google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Hæklefejl
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___
Viser opslag med etiketten Hæklefejl. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hæklefejl. Vis alle opslag

22. oktober 2014

Hukommelse, Hygge og Hånden


Jeg ved ikke, hvor jeg har fået lagt min hukommelse i dag. Jeg glemmer hele tiden, hvad jeg er igang med og dette indlæg, troede jeg faktisk jeg havde skrev. Åbenbart kun i tankerne.. ha ha..

Jeg startede dage i dag, stille og roligt med et langt, varmt karbad og lidt mad. Pludselig ringede min fysioterapeut og spurgte om de måtte flytte min tid, en time frem. Hvad svare man lige til det.. Øhh ja det gør vi bare. Jeg er ikke god til at snakke i mobil og slet ikke, hvis jeg skal beslutte noget. Hader det. Kommer altid til at sige det, folk gerne vil ha mig til. Heldigvis var det kun en time, så det gik.

Fysioterapeuten var super sød og selv om angsten lige ville vride lidt tåre frem, så tog hun det roligt, fandt lidt vand og fik mig tilbage på sporet. Jeg er utrolig sensitiv, hvad sygdomme angår. En del af min angst, gør at jeg er pisse bange for at blive syg - for det dør man af. Ja, jeg ved det godt.. den tanke er langt ude, men sådan fungere, mine hækle fejl i kysen.

Nå, men hun undersøgte mig og det er Karpal Tunnel Syndrom jeg har, i højre hånd. Hun prøvede forskellige ting, bla at trække i min hånd. Det gav virkelig en sær snurrende følelse i hånden. Hun behandlede mig også med infrarød stråling og tapede mig op (med pink tape). Skal ha det tape på i 3 dages tid, er allerede pisse træt af det. Jeg skal derover igen mandag og hvis jeg ikke er i bedring efter 3 behandlinger, så skal jeg nok videre, sagde hun. Hvis man bliver sendt videre til undersøgelse, er det oftest med henblik på operation. Den tanker skubber jeg lige ud til siden lidt, inden jeg bliver mere bange.

Jeg havde brug for lidt forkælelse bagefter, så det blev til varm kakao med marshmallows og hjem på Randi (sofaen). Resten af dagen er gået med afslapning, læse blogs, boller i karry til aften, Dicte og knæk cancer i tvet og nu Natholdet. Sengen savner mig, så der går ikke så længe, før jeg kravler derind. Nat Nat alle sammen, håber i får en skøn nat. <3

18. august 2014

Første hæklede projekt.

Jeg er netop blevet færdig med mit aller første hækle projekt. Må indrømme at der var en del fejl undervejs og måtte lave nogle ting lidt om, men nu er de færdig. De er super dejlige at ha på, så det er sådan set lige meget, med alle mine hækle fejl, man lære vel også af dem. :D

Det tog mig kun en par dage at lave dem og har lavet dem direkte efter en youtube video. Tjek den selv ud HER.

Jeg er lidt stolt af mig selv og glæder mig til at hækle mere. Nu vil jeg kravle i seng. Nat Nat. <3

7. august 2014

Fødselsdagen er lige om hjørnet.

Fødselsdagen er lige om hjørnet og tror egentlig ikke rigtig, det er gået helt op for mig endnu. Jeg har ingen problemer med at fylde 30 år, men synes alligevel det får en til at tænke lidt. Tænke over hvad man har oplevet og været igennem og samtidig, hvad der mon venter forude.

Jeg fylder 30 år d. 21 august, men har valgt at holde fødselsdagen d 16. august på stranden, som jeg plejer. Det bliver frokost i det grønne, med den nærmeste familie og venner. Senere er tanken så at jeg vil holde en tøse-aften, med drinks og hygge.

Jeg er nået lidt til den konklusion at min 30 års fødselsdag, lidt skal være et punktum og en ny start. Jeg har været igennem en masse og tanken er så at fra nu af, kan det kun gå en vej. Jeg er lykkeligere end jeg nogen sinde har været, jeg har det bedre, end jeg nogen sinde har haft det. Ja, jeg er førtidspensionist og det er lidt af en prøvelse til tider. Heldigvis har det gjort mig bevidst om at livet er værd at leve og kæmpe for. Jeg har stadig en masse ting, som skal bearbejdes og kæmpes med. Det er ikke noget jeg taler om så tit og det er et helt bevidst valg. Jeg ønsker folk skal se mig som det livsglade menneske jeg er og ikke som en ynkelig stakkel. Jeg har haft ynk nok, nu er tiden kommet til det gode liv. Jeg vil altid ha mine hæklefejl i kysen og de vil altid fucke med mit sind, men lige nu er jeg bare taknemlig over, hvor langt jeg er kommet.

