Forstyrret, men forbandet sød.

Jeg har været til samtalt i dag på psyk, det er jeg ca 1 gang om måneden. På billederne ser i mig lige efter jeg har været til samtalen. Det er faktisk ved at være et par måneder siden, jeg har været til samtalt sidst, så det var virkelig tiltrængt. Jeg har haft brug for en lille pause og lige få alt det negative lidt på afstand. Jeg var igennem en svær til og skulle lige lære at trække vejret igen. Ja, jeg glemmer jo ikke bare sådan lige, men jeg har prøvet at finde tilbage til en hverdag, hvor jeg kan holde ud af være til. Det er først når jeg når frem til en fornuftig hverdag at jeg kan tænke konstruktivt og får noget ud af de der, mange tanker og hæklefejl jeg nu engang har.

Jeg kan ikke fortælle alt hvad vi har snakket om i dag, men kan da godt lufte at vi fik snakket om det her med at føle sig retningløs, som jeg skrev om den anden dag. Alene det at skulle snakke om det emne, med nogen af de der smølfer fra "systemet" har været ret grænseoverskridende. Heldigvis føler jeg mig tryg nok på psyk, til at kunne dele mine tanker. Jeg fortalte hende faktisk at jeg er lidt træt af dem. Jeg kan ikke undvære mine samtaler med dem, men det er jo heller ikke behandling og de kan jo ikke gøre mig raske. Jeg er min egen helt og jeg prøver at tænke mig frem til hvad fremtiden skal bringe mig. Det er som om at de samtaler ikke længere er nok for mig. Hun nævnte selv i dag: Jeanette du kender jo vores svar, inden du træder ind af døren. Hun har så evigt ret, men derfor har jeg stadig brug for at sige mine tanker højt til nogen og psyk er det eneste sted jeg kan råbe og skrige, som det passer mig, uden at noget falder bag over eller bliver fornærmet. Hvorfor skal man være så fornuftig som voksen. Hvorfor må man ikke råbe af dem, som egentlig fortjener min enorme vrede.. (Ja sorry, men jeg har meget vrede inde i mig, som jeg prøver at tøjle) For år tilbage havde jeg nok splittet det hele ad, men nu prøver jeg at være voksen-fornuftig.

Nå men i fik så lige eftervirkningerne af min samtale på psyk.. Hmm det kom til at lyde meget vredt til sidst.. (kig lige på mine billeder igen og se hvor forbandet sød og uskyldig jeg er) Ha Ha..

Alt i alt var det en super samtale, utrolig befriende at få snakket om det her med at føle sig retningløs, snot forvirret og vred. Jeg føler mig lettet, træt og fortrøstningsfuld. Det er en super lækker følelse og nu kan jeg gå dagen i morgen, i møde med kærlighed og åbne arme.. <3

Et øjebliks ro midt i alt det ustabile.

Jeg er stadig utrolig psykisk ustabil og denne uge, har bestemt ikke gjort det lettere. Jeg prøver hele tiden at slukke for tankerne, tænke på noget andet, gøre bare et eller andet, men intet virkelig rigtig lige nu. I dag har jeg haft det rigtig skidt. Min lange gå tur var skøn, men tankerne farede rundt i knolden på mig og der er ingen bremse. Jeg kan normalt godt slukke for tankerne, men ikke i denne uge. Jeg er hele tiden alle følelser igennem og i dag har tårerne, trillede livligt ned af kinderne på mig flere gange. Der er rigtig rigtig mange årsager til, hvorfor jeg har det skidt lige nu og det er noget er kommer til at tage lang tid og kræfter. Prøver hele tiden at tænke fornuftigt og berolige mig selv, men som sagt, så virker intet lige nu. Jeg ved dog at hvis jeg ikke havde gået mig den lange tur i dag, havde jeg haft det langt værre. Solens varme, den friske luft og hvert skridt jeg tog, var i dag en personlig sejr for mig, desværre bliver alt det smukke overskygget lidt af mine mange tåre. Jeg prøver at acceptere min situation, som den er lige nu, det er okay at være ked af det og være så psykisk ustabil. Jeanette det vil ikke sætte dig tilbage til hvor du kommer fra.

Ja det passer måske ikke helt ind i dette indlæg, men vil lige vise jer, et billede jeg tog i dag på stige-ø. Det er en legeplads som er bygget oppe imellem nogle bakker. Der stod jeg midt i det hele og kunne kigge ud over det hele og særligt op mod skyerne. Der fandt jeg ro et øjeblik.

I morgen skal vi være sammen med min søde svigerfamilie, jeg føler mig pt ikke særlig social, men jeg vil bare med. Vi skal skære græskar og så skal vi ha tarteletter.. Det har jeg bare haft lyst til hele ugen. Er sikker på det bliver hyggeligt, selv om jeg pt ikke er så oplagt.

www.facebook.com/JeasBlankeTanker

Knuden er væk.

Kender i det der med at man i en længere periode, har gået og bekymret sig om at masse ting. Man føler det hele bare ophober sig inde i kroppen og man aner virkelig ikke, hvordan man skal få løst problemet? Når jeg når dertil, får jeg det næsten fysisk dårligt. Før eller siden, når man til et punkt, hvor problemet alligevel bliver løst og så er det bare som om at den knuden, man har gået med i maven i laaang tiden, forsvinder på et split sekund. Så kan man igen trække vejret og pludselig falder ens krop helt til ro. Den følelse har jeg haft i dag. Det er virkelig en lettelse at knuden i min mave er løst og forsvundet. Den forløsning det gav mig var så følelsesladet, at den ene tåre efter den anden trillede.

Nu ligger jeg helt slap på Randi (sofaen) og prøver at tage mig sammen til at kravle i seng.

Jeg er bare totalt brugt nu og glæder mig til at komme under dynen og få en god nats søvn.

www.facebook.com/JeasBlankeTanker