Er ved at finde mig selv igen.

Denne weekend er simpelthen såå dejlig og virkelig tiltrængt. Vi nyder virkelig at vi ingen planer har og bare kan geare totalt ned.

Jeg har da lige fået ryddet lidt op, støvsuget, vasket tøj osv. Bagefter tog jeg et lækkert bad og lavede mig en sandwich.

Lige nu putter jeg bare på sofaen og nyder søndagen. Overvejer om jeg skal ha en lille Morfar eller om jeg evt skal spille lidt Sims4. Jeg spillede det i ca 3 uger da det udkom, men ellers har jeg stort set ikke spillet siden. Der har bare ikke været tid.

I morgen starter en ny og dejlig uge. Håber på at komme på stranden et par gange i løbet af uge. Ud over det, så glæder jeg mig bare til fredag. Skal en tur til tyskland og shoppe lidt og hente mine veninde Carina i Haderslev. Det er alt for længe siden, vi har set hinanden og glæder mig til hygge med hende hele weekenden. Ja og glæder mig selvfølgelig også til at se de andre der kommer lørdag, ved bare det bliver en lækker weekend.

Jeg kan virkelig mærke at min krop og mit sind er ved at vænne sig til hverdagen igen, efter alt det jeg har været igennem det sidste ½-1 år tid. Der har været så mange forstyrrende elementer i mit liv, så mange ting jeg ikke kunne styre selv. Det har været sygt hårdt, men nu kan det altså kun gå en vej. Jeg ved jeg er på rette spor og jeg er både ufattelig stolt og helt ubeskrivelig taknemmelig. Det er lidt som at få en ny chance her i livet. Glæder mig såå meget over at jeg langt om længe, har fået styr på alt og nu handler det bare om at fortsætte min gode udvikling og kæmpe for min fremtid. Jeg er 30 år og når jeg kigger lidt tilbage, på bare de sidste 10 år, kan jeg slet ikke forstå at jeg er her endnu. Så hvis jeg kan overleve alle de ting og stadig udvikle mig, nyde at jeg er i live og se fremad, så er der altså ingen grænser for, hvad jeg i fremtiden vil kunne opnå.

Jeg har besluttet mig for at jeg aldrig igen, skal ha kontakt med psyk. De er super dygtige og har hjulpet mig såå meget, men det er et kapitel i mit liv, som nu er slut. Jeg ved det kan være svært for mine omgivelser at forstå, men jeg ved at jeg aldrig kommer tilbage dertil. Jeg kender mig selv og min sygdom så godt nu, at der er ikke noget psyk kan gøre bedre, end jeg selv kan. Har nævnt det nogle gange før, det er jo lidt som at tage en uddannelse i sit eget liv. Jeg er min egen bedste behandling. Nu er det ikke fordi jeg ikke har lyst til at være på psyk, sådan er det bestemt ikke. De har hjulpet mig helt utrolig meget, men tror det ville sætte min gode udvikling i stå. Det ville være at vælge den lette løsning. Jeg ville elske hvis andre kunne tage fuld kontrol over mit liv og mine valg, men det ville ikke være det rigtige.

Ja og sker det at jeg en dag får brug for dem igen, så er det ingen skam at ændre mening.

Føler mig ærlig talt lidt...

Jeg har været tidlig oppe for at ringe til Lægen. Ryggen gør så ondt nu at jeg stort set ikke kan bevæge mig. Har virkelig mange smerter og da jeg opdagede at jeg nu har haft smerter i 1 måned, måtte jeg tage tyren ved hornene, eller hvad man nu siger.

Jeg ringede derfor til lægen her til morges, desværre var min egen læge der ikke. Talte med en anden og hun mente bestemt ikke, jeg skulle fortsætte ved kiropraktoren med ryggen. Hun ville gerne ha mig til en fysioterapeut. Desværre er der jo påske alle steder, så hendes råd var smertestillende indtil på tirsdag, hvor jeg kan tale med min egen læge og kan få en henvisning til en fysioterapeut.