Jeg glæder mig virkelig allermest til fremtiden. Jeg ved der er lang vej endnu, men for første gang i nogle år, kan jeg virkelig mærke at jeg føler mig klar og på rette spor. Så jeg sætter et punktum og kæmper videre. Jeg ved godt at der altid vil være bump på vejen, men det vigtige er dog at de ikke får lov til at påvirke mig for meget. Hvis min personlighedsforstyrrelse prøver at spænde ben for mig igen, så brækker jeg fandeme benet på den. De små skub, er jeg sikker på jeg nok skal klare.

Jeg glæder mig til min fødselsdag og indtil videre, har jeg heldigvis ingen stress over det. Jeg ved det bliver en rigtig god dag og glæder mig til at dele dagen med familie og venner.

21. maj 2014

Manipulation.

Jeg har længe overvejet at skrive et indlæg om manipulation, men det er bare først nu, jeg vil prøve på at finde ord til det. Jeg er ikke helt sikker på, hvor jeg vil hen med dette indlæg, men nu prøver vi. For mig er det lidt et farligt emne at debattere, men nu kaster jeg den op i luften og så ser vi hvad der sker.

Dem der følger mig fast her på bloggen, ved at jeg er førtidspensionist, det er jeg fordi jeg har panik angst og en Dyssocial personlighedsforstyrrelse. Det er lidt en længere forklaring med personlighedsforstyrrelsen, så den springer jeg lige over i første omgang, kan dog sige at den førhen hed Psykopati, men som min kæreste siger: Du er den sødeste psykopat jeg kender. Personligt har jeg også en ide om at min diagnose, har ændre sig en del, men igen: det er bare en helt anden historie.

En del af min diagnose indbær faktisk at jeg skulle være ret god til at manipulere (watch out). Jeg vil også gerne indrømme at jeg ofte manipulere, både bevidst og ubevidst. I dag er det dog noget jeg ofte vælger at overdrive så meget, at jeg bliver opdaget i det. I den forbindelse er der lige noget vi skal ha på det rene, man kan kun manipulere med folk, hvis de lader sig manipulere med. Ja det er nok en mega tam "undskyldning", men i min verden er det sandheden.

Når jeg kigger i leksikonet står der bl.a.: Manipulation forekommer almindeligt i hverdagen, hvor de såkaldt kloge narrer de mindre kloge, der ikke er i stand til at gennemskue den reelle hensigt. 

Jeg har været den kloge, men jeg har så sandelig også prøver at være den mindre kloge. Lever vi ikke bare generelt i en verden, hvor alle helt ubevidst jævnligt manipulere sig til frynsegoder?  Manipulere jeg mere end andre, fordi jeg har en Dyssocial Personlighedsforstyrrelse?

Før jeg fik min diagnose, hørte jeg tit at jeg havde mine talegaver i orden, det var en af de ting jeg var aller mest stolt af, bl.a. i mit arbejde med salg. Jeg har altid været god til at formulere mig og tale forståeligt. I dag er det vendt en del på hovedet og jeg aner ikke, om det er noget jeg bilder mig selv ind, men.. I dag er jeg stadig god til at formulere mig, men det er jo fordi jeg manipulere med folk. Eller det er i hvert fald lidt den opfattelse jeg mærker, men virkeligheden er nok en anden, under alle mine hækle fejl i kysen.

Når vi så samtidig kigger lidt dybere, så ved jeg at der findes mennesker, hvor psykopatien og manipulationen gå hen og bliver så alvorlig at det får alvorlige konsekvenser for andre. Det er skræmmende, hvad man kan udsætte andre for og det gør mig faktisk rigtig trist at jeg skal sættes i boks, med disse mennesker.

Dog ved jeg hvem jeg er, hvad jeg fejler og at jeg gerne vil bryde den sociale arve, derfor ryger jeg i boksen med de søde psykopater.

Hvornår har du sidst manipuleret med nogen??

24. april 2014

Forstyrret, men forbandet sød.


