Magnet-armbånd.

Jeg har længe gerne ville ha et magnet-armbånd, men jeg har ikke rigtig turde købe et på nettet. Egentlig mest fordi jeg bare gerne ville prøvet et først. Fandt dog et og ønskede mig det i fødselsdagsgave. Fik det ikke, men der var penge til et. Siden min fødselsdag har jeg nok 1000 gange, været ved at bestille et, men så alligevel ikke fået det gjort. Ville bare så gerne prøve et irl, før jeg besluttede mig.

Så sker der det, at jeg lige kommer til at kigget vinduer i formiddags, da jeg er forbi bageren og hente et brød. Og hvad ser jeg, vores Guldsmedie har sørme magnetarmbånd liggende. Jeg køre hjem med brødet, men ringer med det samme til guldsmedien, som jeg også kender. Jeg var nysgerrig efter, hvad han kender til de magneter. Hans svar var: Det virker, prøv det. Jeg ved godt at det skal han jo sige, men jeg er ret sikker på, han ikke ville sige det, hvis det ikke passede. For ikke at tale om at han nok slet ikke ville ha det i sin butik, hvis der ikke var noget om snakken.

Endte så med at jeg lige kørte derned senere og kigger på et armbånd og fik lov til at prøve det. I første omgang køre jeg derfra uden at købe det. Ville lige være helt sikkert og skulle lige tænker over det en extra gang. Efter 5 min i Netto, fortryder jeg så at jeg ikke bare havde købt det. Jeg havde jo pengene fra min fødselsdag og har længe gerne ville ha et. Hvad gør en klog: Kørte direkte tilbage og købte det. Han pillede endda to led af, så det nu sidder helt perfekt. Info til jer der ikke kender det: I hvert andet hjerte er der på bagsiden, sat små magneter ind og de skulle kunne hjælpe med mine smerter.

Til de nysgerrige kan jeg lige opsummere. Jeg har haft smerter i over 1 års tid. Det startede med at jeg lærte mig selv og hækle og blev så grebet af det at jeg fik en hækle skade. Jeg prøvede med afslapning, fysioterapi, kiropraktor, akupunktur, infrarød terapi, håndledsbeskytter osv.. Blev endda undersøgt på OUH og de vil gerne tilbyde mig en operation, men de kan ikke love det vil hjælpe. Derfor skulle jeg i første omgang, bare se tiden an. Men jeg har stadig sådan en irriterende smerte, så jeg er klar til at prøve alt. Nu prøver jeg og så håber jeg virkelig at det hjælper mig. Har haft det på hele dagen og kan mærke at der sker noget, men har stadig den irriterende smerte. Jeg skal nok holde jeg opdateret, når der er gået noget mere tid. Om jeg tror på det ved jeg ikke, men jeg er pt villig til at prøve alt.

Kender du til magnet smykker?

Prøver lige lidt igen.

Efter en lang pause, er jeg nu gået igang med at hækle lidt igen. Egentlig burde jeg nok lade helt være, men jeg savner det helt vildt. Det er ved at være 2-3 måneder siden jeg sidst var igang, men håndledet er ikke tosset med det.

Nogen af jer husker måske hvad der er sket, men vi tager den lige igen. Jeg lærte mig selv at hækle for ca 2 år siden og blev så grebet af det at jeg fik en hækleskade. Fik utrolig mange smerter i højre håndled og måtte undersøges. Jeg var ved lægen, fysioterapeut, kiropraktor, ouh og thai massør. Jeg er blevet tilbudt en operation, men de kunne ikke sige, om det ville hjælpe og der er en risiko for at det kan blive værre. Derfor blev vi enige om at jeg i første omgang, prøver leve med det. Jeg har smerter hver eneste dag og det er uanset om jeg slapper af eller ej. Prøver at passe så meget på, som jeg kan og ellers bare leve med det.

Men nu prøver jeg så lidt igen. Har tidligere hæklet babytæpper, men vil så gerne lave et stort tæppe til mig selv også. Det er virkelig ikke ret meget, jeg har hæklet til mig selv faktisk. Har besluttet at jeg vil gøre det så simpelt, som muligt og i små muse skridt. Hvis jeg hækler 2-4 firkanter om dagen og evt holder nogle fridage ind imellem, så bliver jeg vel færdig før eller siden. Om jeg nogen sinde bliver færdig, det kan kun tiden vise.