Jeg sidder nu tilbage med en underlig følelse. Burde kiropraktoren ikke selv ha foreslået at jeg skulle i noget andet behandling, i stedet for bare at blive ved med at knække med min syg ryg. Jeg kan virkelig ikke rumme at jeg på en aller anden måde, føler at han har gjort min ryg værre. Jeg ved at han har gjort et forsøg på at hjælpe mig, men hold nu kæft hvor føler jeg mig alligevel lidt snydt. Jeg fortalte ham allerede efter første gang at jeg ikke længere følte at der var noget der sad i klemme.

Jeg har en ny tid ved kiropraktoren tirsdag. Jeg har allerede brugt ca 2000 kr og har stadig en regning på 700 kr. Han har hjulpet mig meget med mine øjne, men alt i min krop stritter imod. Hvis jeg ikke kan være 100% sikker på at det han gør virker, så er det altså ikke 341 kr værd om ugen. Det er ufattelig mange penge for mig. Lige nu tænker jeg virkelig mine muligheder igennem. Skal jeg brokke mig, evt klage, skal jeg bare betale, skal jeg aflyse, skal jeg ha mere behandling med mine øjne. Synes virkelig det hele er frustrerende i dag og jeg dur virkelig ikke til den form for usikkerhed. En del af min sygdom handler om at jeg har svært ved at finde ud af, hvad der er rigtig og forkert, behøver jeg nævne at dette ikke gør det lettere. 

Jeg tror jeg sender ham en mail, hvor jeg skriver at jeg ikke ønsker at fortsætte. De øvelser han har vist mig med mine øjne, kan jeg sagtens selv fortsætte med og ud over det, ved jeg at jeg skal træne min balance og mit muskel-korset. Med hensyn til mine øjne, er der helt sikkert sket noget og det har jeg virkelig respekt for. Jeg er også sikker på at det kan blive endnu bedre, men jeg kan ikke rumme det lige nu. Min ryg er det vigtigste lige nu.

Jeg er lige nu snot forvirret, men håber jeg over de næste par dage kommer frem til en løsning. Nu vil jeg hoppe i noget tøj og gå ned på apoteket og hente noget smertestillende og nogle varme-plastre. Ja og bagefter tror jeg sku jeg er nød til at ha en lille morfar, alle de tanker gør mig ærlig talt træt.

Første tur ved kiropraktoren.

Jeg har i dag været forbi en kiropraktor, for første gang. Har haft smerter i min lænd siden torsdag, føler noget sidder i klemme.

Jeg var der i ca en time og han gjordet det hurtig klart at mine rygsmerter, nok er mit mindste problem, selv om det lige nu, er det som gør ondt.

Han stillede 1000 spørgsmål omkring min fysiske og psykiske tilstand og inden jeg havde set mig om, ramte det mig. Jeg stod næsten uden tøj op, foran en fremmede mand og nu med tåre i øjnene. Jeg var rørt over at jeg for første gang i flere år, følte mig set og forstået.

Han gav udtryk for at mine øjne flakkede meget rundt og at jeg havde svært ved at holde blikket fokuseret. Det var et tydeligt tegn på at mange af de fysiske skader, jeg har påtaget mig også handler om min psykiske tilstand. Jeg har de sidste par år været ret nervøs for den udvikling, min krop har både fysisk og psykisk. Jeg er feks også blevet enormt sensitiv på alle sanserne. Han mener det har noget med mine frontal-klapper i hjernen at gøre og at jeg nok skal igang med at træne dem lidt. Han mener heller ikke at jeg har karpal tunnel syndrom i mit håndled og at han måske også kan afhjælpe det problem.

Det lyder totalt tosset i første omgang, men jeg kan mærke at det giver så enormt meget mening for mig. Jeg var der i en time og alt han sagde hang sammen. Han behøvede ikke engang sige det, jeg gættede det selv og det var der jeg blev rigtig rørt. Jeg har sådan set godt været klar over hvor meget det fysiske og psykiske hænger sammen, men aldrig fået en såkaldt dybere forklaring. Han fortalte mig at han har forsket i neurologi og at det i mit tilfælde er heldigt, fordi det gør at han kan hjælpe mig, med at hjælpe mig selv.

