis ikke mange andre aftaler dagene efter.

Nu vil jeg se om jeg kan koncentrer mig lidt om filmen "Løgnen" de sender på tv2. Ellers skal jeg vidst bare tidlig i seng og ha sovet ud. Håber i har haft en bedre søndag end mig. Knus <3

24. februar 2015

Fuld af forstyrrelser og følelser.


Jeg har det sku ærlig talt lidt tosset på øverste etage i disse dage. Mit liv er en voldsom rutsjebane fuld af forstyrrelser og følelser. Jeg har for længst besluttet at selv om mit liv er snot forstyrret til tider, ønsker jeg ikke at det trækker mig ned. Jeg kæmper for at holde mig oppe og prøver på at holde styr på mig selv. Jeg vil gerne indrømme at jeg hver eneste dag, aller mest har lyst til at kaste det hele fra mig og råbe pik af verden. Jeg er pt meget isoleret fra omverden og den ene dag passer det mig faktisk okay og dagen efter græder jeg snot over det. Er helt klar over at det ikke er sundt at være så isoleret, men samtidig aner jeg ikke rigtig hvad jeg skal gøre ved det. Jeg tolker nok rigtig mange ting forkert og det gør det jo bestemt ikke lettere, men det er virkelig svært, når man ikke føler sig ønsket.

Jeg synes ikke selv at jeg er typen som hele tiden søger bekræftelse, men kan godt mærke at når jeg har det psykisk svært, så mangler jeg det. Søren er fantastisk hvad det angår, men ind imellem har man vel også brug for at høre noget fra andre. Synes lidt at folk er hold op med at spørge mig hvordan jeg har det. Som jeg har nævnt før, så er det nok fordi jeg er blogger og deler meget om mig selv her.

Ja faktisk er det pænt ynkeligt lige her til aften, alle følelserne er på besøg og det sætter for mange tanker igang. Jeg forsøger virkelig ikke at tænke de dumme og triste tanker, men der er vel også en grænse for, hvor længe man kan blive ved med at undgå dem.

Jeg har faktisk ikke lavet en skid i dag. Det vildeste der er sket, var min korte tur ned i byen og hjem igen. Resten af dagen er gået på sofaen. Havde tænkt mig at jeg skulle træne, men min ryg driller. Jeg ved ærlig talt ikke hvad der er med ryggen, men føles som om der er noget der sidder i klemme. Fik også set det sidste af Oscar showet, langt om længe. Jeg må indrømme at jeg synes det var lidt kedeligt i år.

En masse blandet ord og som i nok kan se og læse, så er det hele lidt rodet lige nu. Jeg prøve at trække humøret op og ikke være for hård ved mig selv.

19. januar 2015

Her står jeg, midt i orkanens øje.

Følelser og tanker strømmer ind over mig i dag, som en kæmpe bølge, der prøver at drukne mig i mine egne tåre. Jeg er ramt, jeg er såret, jeg har en smerte så stor i mit hjerte. Jeg føler mig forladt, jeg føler mig tilside sat, sat på pause. Jeg har i en lang periode siddet her og ventet, vente på at nogen vil lytte, noget vil se mig, nogen vil vise mig omsorg og en lille bitte smule forståelse og accept. Jeg prøver virkelig på at acceptere hele denne situation, jeg er havnet i. En situation som jeg på mange måder, selv har sat mig selv i, men ikke selv valgt. Der går ikke et sekund, hvor jeg ikke overvejer, om det jeg gør er rigtigt. Jeg ved jeg gør det rigtige for mig også selv om det har konsekvenser. Jeg betaler prisen lige nu, med mine mange tåre. Jeg håber og drømmer om at ventetiden snart er forbi og at stormen ligger sig. En storm som jeg i flere år har frygtet, raser omkring mig, imens jeg bare står her, midt i orkanens øje og ser på. Jeg prøver at gi plads og tid, men hvor længe skal jeg straffes. Hvorfor kan jeg for en gang skyld, ikke bare få lov til at få det liv jeg drømmer om. Det liv jeg har kæmpet for i så mange år og som jeg fortsat vil kæmpe for.

15. november 2014

Tårerne triller.

I dag er jeg simpelthen bare så ked af det og tårerne pibler bare ud af ansigtet på mig. Jeg er ikke vred, jeg er ikke sur, jeg er ikke hysterisk. Jeg er bare helt utrolig ked af det og aner ikke hvad jeg skal stille op. Jeg kan ikke huske hvornår, jeg sidst har følt mig så såret, som nu og det koster virkelig mange tåre. Jeg vil jo gerne bare være glad.

Jeg tror jeg vil prøve med et karbad, øve mig i at trække vejret og prøve på at stoppe tårerne.

8. oktober 2014

Sløv og flad.

Jeg har været godt og grundig sløv i denne uge, har faktisk ikke lavet en skid og heller ikke rigtig været udenfor.

Dagen i dag har været lidt hård, vil ikke rigtig komme ind på hvorfor. Det tog alle min kræfter og har nu gjort mig helt flad og samtidig kører tankerne.

Jeg har heldigvis en samtale på psyk i morgen og tror faktisk den ligger på et helt rigtig tidspunkt.  Der er godt nok lidt langt til Middelfart, men kan mærke at jeg virkelig har brug for det nu. Nu vil jeg kravle i seng, så jeg er frisk til i morgen. Nat Nat.

20. september 2014

Jeg vil sættes fri.

Ligger på sofaen, klokken er 3 om natten og jeg tør ikke rigtig gå i seng. Der "fløj" noget forbi mig i går, som skubbede og nu vakler jeg. Det har gjort mig ustabil, sårbar, følsom, frustreret, vred og så ked af det at tårerne ind imellem vælter ned af kinderne. Jeg forstår det ikke. Jeg har prøvet at skrive mig ud af det i 1½ time, men det er som om det ikke rigtig virker. Lige nu overvejer jeg, om jeg bare skal tage en nat på sofaen. Falder vel i søvn før eller siden. Hvis jeg kravler i seng bliver mit tankemyldre nok endnu værre, der er simpelthen alt for stille, selv om kæresten snorker. Jeg vil sættes fri, smide stenen i mit hjerte og trække vejret igen.

19. oktober 2013

Et øjebliks ro midt i alt det ustabile.

Jeg er stadig utrolig psykisk ustabil og denne uge, har bestemt ikke gjort det lettere. Jeg prøver hele tiden at slukke for tankerne, tænke på noget andet, gøre bare et eller andet, men intet virkelig rigtig lige nu. I dag har jeg haft det rigtig skidt. Min lange gå tur var skøn, men tankerne farede rundt i knolden på mig og der er ingen bremse. Jeg kan normalt godt slukke for tankerne, men ikke i denne uge. Jeg er hele tiden alle følelser igennem og i dag har tårerne, trillede livligt ned af kinderne på mig flere gange. Der er rigtig rigtig mange årsager til, hvorfor jeg har det skidt lige nu og det er noget er kommer til at tage lang tid og kræfter. Prøver hele tiden at tænke fornuftigt og berolige mig selv, men som sagt, så virker intet lige nu. Jeg ved dog at hvis jeg ikke havde gået mig den lange tur i dag, havde jeg haft det langt værre. Solens varme, den friske luft og hvert skridt jeg tog, var i dag en personlig sejr for mig, desværre bliver alt det smukke overskygget lidt af mine mange tåre. Jeg prøver at acceptere min situation, som den er lige nu, det er okay at være ked af det og være så psykisk ustabil. Jeanette det vil ikke sætte dig tilbage til hvor du kommer fra.

Ja det passer måske ikke helt ind i dette indlæg, men vil lige vise jer, et billede jeg tog i dag på stige-ø. Det er en legeplads som er bygget oppe imellem nogle bakker. Der stod jeg midt i det hele og kunne kigge ud over det hele og særligt op mod skyerne. Der fandt jeg ro et øjeblik.


I morgen skal vi være sammen med min søde svigerfamilie, jeg føler mig pt ikke særlig social, men jeg vil bare med. Vi skal skære græskar og så skal vi ha tarteletter.. Det har jeg bare haft lyst til hele ugen. Er sikker på det bliver hyggeligt, selv om jeg pt ikke er så oplagt.