Har hæklet de første 4 firkanter i dag, imens jeg har set OL og jeg nyder det. Kan godt mærke at jeg virkelig skal passe på, men hvor ville jeg dog ønske at jeg bare kunne hækle, som det passer mig. Pyt med det, jeg nyder det jeg kan og så må jeg se tiden an.

Hvad stiller man op?

Jeg har siden oktober 2014, haft store problemer med mit håndled. Det udviklede sig også hurtig til at gå op i armen og skulderen. Jeg har efterhånden været det hele igennem, både fysioterapi, kiropraktor, MR scanning, nerve undersøgelse osv. Det endt med at lægen på afdeling O på Odense sygehus, sagde at vi var nød til at se tiden an og hvis det ikke gik væk, ville han gerne tilbyde mig noget andet eller måske en operation, men han kunne ikke love at noget af det ville hjælpe. Han tror der sidder en lille bobbel af væske i mit håndled, men den kan ikke ses på scanningen.

Den sidste måneds tid, har jeg haft mange problemer med hele armen, det vil sige både håndled, arm, skulder og nakke. Det påvirker alt hvad jeg gør og især om natten, har jeg ondt. Samtidig ved jeg ikke hvad jeg skal stille op, jeg føler ikke jeg har lyst til at tage tilbage på sygehuset endnu, for er ærlig talt bange for at gå igennem en operation, i min hånd og så komme ud med et resultat, som måske er værre.

Derfor har jeg besluttet at prøvet lidt andre ting af i første omgang. Jeg har i dag været hos Massør for sjette gang. En sød Thai dame (Nordfyns Thaimassage), som kun tager 175 kr for ½ time massage. Hun hjælper mig virkelig, problemer er bare at det kun virker i nogle dage, så kommer smerterne og spændingerne igen. I dag har hun masseret mig med sugekopper og det var fandeme en skøn oplevelse, føler virkelig det har løsnet et eller andet i min skulder og håber godt nok, det holder ved. Hun startede med at suge en sugekop fast og så bevæge den rundt på området, det var en helt utrolig dejlig behandling. Hun har lovet mig at vi gør det samme i næste uge, når jeg skal over til hende igen.

Hun har samtidig givet mig navnet på en anden Thai behandler i Odense, som bruger en helt specielt teknik, som hedder "Vina Akupressur". Jeg har tjekket hans hjemmeside ud og tror sku jeg vil ofre pengene på at tage derind. Lige nu føler jeg ikke at jeg har mange andre muligheder. Det er pisse dyrt med alle de behandlinger, men jeg er ved at blive sindssyg af de konstante smerter i mit håndled og min arm. Jeg har ingen ide om, om han kan hjælpe mig, men det er vel et forsøg værd.

Hårdt arbejde at bekæmpe angsten.

Jeg har været tidlig oppe i dag. Klokken var 7 da alarmen bimlede. Hoppede i bad og fik et par mundfuld havregryn og så ellers ud af døren. Jeg kom afsted i god tid, men hvad sker der så, man havner i en lang kø. Pludselig var jeg bagud med tiden og endte faktisk med at komme 5 minutter for sent, til aftalen på sygehuset. Jeg nåede ikke engang ind i venteværelset, før en kaldte på mig og jeg blev ført ind i lokalet. Smed skoene, jakke, tasken ind i et skab og så var beskeden: Ja du er jo lidt forsinket, så nu har vi travlt, så hop bare op på briksen. Hun når lige at sige: Du har ikke klaustrofobi vel?? Øh nej, men jeg har Panikangst. 1 min efter bliver jeg kørt ind i en MR scanner og min krop reagere. Sved, hjerte banken og har svært ved at trække vejret og er sååå tæt på at kravle ud igen. Har en knap i hånden, jeg må trykke på, hvis jeg ikke kan klare det. Jeg ville bare gennemføre og det gjorde jeg også, men med nød og næppe. Den MR scanner er jo ren tortur. Jeg havde fået at vide at det kun var min hånd, der skulle ind i den, men jeg havde hele kroppen inde i maskinen. Tror aldrig jeg har oplevet noget så angstprovokerende som den og er ikke sikker på jeg kan gøre det igen. Det var det længste kvarter i mit liv.