Han nåede også at knække min ryg lidt og så skal jeg faktisk allerede komme igen i morgen. Jeg skal vidst nok op og stå på et eller andet apparat, som kan måle forskellige ting i min krop. Tror det kan måle om der feks er nogle ubalancer i min krop osv. Ja, jeg er ikke helt sikkert, der skete så meget på kort tid.

Nu håber jeg virkelig bare at vi kan få bugt med nogle af mine mange fysiske og psykiske skavanker, jeg med årene har fået. Og jeg håber at jeg kan få trænet mine frontallapper i hjernen, så jeg har letter ved at fokusere med mine øjne og at det kan få min krop til af være mere afslappet. Jeg er så spændt på hvad der skal ske og om det kommer til at virker. Det eneste jeg er helt sikker på lige nu, er at jeg vil gi´ det en fair chance og gøre hvad jeg kan for at få det bedre.

Jeg er selv min bedste behandling.

De sidste par uger har virkelig været psykisk og fysisk hårde for mig. I har nok kunne fornemme det på mine indlæg, her på bloggen. Jeg var virkelig blevet presset helt derud, hvor det ikke er sjovt mere. Jeg håber virkelig at det nu er slut og jeg er klar til at sætte ind med hygge, smil, selvforkælelse og terapi. Jeg er selv min bedste behandling og jeg kender efterhånden mit sind og min krop så godt at jeg selv bedst ved, hvad der skal til for at komme op af hullet igen.

Jeg har de sidste par dage, undret mig over en summen i mit hoved. Jeg var nervøs for, om jeg var ved at få tinnitus. Tidligere i dag fik jeg så en tanke: Kan man få psykisk-tinnitus. Jeg prøvede at google lidt og det viser sig så faktisk at man godt kan få noget tinnitus og summen i ørerne, hvis man bliver presset psykisk. Jeg har ikke nået at læse så meget om det endnu, men synes det er lidt vildt, hvor meget den her tur, har påvirket mig både psykisk og fysisk. Heldigvis er den der summen der ikke hele tiden og jeg tænker den går væk igen, når jeg får det lidt bedre.

Nu skal vi ha ryddet lidt op efter aftensmaden, som var forloren hare og så skal vi hygge. Jeg har en fræk aftale med en flaske asti og så kommer der Danish Music Awards. Der her bliver bare en perfekt lørdag aften. Kan mærke jeg er ved at få det bedre igen..

Håber i nyder jeres lørdag.. <3

Lidt praktisk og behandling

Dagen i dag er gået med så mange praktiske ting. jeg har kunne med hånden og bagefter en tur til fysioterapeuten.

Jeg skyndte mig at lave så mange ting herhjemme jeg kunne og som hånden ville være med til, inden jeg skulle til behandling. Jeg fik ryddet op, lagt tøj sammen, tømt opvaskemaskine, tørret borde af, redet seng, støvsuget og handlet. Det er mere end jeg har kunne i flere uger.

Bagefter kunne jeg godt mærke at hånden ikke var tosset med det, så godt jeg skulle behandles. Jeg fik både infrarød og akupunktur i dag. Det er faktisk første gang nogen sinde, jeg har prøvet akupunktur og det gik godt. Hun startede med at sætte 3 nåle i mig, men måtte fjerne den ene, fordi det sad lige der, hvor jeg har allermest ond. Hun havde ikke selv turde spørge mig om jeg ville prøve, fordi hun ved jeg har angst. Men da jeg selv spurgt ind til det, så synes hun vi skulle prøve det. Jeg kunne mærke at jeg blev varm, det snurrede lidt mere i hånden og kroppen blev lidt svimmel, men jeg klarede det.

Nu er jeg hjemme igen, har fået lidt frokost og er faldet om på sofaen. Resten af dagen skal gå med afslapning og måske en lille morfar. Jeg er helt ubeskrivelig træt i disse dage.

