google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Forstyrret, men forbandet sød.
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___

24. april 2014

Forstyrret, men forbandet sød.


Jeg har været til samtalt i dag på psyk, det er jeg ca 1 gang om måneden. På billederne ser i mig lige efter jeg har været til samtalen. Det er faktisk ved at være et par måneder siden, jeg har været til samtalt sidst, så det var virkelig tiltrængt. Jeg har haft brug for en lille pause og lige få alt det negative lidt på afstand. Jeg var igennem en svær til og skulle lige lære at trække vejret igen. Ja, jeg glemmer jo ikke bare sådan lige, men jeg har prøvet at finde tilbage til en hverdag, hvor jeg kan holde ud af være til. Det er først når jeg når frem til en fornuftig hverdag at jeg kan tænke konstruktivt og får noget ud af de der, mange tanker og hæklefejl jeg nu engang har.

Jeg kan ikke fortælle alt hvad vi har snakket om i dag, men kan da godt lufte at vi fik snakket om det her med at føle sig retningløs, som jeg skrev om den anden dag. Alene det at skulle snakke om det emne, med nogen af de der smølfer fra "systemet" har været ret grænseoverskridende. Heldigvis føler jeg mig tryg nok på psyk, til at kunne dele mine tanker. Jeg fortalte hende faktisk at jeg er lidt træt af dem. Jeg kan ikke undvære mine samtaler med dem, men det er jo heller ikke behandling og de kan jo ikke gøre mig raske. Jeg er min egen helt og jeg prøver at tænke mig frem til hvad fremtiden skal bringe mig. Det er som om at de samtaler ikke længere er nok for mig. Hun nævnte selv i dag: Jeanette du kender jo vores svar, inden du træder ind af døren. Hun har så evigt ret, men derfor har jeg stadig brug for at sige mine tanker højt til nogen og psyk er det eneste sted jeg kan råbe og skrige, som det passer mig, uden at noget falder bag over eller bliver fornærmet. Hvorfor skal man være så fornuftig som voksen. Hvorfor må man ikke råbe af dem, som egentlig fortjener min enorme vrede.. (Ja sorry, men jeg har meget vrede inde i mig, som jeg prøver at tøjle) For år tilbage havde jeg nok splittet det hele ad, men nu prøver jeg at være voksen-fornuftig.

Nå men i fik så lige eftervirkningerne af min samtale på psyk.. Hmm det kom til at lyde meget vredt til sidst.. (kig lige på mine billeder igen og se hvor forbandet sød og uskyldig jeg er) Ha Ha..

Alt i alt var det en super samtale, utrolig befriende at få snakket om det her med at føle sig retningløs, snot forvirret og vred. Jeg føler mig lettet, træt og fortrøstningsfuld. Det er en super lækker følelse og nu kan jeg gå dagen i morgen, i møde med kærlighed og åbne arme.. <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar