En helgardering fra vagtlægen.

Da jeg stop til morges, var jeg virkelig træt. Var 3-4 timer om at falde i søvn i går, rygsmerterne var simpelthen ikke til at holde ud.  Nå, men jeg kom op af sengen og kunne mærke at jeg måtte prøve med et varmt bad og en lille gåtur. Søren har det lidt bedre i dag, så han gik med mig. Det bliv til 3-4 km, lige hvad ryggen kunne klare. Desværre fik jeg voldsomme smerter da vi kom hjem. Jeg kunne intet. Endte så med at jeg ringede til vagtlægen og fik en tid kl. 14.12. Vi kom derind og selv om jeg havde en tid, måtte vi vente i ca 30 min. Der var rigtig mange mennesker og jeg kunne ikke sidde, så stod op af en væg og ventede.

Jeg kom ind til en læge, han hørte kort min historie og mærkede meget lidt på min ryg. Han kunne ikke lige sige, om det var en nerve, muskelsmerter eller måske en diskus. Lød som noget af en helgardering. Han kunne hjælpe mig med noget smertestillende og så skal jeg ringe til egen læge tirsdag. Til at startede med ville han gerne, lave en recept på nogle dolol, men det takkede jeg nej til. Jeg ved hvad de piller gør og dem tør jeg ikke tage. Har en ide om at de vil påvirke min angst. Han besluttede derfor at lave en recept på nogle andre piller, der hedder Klorzoxazon. Det dårlige ved dem er dog at jeg ikke må køre bil, når jeg har taget dem. Der skal gerne gå 5 timer. Det kræver noget planlægning, når man skal noget, for jeg har jo ikke lige en privat chauffør. Så de dage hvor jeg skal noget, kan jeg ikke tage dem. Udover pillerne købte jeg også et varme-klistermærke, som lægen den anden dag nævnte for mig.

Vi kom hjem og så besluttede jeg mig ellers for at gi mig en portion at min egen medicin. Fik det her varmeplaster på, lidt hyggeligt at spise, smertestillende, cola og så satte vi en film på. Lidt hygge skal der altså til, nå man har så mange smerter.

Varme-plasteret varmede virkelig, faktisk brændende. Det fik mig næsten til at glemme smerterne. Man skal ha det på i 4-12 timer, men efter 5 timer kunne jeg ikke holde det ud mere. Selv om jeg føler det hjalp mig lidt, så var den brændende fornemmelse næsten lige så slemt.

Jeg prøver virkelig at lade være med at tænke for meget og prøve at finde nogle gode og sjove ting. Det er sku ind imellem lidt svært, når lejligheden er møg beskidt, jeg ikke kan bevæge mig, lægen har ferie og jeg bare har smerter. Havde feks en mega hyggelig samtale i dag, med min søde veninde Heidi og det fik virkelig os begge til at grine. Det var såå skønt. Lige hvad jeg trængte til. Tak sødeste søde dig. <3

 

Sikke en masse ord. Nu vil jeg slukke computeren, læse et kapitel i min bog, spise en is og så skal jeg vidst snart, ha' et par piller og på hovedet i seng. Er godt nok ikke tosset med at tage medicin, men lige nu er jeg villig til at gøre hvad som helst, for at få det bedre. Håber denne nat går lidt bedre.

Zoo i går, sofaen i dag.

Vi var i Odense Zoo i går aftes, i forbindelse med deres Earth Hour - In The Dark event. Det er første gang i noget der ligner 10 år at jeg var i Zoo. Kan virkelig ikke huske, hvornår jeg sidst har været der. Vi var derinde for at spille Ingress med et par andre spillere, men jeg fik da også set et par dyr. Jeg er dog nød til at tage derind igen en dag, når vejret er bedre. Der er simpelthen lavet så meget om. Det var en hyggelig aften også selv om det ind imellem regnede lidt. Alt ialt en god oplevelse, men jeg har lyst til mere.. :D