Hukommelse, Hygge og Hånden

Jeg ved ikke, hvor jeg har fået lagt min hukommelse i dag. Jeg glemmer hele tiden, hvad jeg er igang med og dette indlæg, troede jeg faktisk jeg havde skrev. Åbenbart kun i tankerne.. ha ha..

Jeg startede dage i dag, stille og roligt med et langt, varmt karbad og lidt mad. Pludselig ringede min fysioterapeut og spurgte om de måtte flytte min tid, en time frem. Hvad svare man lige til det.. Øhh ja det gør vi bare. Jeg er ikke god til at snakke i mobil og slet ikke, hvis jeg skal beslutte noget. Hader det. Kommer altid til at sige det, folk gerne vil ha mig til. Heldigvis var det kun en time, så det gik.

Fysioterapeuten var super sød og selv om angsten lige ville vride lidt tåre frem, så tog hun det roligt, fandt lidt vand og fik mig tilbage på sporet. Jeg er utrolig sensitiv, hvad sygdomme angår. En del af min angst, gør at jeg er pisse bange for at blive syg - for det dør man af. Ja, jeg ved det godt.. den tanke er langt ude, men sådan fungere, mine hækle fejl i kysen.

Nå, men hun undersøgte mig og det er Karpal Tunnel Syndrom jeg har, i højre hånd. Hun prøvede forskellige ting, bla at trække i min hånd. Det gav virkelig en sær snurrende følelse i hånden. Hun behandlede mig også med infrarød stråling og tapede mig op (med pink tape). Skal ha det tape på i 3 dages tid, er allerede pisse træt af det. Jeg skal derover igen mandag og hvis jeg ikke er i bedring efter 3 behandlinger, så skal jeg nok videre, sagde hun. Hvis man bliver sendt videre til undersøgelse, er det oftest med henblik på operation. Den tanker skubber jeg lige ud til siden lidt, inden jeg bliver mere bange.

Jeg havde brug for lidt forkælelse bagefter, så det blev til varm kakao med marshmallows og hjem på Randi (sofaen). Resten af dagen er gået med afslapning, læse blogs, boller i karry til aften, Dicte og knæk cancer i tvet og nu Natholdet. Sengen savner mig, så der går ikke så længe, før jeg kravler derind. Nat Nat alle sammen, håber i får en skøn nat. <3

www.facebook.com/JeasBlankeTanker

Prøver at regne den ud.

Er lige kommet hjem, er hoppet i noget putte tøj og har smidt mig på sofaen. Jeg har været ved lægen og ved ikke rigtig hvad jeg skal synes. Jeg skal ikke længere tage antibiotika for mit udslet i ansigtet, det er en god ting. Min hånd er noget møg og fordi jeg "kun" har haft ondt i 1½ uge vil hun ikke sende mig til undersøgelse endnu. Jeg sagde til hende at jeg er ved at gå ud af mit gode skind og at der bare skal ske et eller andet. Hun har derfor valgt at sende mig videre til en fysioterapeut. Jeg kørte med det samme forbi dem og har heldigvis allerede fået en tid ved dem i morgen. Jeg blev spurgt om det gjorde noget at det var en studerende og jeg sagde at jeg er totalt lige glad, bare han er sød og det lovede hun mig. Jeg kan godt mærke at angsten gerne vil blande sig lidt. Jeg har en dårlig oplevelse fra da jeg var indlagt på psyk, med i bagagen. Jeg fik stort set altid angst anfald, når jeg skulle til fys dengang. Personalet på psyk kom den ene gang, til at presse mig lidt for langt og det sidder stadig i kroppen.

Nu ligger jeg bare her og prøver at regner lidt på økonomien, jeg skal ha fundet en løsning så der samtidig også er råd til at holde jul. Det er jo ikke gratis med sådan en fysioterapeut, men heldigvis billigere end da jeg var ved dem sidstt Jeg synes godt nok hele tiden, jeg har uventet udgifter lige pt, dem har jeg normalt ingen af.

Resten af dagen står bare på hygge og afslapning. Håber i får en rigtig dejlig tirsdag og håber ikke i blæser væk senere..