Jeg har længe overvejet at skrive et indlæg om manipulation, men det er bare først nu, jeg vil prøve på at finde ord til det. Jeg er ikke helt sikker på, hvor jeg vil hen med dette indlæg, men nu prøver vi. For mig er det lidt et farligt emne at debattere, men nu kaster jeg den op i luften og så ser vi hvad der sker.
Dem der følger mig fast her på bloggen, ved at jeg er førtidspensionist, det er jeg fordi jeg har panik angst og en Dyssocial personlighedsforstyrrelse. Det er lidt en længere forklaring med personlighedsforstyrrelsen, så den springer jeg lige over i første omgang, kan dog sige at den førhen hed Psykopati, men som min kæreste siger: Du er den sødeste psykopat jeg kender. Personligt har jeg også en ide om at min diagnose, har ændre sig en del, men igen: det er bare en helt anden historie.
En del af min diagnose indbær faktisk at jeg skulle være ret god til at manipulere (watch out). Jeg vil også gerne indrømme at jeg ofte manipulere, både bevidst og ubevidst. I dag er det dog noget jeg ofte vælger at overdrive så meget, at jeg bliver opdaget i det. I den forbindelse er der lige noget vi skal ha på det rene, man kan kun manipulere med folk, hvis de lader sig manipulere med. Ja det er nok en mega tam "undskyldning", men i min verden er det sandheden.
Når jeg kigger i leksikonet står der bl.a.: Manipulation forekommer almindeligt i hverdagen, hvor de såkaldt kloge narrer de mindre kloge, der ikke er i stand til at gennemskue den reelle hensigt.
Jeg har været den kloge, men jeg har så sandelig også prøver at være den mindre kloge. Lever vi ikke bare generelt i en verden, hvor alle helt ubevidst jævnligt manipulere sig til frynsegoder? Manipulere jeg mere end andre, fordi jeg har en Dyssocial Personlighedsforstyrrelse?
Før jeg fik min diagnose, hørte jeg tit at jeg havde mine talegaver i orden, det var en af de ting jeg var aller mest stolt af, bl.a. i mit arbejde med salg. Jeg har altid været god til at formulere mig og tale forståeligt. I dag er det vendt en del på hovedet og jeg aner ikke, om det er noget jeg bilder mig selv ind, men.. I dag er jeg stadig god til at formulere mig, men det er jo fordi jeg manipulere med folk. Eller det er i hvert fald lidt den opfattelse jeg mærker, men virkeligheden er nok en anden, under alle mine hækle fejl i kysen.
Når vi så samtidig kigger lidt dybere, så ved jeg at der findes mennesker, hvor psykopatien og manipulationen gå hen og bliver så alvorlig at det får alvorlige konsekvenser for andre. Det er skræmmende, hvad man kan udsætte andre for og det gør mig faktisk rigtig trist at jeg skal sættes i boks, med disse mennesker.
Dog ved jeg hvem jeg er, hvad jeg fejler og at jeg gerne vil bryde den sociale arve, derfor ryger jeg i boksen med de søde psykopater.
Hvornår har du sidst manipuleret med nogen??
Viser opslag med etiketten Psykopati. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Psykopati. Vis alle opslag
21. maj 2014
21. december 2013
Kommentaren som ramte mig.
Jeg faldt over en status i går på Facebook, som egentlig gik direkte ind i kroppen på mig. I kan se selve statussen her hvis i evt er interesseret i baggrunden for dette indlæg. Man er nok nød til at klikke på linket for evt at forstå, hvad der er jeg nu vil snakke lidt om. Eller det er egentlig mest kommentarerne til statussen som rammer mig.
Det er en coach som deler en artikel om det at ha forelsket sig i en psykopat. Nu skal det nok lige nævnes at jeg har den diagnose, som hedder dyssocial personlighedsforstyrrelse. I gamle dage kaldte man den diagnose for psykopati.
Der som sådan ikke noget i den artikel, som jeg ikke er klar over eller som kan chokere mig, den er egentlig meget rigtig. Det som tog lidt fusen fra mig, var de kommentarer der er på selve indlægget som er lagt op på Facebook. Blandt andet har en skrevet: Har du levet sammen med en psykopat, kommer du aldrig over det..
Den linje har jeg simpelthen ikke kunne få ud af mit systemt igen. Prøver at sige til mig selv at det jo virkelig ikke handler om mig og at personen generalisere på noget, som vedkommende måske kun har få eksempler på.
Jeg har tidligere skrevet indlæg om dette emne og jeg er helt klar over at min sygdom, kan påvirke andre i en sådan grad at det virkelig kan gøre ondt, dog er der også noget som jeg er nød til at sige i denne sammenhæng.
Der er ikke to mennesker der på denne jord er ens og der er heller ikke to psykopater som er ens. Vi er alle mennesker og har alle vores forskelligheder uanset diagnose eller ej. Fordi jeg har den diagnose jeg har, betyder det ikke at jeg ikke også kan være et godt menneske. Vi har jo alle både vores gode og dårlige dage.