I dag ligger jeg bare på sofaen, ryggen gør ondt og jeg er så frustreret. Prøver virkelig at styre det, men det er svært. Jeg bliver hurtig hysterisk og ked af det. Ja for at sige det som det er, så er jeg slet ikke til at være i nærheden af og jeg kan overhovedet ikke være i min egen krop. Jeg føler mig så magtesløs og selv om jeg prøver at lave et par ting, så må jeg gi op. Jeg kan ikke. Ville virkelig ønske, jeg bare lige kunne få en dag eller to uden smerter, hvor jeg kunne få gjort rent, men det er vidst pt bare ønsketænkning. Kæresten har i dag tørret lidt støv af og støvsuget. Han prøver virkelig at hjælpe mig, selv om jeg jo er helt umulig.

Imorgen skal jeg til kiropraktoren igen, så må vi se hvad han siger.

Jeg vil sættes fri.

Ligger på sofaen, klokken er 3 om natten og jeg tør ikke rigtig gå i seng. Der "fløj" noget forbi mig i går, som skubbede og nu vakler jeg. Det har gjort mig ustabil, sårbar, følsom, frustreret, vred og så ked af det at tårerne ind imellem vælter ned af kinderne. Jeg forstår det ikke. Jeg har prøvet at skrive mig ud af det i 1½ time, men det er som om det ikke rigtig virker. Lige nu overvejer jeg, om jeg bare skal tage en nat på sofaen. Falder vel i søvn før eller siden. Hvis jeg kravler i seng bliver mit tankemyldre nok endnu værre, der er simpelthen alt for stille, selv om kæresten snorker. Jeg vil sættes fri, smide stenen i mit hjerte og trække vejret igen.

Jeg vil tilbage på rette spor.

I dag skulle jeg har været til samtale på psyk og havde virkelig glædet mig til det. Det er ca. 1-2 måned siden, jeg var dernede sidst og jeg har bestemt ikke været på toppen i den periode. Jeg kom dog desværre ikke afsted i dag og det er vildt frustrerende. Jeg sov kun 4 timer i nat og da jeg stod op, kunne jeg bare slet ikke hænge sammen. Jeg turde simpelthen ikke køre den 45 min lange vej til middelfart og skulle jo også gerne kunne køre hjem igen. Så i dag blev det til et par mails frem og tilbage i stedet for.

Sidst jeg var dernede besluttede vi at jeg skulle prøve det her indslumringsmedicin. Det er egentlig gået godt når jeg har taget det, men skulle jo trappe ud af det igen og de nætter, hvor jeg ikke har taget medicin, har virkelig været et helvede. Jeg har utrolig meget tankemylder når jeg skal sove og det er virkelig der den går galt. Dog vil jeg sige at når jeg først falder i søvn, så går det bedre end før jul, men det er svært at falde i søvn. Det er desværre ikke blevet lettere for mig og det gør mig super ked af det og enormt frustreret.

Overlægen på psyk har besluttet at tilbyde mig noget andet medicin til natten. Jeg har altid været utrolig meget imod medicin, men jeg er nået til et punkt nu, hvor jeg er nød til at prøve det. Jeg kan ikke bare sige nej, for jeg vil virkelig tilbage på rette spor. Vi har snakket om det rigtig mange gange, men jeg har altid afvist det. Han har tilbudt mig at prøve medicin der hedder truxal. Jeg har sagt at jeg gerne vil prøve det og så må vi se hvordan det går. Jeg skal i nat prøve det for første gang og så skal jeg lige kontakte psyk i morgen og fortælle hvordan det er gået. Jeg er ret nervøs og kan også mærke angsten under huden, men nu skal det prøves. Jeg vil ikke længere acceptere at ha så meget uro, frustration, tankemyldre, dårlig søvn og alt det andet som følger med. Jeg vil ha søvn, ro og mere overskud til at lave nogen af de ting, jeg gerne vil. Hvis bare der var en lille smule kræfter i mig, så ville jeg begynde at træne og være lidt sundere igen. Alene det ville nok kunne skubbe mig mere på rette vej, men lige nu er jeg helt smadret og det gør mig rigtig ked af det. Jeg krydser fingre for at det kan hjælpe mig i en periode og så ser jeg bare frem til forår, sol og sommer.