Jeg har været til samtalt i dag på psyk, det er jeg ca 1 gang om måneden. På billederne ser i mig lige efter jeg har været til samtalen. Det er faktisk ved at være et par måneder siden, jeg har været til samtalt sidst, så det var virkelig tiltrængt. Jeg har haft brug for en lille pause og lige få alt det negative lidt på afstand. Jeg var igennem en svær til og skulle lige lære at trække vejret igen. Ja, jeg glemmer jo ikke bare sådan lige, men jeg har prøvet at finde tilbage til en hverdag, hvor jeg kan holde ud af være til. Det er først når jeg når frem til en fornuftig hverdag at jeg kan tænke konstruktivt og får noget ud af de der, mange tanker og hæklefejl jeg nu engang har.

Jeg kan ikke fortælle alt hvad vi har snakket om i dag, men kan da godt lufte at vi fik snakket om det her med at føle sig retningløs, som jeg skrev om den anden dag. Alene det at skulle snakke om det emne, med nogen af de der smølfer fra "systemet" har været ret grænseoverskridende. Heldigvis føler jeg mig tryg nok på psyk, til at kunne dele mine tanker. Jeg fortalte hende faktisk at jeg er lidt træt af dem. Jeg kan ikke undvære mine samtaler med dem, men det er jo heller ikke behandling og de kan jo ikke gøre mig raske. Jeg er min egen helt og jeg prøver at tænke mig frem til hvad fremtiden skal bringe mig. Det er som om at de samtaler ikke længere er nok for mig. Hun nævnte selv i dag: Jeanette du kender jo vores svar, inden du træder ind af døren. Hun har så evigt ret, men derfor har jeg stadig brug for at sige mine tanker højt til nogen og psyk er det eneste sted jeg kan råbe og skrige, som det passer mig, uden at noget falder bag over eller bliver fornærmet. Hvorfor skal man være så fornuftig som voksen. Hvorfor må man ikke råbe af dem, som egentlig fortjener min enorme vrede.. (Ja sorry, men jeg har meget vrede inde i mig, som jeg prøver at tøjle) For år tilbage havde jeg nok splittet det hele ad, men nu prøver jeg at være voksen-fornuftig.

Nå men i fik så lige eftervirkningerne af min samtale på psyk.. Hmm det kom til at lyde meget vredt til sidst.. (kig lige på mine billeder igen og se hvor forbandet sød og uskyldig jeg er) Ha Ha..

Alt i alt var det en super samtale, utrolig befriende at få snakket om det her med at føle sig retningløs, snot forvirret og vred. Jeg føler mig lettet, træt og fortrøstningsfuld. Det er en super lækker følelse og nu kan jeg gå dagen i morgen, i møde med kærlighed og åbne arme.. <3

20. april 2014

Flyets redningsplan?

Jeg ved faktisk ikke rigtig, hvordan jeg lige skal starte dette indlæg, men nu kaster jeg mig ud i det.


Lørdag d. 8 Marts, forsvandt det Malaysiske fly MH370 på mystisk vis. Det er en voldsom tragedie og må være helt forfærdelig, for de menneske som er tæt på. Sådan en katastrofe sætter ofte nogle tanker igang og giver mig lidt flere hæklefejl end sundt er. Nu er jeg så nød til at dele en af de her tanker med jer. Det handler som sådan ikke om denne forfærdelige tragedie, men om fly generelt.

Jeg var ud og flyve for aller første gang i sommers, det var en stor sejr for mig og samtidig en super fed oplevelse. Jeg tror sagtens at jeg kan blive lokket op i et fly igen.. :P

Nu startede mine tanker så omkring flyets sikkerhed og rednings-plan.

Jeg tænkte: Er der mon faldskærme i et fly?

Ja for nogen er det spørgsmål måske logik, men ikke for damen her med hækle fejl. Kæresten grinede lidt af mig, da jeg nævnte det og han var tydelig i sit svar. Der er ikke faldskærme, ihvertfald ikke en til alle. Den besked ramte mig faktisk lidt, for lige netop der, gik det op for mig at der ikke findes en egentlig rednings plan, hvis et fly er ved at styrte ned. Eller jeg ved godt at piloterne i dag er så dygtige at de ofte kan lande uden de store problemer og at det i dag, er sjældent at der sker noget så alvorligt som med MH370. Min hjerne forstår det dog stadig ikke..

Vi var så til Påske-frokost ved min Mor og hendes mand, skærtorsdag og der nævnte jeg igen mine tanker om faldskærme og redning-planer. De grinede også lidt af mig og samtidig fortalte de mig at der jo faktisk er en redningsvest til alle i flyet. Hvilket jeg faktisk godt var klar over, men altså den burde da i mine fornuftige øjne, tilføjes en faldskærm. :D

Snakken faldt faktisk også på, om det var lettere at selve flyet havde en faldskærm. Ha Ha..