Overlægen på psyk har forklaret mig at der faktisk er to måde at være psykopat på. Der findes dem som er klar over at de har diagnosen og som virkelig prøver at gøre noget ved det og vælger at leve et bedre liv. Så findes der så også dem, som har diagnosen som enten ikke vil være ved det eller aldrig får den stillet officielt. Folk som ikke er klar over at de måske er forstyrre og som aldrig mener de gør noget forkert.
Planen med dette indlæg, ønsker jeg heller ikke bare skal være et forsvar, for alle som har sygdommen. Jeg er 100% klar over at de psykopater, som ikke vil indrømme eller selv kan se, de fejler noget, kan ødelægge andre mennesker. Jeg har endda selv oplevet det. Det er i mit tilfælde også noget, som har sat sig så dybt psykisk at jeg nok aldrig glemmer det. Dog kan jeg intet gør ved fortiden, jeg kan kun bestræbe mig på at jeg ikke har lyst til at såre andre mennesker, på samme måde. Jeg vil kæmpe imod sygdommen og gøre mit bedste for at leve et bedre liv og ha nogle bedre relationer. Nogle relationer som er gode for mig, men hvor jeg også føler at jeg giver noget mindst lige så godt tilbage.
Når det så er sagt, så er min næste tanke: Hvor mange på denne jord ved at der også findes psykopater, som faktisk kæmper mod deres psykiske sygdom og gerne vil leve et bedre lidt. Som gerne vil de gode relationer til andre og som gerne vil være et bedre menneske. Jeg frygter lidt svaret og det gør mig enormt ked af det.
Dette emne vil nok altid være tilbagevendende her på bloggen. Det trøster mig dog lidt at kæresten også læste artiklen og mente at jeg er nok er en af de sødeste psykopater der findes. <3
Det er en coach som deler en artikel om det at ha forelsket sig i en psykopat. Nu skal det nok lige nævnes at jeg har den diagnose, som hedder dyssocial personlighedsforstyrrelse. I gamle dage kaldte man den diagnose for psykopati.
Der som sådan ikke noget i den artikel, som jeg ikke er klar over eller som kan chokere mig, den er egentlig meget rigtig. Det som tog lidt fusen fra mig, var de kommentarer der er på selve indlægget som er lagt op på Facebook. Blandt andet har en skrevet: Har du levet sammen med en psykopat, kommer du aldrig over det..
Den linje har jeg simpelthen ikke kunne få ud af mit systemt igen. Prøver at sige til mig selv at det jo virkelig ikke handler om mig og at personen generalisere på noget, som vedkommende måske kun har få eksempler på.
Jeg har tidligere skrevet indlæg om dette emne og jeg er helt klar over at min sygdom, kan påvirke andre i en sådan grad at det virkelig kan gøre ondt, dog er der også noget som jeg er nød til at sige i denne sammenhæng.
Der er ikke to mennesker der på denne jord er ens og der er heller ikke to psykopater som er ens. Vi er alle mennesker og har alle vores forskelligheder uanset diagnose eller ej. Fordi jeg har den diagnose jeg har, betyder det ikke at jeg ikke også kan være et godt menneske. Vi har jo alle både vores gode og dårlige dage.
Overlægen på psyk har forklaret mig at der faktisk er to måde at være psykopat på. Der findes dem som er klar over at de har diagnosen og som virkelig prøver at gøre noget ved det og vælger at leve et bedre liv. Så findes der så også dem, som har diagnosen som enten ikke vil være ved det eller aldrig får den stillet officielt. Folk som ikke er klar over at de måske er forstyrre og som aldrig mener de gør noget forkert.
Planen med dette indlæg, ønsker jeg heller ikke bare skal være et forsvar, for alle som har sygdommen. Jeg er 100% klar over at de psykopater, som ikke vil indrømme eller selv kan se, de fejler noget, kan ødelægge andre mennesker. Jeg har endda selv oplevet det. Det er i mit tilfælde også noget, som har sat sig så dybt psykisk at jeg nok aldrig glemmer det. Dog kan jeg intet gør ved fortiden, jeg kan kun bestræbe mig på at jeg ikke har lyst til at såre andre mennesker, på samme måde. Jeg vil kæmpe imod sygdommen og gøre mit bedste for at leve et bedre liv og ha nogle bedre relationer. Nogle relationer som er gode for mig, men hvor jeg også føler at jeg giver noget mindst lige så godt tilbage.
Når det så er sagt, så er min næste tanke: Hvor mange på denne jord ved at der også findes psykopater, som faktisk kæmper mod deres psykiske sygdom og gerne vil leve et bedre lidt. Som gerne vil de gode relationer til andre og som gerne vil være et bedre menneske. Jeg frygter lidt svaret og det gør mig enormt ked af det.
Dette emne vil nok altid være tilbagevendende her på bloggen. Det trøster mig dog lidt at kæresten også læste artiklen og mente at jeg er nok er en af de sødeste psykopater der findes. <3
Abonner på:
Kommentarer (Atom)