Mangler kræfter.

De sidste par måneder, har godt nok været noget rod her ved mig. Jeg føler mig slap, afkræftet og mangler virkelig noget mere struktur i min hverdag. Jeg er kommet over det værste julestress og kan nu mærke at min krop og mit sind bare er træt. Søvnen er noget møg. Jeg sov først kl 5 i morges og vågnede igen efter en time, med mareridt. Faldt i søvn igen, men sov kun et par timer og kun med et øje lukket. Lige nu tager jeg indslumrings-medicin hver anden nat. De nætter hvor jeg ikke tager medicin er pt virkelig en kamp. Hvis jeg dog bare kunne få lidt styr på den søvn, så er jeg sikker på at jeg ville få lidt mere overskud og samtidig, kunne der være plads til lidt mere stuktur og aktivitet. Jeg tænker at jeg lige skal ha sendt en mail til psyk i morgen, så de er opdateret på min situation, til jeg skal til derned på Torsdag. Er lidt spændt på, om de har nogen forslag til, hvad jeg skal stille op.

Der er så mange ting jeg gerne vil og som stå og venter på mig, men jeg ved også at hvis jeg går igang, før mit sind egentlig er er klar, så vil det ikke lykkedes for mig alligevel. Lige nu bruger jeg de kræfter jeg har, på at passe lejligheden og på at finde den ro som skal til. Det er frustrerende at jeg ikke har flere kræfter og at jeg denne gang, ikke kan få styr på søvnen. Det er mange år siden at det har været så svært for mig at komme tilbage, til en god hverdag. 

Nu vil jeg slukke lidt for hovedet, inden det er indslumringstid. Nat Nat <3

Små skub.

Som i nok har læst tidligere, er jeg førtidspenionist. Grunden er at jeg har Panik angst og en Dyssocial Personlighedsforstyrrelse. I min hverdag synes jeg ikke selv, jeg mærker det ret meget mere, men små skub kan gøre, at mit hoved bliver meget forvirret og så skal der ikke meget til før jeg vælter.

For 14 dage siden, var der nogle problemer med bilen og min mekaniker havde ferie og kunne desværre ikke hjælpe mig. Sådan et lille problemer, som jeg egentlig godt ved, nok skal løse sig, kan virkelige få min krop til at gå i en form for chok. Jeg har let til tåre, bliver frustreret og ha lyst til at smide alt fra mig og begrave mig, indtil nogen andre forhåbentlig tager over. Ofte ender jeg dog med at klare det selv og komme igennem det, men det tager kræfter.

I dag fik jeg så endnu et lille skub. Jeg har snart fødselsdag og skal ha planlagt noget, men bare det med at finde en dato, volder mig store problemer lige nu. Det gør at jeg bliver så frustreret og vandet triller ud at hovedet af mig. Har valgt at jeg er nød til at ligge det fra mig, i en dag eller to. Kan ikke se en løsning lige nu, men mon ikke den kommer. Desværre ved jeg dog, at kroppen ikke rigtig får ro før der er styr på det hele og jeg har fuld kontrol igen. Lige nu, har jeg lyst til at råbe pik og droppe min fødselsdag helt. Dog mener jeg det ikke og jeg ved, at jeg bare lige skal over min frustration, så skal det vel nok lykkedes..

Hader disse små skub jeg får i min hverdag. Det kan virkelig få det hele til at vælte og jeg får det dårligt, både fysisk og psykisk. Ville ønske at kontrollen, ikke var så stor en del af mig. Det fylder meget og er også en stor del af hvorfor jeg er pensionist.