Min krop havde været på overarbejde og det hele var gået så voldsomt hurtigt. Ja og jeg er så typen der bliver røv sulten, efter hårdt arbejde. Var på vej mod Middelfart til næste aftale, da jeg valgte at smutte forbi Vissenbjerg, slukke tankerne lidt med Ingress og så lå der lige en bager. Kroppen skreg efter sukker, men jeg valgt en lækker frikadelle sandwich i stedet for. Fandt lidt ro og så var det ellers videre, til min samtale på psyk. Samtalen gik rigtig godt, men kan godt mærke det hele spidser til nu. Det er som om jeg er i en kæmpe bobbel, fuld af tanker, følelser, usikkerhed, forventninger, angst, frustrationer og forvirring. Tror snart den bobbel springer og det er ærlig talt skræmmende. Jeg har kun en samtale tilbage på psyk, så slutter det kapitel og jeg skal til at klare mig selv. Lige nu har jeg ingen ide om, hvordan det evt vil gå, men tror det nok skal gå, det tager nok bare lige lidt tid at komme igennem.

Ja og dagen sluttede så med at vi måtte køre bilen på værksted. Der er knækket et motor ophæng og det er så slemt at jeg ikke tør køre i bilen. Så nu holder den ved mekanikeren og så må jeg bare vente og se. Det er lidt noget rod, for skulle sådan set bruge den i morgen, men pyt. Jeg har derfor besluttet at jeg.. Jeanette på 30 år.. godt kan tage bussen ind på banegården alene, hente vores nye hamster som kommer med toget og så tage bussen hjem igen. Det er en tur på ca 20 min hver vej og hvis jeg gør det, så er jeg fandeme for sej. Har besluttet at det kan jeg godt, så jeg ved det lykkedes. Søren har sagt at hvis jeg gennemføre det, så gir han sku jordbærkage. For så har jeg virkelig kæmpet en sej kamp i 2 dage. Så nu er det jo endnu mere vigtigt at det lykkedes :P

Nå, det blev en længere roman og hvis du har fået læst dig igennem, så er det sejt gået.. <3

Så prøver vi da bare med en MR scanning.

Jeg overlevede sku.. Ha Ha..

Jeg måtte vente i 35 minutter på at det blev min tur og hvis der er noget jeg ikke er god til er det ventetid. Ja og 35 min er jo ikke engang særlig meget på OUH.

Nå, men konklusionen på min håndled er at jeg muligvis har en seneknude og ikke karpal tunnel syndrom. De er dog ikke sikre, så jeg skal MR scannes og så må vi tage den derfra.

Jeg klarede både ventetiden og alle informationerne helt uden angst. Sejt ikk..?  :D

Efter turen fik jeg mig lidt frokost og nu ligger jeg bare og slapper lidt af. Kan godt mærke at min krop bruger extra kræfter pt. Jeg har hele tiden angsten i kroppen, er paranoid og totalt usikker på mig selv og bliver hurtig påvirket af mine omgivelser. Det gør mig super træt, men det skal ikke ha lov til at styre mig. Heldigvis er der nu kun 5 dage tilbage nu, til kommunen skal afgøre min sag og efter det, regner jeg med at kunne finde en masse ro igen.  Det bliver skønt.

Nu vil jeg slukke ørerne lidt og så glæder jeg mig til at lækker karbonade-date. <3

OUH og karbonadedate.

Så frisk ser jeg så ud i dag, utrolig at jeg stadig kan være så træt og kan næsten ikke komme op af sengen. Polterabend burde afskaffes. :D

Lige nu hænger jeg på sofaen og stener, men om lidt skal jeg gøre mig klar og så skal jeg ind på OUH og ha en snak med en læge. Vi skal snakke lidt om mit håndled og jeg er virkelig spændt. Den nerve undersøgelse jeg fik lavet, viste jo at alle nerver fungere fint. Men problemet er der jo stadig, så hvad mon de nu finder på.