Jeg mener bare. Vi er seriøst i 2014, hvornår stoppede udviklingen lige. Vi har smartphones der kan alt, men hvis vi er ved at styrte i døden, kan vi tage en redningsvest på, stikke hovedet mellem benene og håbe på det bedste.. Seriously??????

22. marts 2014

Forstyrret og fuld af hæklefejl i kysen.

Jeg har det virkelig ikke godt i disse dage, siger jeg med tårer, på vej ned af mine kinder. Jeg er møg-hamrende forstyrret og fuld at hækle fejl i kysen. Jeg føler mig stresset og kroppen er fyldt til randen med uro og angst. Jeg har svært ved at styre min puls og min vejtrækning. Jeg er isoleret og banker mig selv i hovedet, med en masse ting jeg burde gøre. Jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg skal få det hele til at hænge sammen og komme tilbage på rette spor. Jeg er så brugt og egentlig uden grund. Jeg er så bange, ude af kontrol og nu er jeg også bare totalt ynkelig..

Jeg ved godt at det bare er en periode og jeg ved også at når jeg har det sådan, så kan jeg ikke alle de ting jeg gerne vil. Det er bare så hårdt og jeg har svært ved at se, hvordan jeg kommer igennem det. Jeg skal ha fundet noget ro og så skal jeg ha styr på alle de der løse ender, det er ofte dem der sætter mig ud at kurs. Jeg er nød til at få styr på alle de ting og samtidig få den ro jeg har brug for. Det bliver på ingen måde let, men det skal bare lykkedes for mig..

Nu sidder der nok et par nysgerrige sjæle og jeg kan fortælle at det ikke er noget alvorligt, det er mere sådan hverdags ting, med rengøring, økonomi og en masse andet praktisk, som bare skaber en masse støj og uro i mit sind. Lige nu er der bare for mange ting på en gang og der kom også lige nogle uventet ting ind fra højre, som jeg ikke havde set komme. En ting af gangen og mon ikke det hele så nok skal gå.

26. januar 2014

Jeg er gået i Protest.

Som overskiften siger, så er jeg gået i protest.. Ja, eller... Det er nok en overdrivelse, men jeg er fandeme træt af at ha det dårligt, være træt og frustreret. Jeg er faktisk ved at blive lidt små gal i skralden over det. Så alt medicin er lagt på hylden, gider ikke spekulere over hvorfor jeg ikke kan sove og jeg sover når: Jeg er faldet i søvn.. Basta!!  Ha Ha.. Ja, i må gerne grine af mig, det gør jeg selv. Synes faktisk det er lidt hyggeligt at protestere.. Ja, jeg er nok en smule overtræt lige nu, men havde lige brug for at skrive et par ord.

Til de nysgerrige, kan jeg dog fortælle at jeg fik 5 timers okay søvn, fra fredag til lørdag. Jeg har ikke sovet i løbet af dagen i dag, så nu er jeg godt brugt og når min sidste hæklefejl her, er blevet til ord og røget ned i tastaturet, så skal jeg finde min seng og for første gang i lang tid, frygter jeg ikke min nat. Måske det hjælper at blive lidt små gal og pigesur engang imellem. :P

Hvis du skulle gå i protest lige nu, hvorfor ville du så gøre det???????
(host,host, gad godt se et indlæg eller to, som svar på det spørgsmål)

14. november 2013

Sådan har jeg det tit.


Kender i det der med at man får sagt en masse og bagefter, tænker man.... Hvorfor var det lige jeg sagde sådan?? Sådan har jeg det jævnligt, men heldigvis ved folk omkring mig, hvorfor jeg nogen gange taler før jeg tænker, eller omvendt. Vi er kun mennesker og ja, vi laver alle fejl. Ofte komme mine ord forskelligt ud, alt efter hvilken følelse jeg har, på netop det tidspunkt, hvor jeg åbner munden. Mine følelser vinder ofte, over de ord, jeg egentlig prøver at formidle. Jeg fortryder sjældent de ting jeg siger, men ofte måden jeg siger det på. Især fordi jeg ved at kan forvirre eller såre andre. Heldigvis ved jeg at det er noget jeg er blevet meget meget bedre til og som jeg stadig kæmper for at blive mester i. Udtryk, følelser, kropssprog og ord, skal helst følges ad, det gør det ikke altid i mit tilfælde. Det er et af de puslespil, jeg kæmper for at få til at gå op.