Søren skal i dag til førstehjælps kursus så jeg skal være alene hjemme til engang i aften. Det kom jeg til at nævne på Facebook og så var min søde svigerinde hurtig, hun skrev: Karbonadedate??  Det kan jeg jo ikke sige nej til, så det glæder jeg mig virkelig til. Er ikke sikker på jeg kan være sammen med hende lige nu, uden af komme til at grine konstant, men det skulle jo være så sundt at grine. :D

Så skal det bare nydes.

Jeg synes virkelig jeg har okset rundt i dag. Hele lejligheden blev gjort rent, sengetøjet skiftet, alt vasketøj ordnet, handlet og så fik jeg også lige vasket og tørretumblet et par hovedpuder, ovre ved min Mor.

Her var møg beskidt og jeg kunne åbenbart ikke trække den længere nu. Nu er det heldigvis overstået og så er det bare med at nyde det.

Lige nu hænger jeg bare på sofaen og overvejer at læse lidt eller gå i seng. Skal helst været frisk i morgen, skal på sygehuset og snakke med en læge om mit håndled. Bliver spændende.

En lidt tam fornemmelse.

Billedet er fra i går morges, inden jeg køre på sygehuset. Jeg var ret nevøs, men fik heldigvis holdt angsten på afstand.

Jeg fik undersøgt mit håndled og sikke en gang tortur. Fik elektroder på mit håndled og så fik jeg ellers stød i ca 25 min. Da vi var færdige sagde hun: Jeg kan berolige dig med at det ikke ser alvorlig ud, men lægen skal lige kigge det nærmere igennem og så sender vi dig et svar. Hun nævnte også lige at hvis det ikke lige er nerverne i håndledet, kan det være en nerve et andet sted. Ja og så sluttede hun med. Jeg har haft en nerve i klemme i 20 år og har stadig ikke fundet ud af, hvor det er galt henne.

Øhh... så står man tilbage med en tam fornemmelse bagefter. For ikke at tale om at angsten lige vågnede. For selv om det er rart at vide at mine nerver i hånden har det okay, så er der jo stadig noget galt. Jeg har heldigvis ikke voldsomme smerter pt, det er mere sådan en irriterende følelse.

Bagefter kørte jeg mig en god tur og så lavede jeg varm mad til frokost. Det må man godt, når man skal være alene hjemme hele dagen og er førtidspensionist. Det blev til karbonader, det får jeg næsten altid, når jeg er alene hjemme. Resten af dagen gik med afslapning, læsning og så hentede jeg Søren fra arbejde kl 20.

Kroppens skavanker.

Efter en nat med 6 timers søvn, kravlede jeg helt doven og syg ud af sengen. Kunne virkelig slet ikke trække mig selv igang. Efter 1½ time sparkede jeg mig selv i bad og fik lavet dagens huslige pligter.

Ja og så var det ellers bare tilbage på sofaen med bogen. Har allerede læst over 1/3 og er faktisk ret overrasket over, hvor godt det går med øjnene og med at holde fokus.

Dagen har været okay, jeg er stadig sløj, men ikke så ondt i halsen mere. Jeg har også haft en ordenlig tude tur. Nok mest udløst fordi jeg er frustreret over at ha været syg så længe og bare ikke ejer noget energi. Jeg ville ønske jeg havde kræfter til en ordenlig gang rengøring, men det er svært når man er slap, har ondt i ryggen og håndledet ter dig.

Jeg har faktisk i dag, overvejet situationen med min ryg. Jeg føler at kiropraktoren fik det fri, som sad i klemme, men er nervøs for om der er noget andet galt. Uanset om jeg bevæger mig eller slapper af, ændre det sig ikke. Det er det samme hele tiden og gør virkelig ondt, når jeg laver en bestemt bevægelse. Jeg skal feks heller ikke host når jeg står op, så knækker min krop sammen. Jeg skal til kiropraktoren fredag og er nød til at spørge ham, hvad jeg skal stille op. Ellers må jeg forbi lægen og snakke med hende om det.

 Ja for at sige det pænt, så er jeg sku træt af min krop for tiden eller mere alle de dumme skavanker den har. I går fik jeg også indkaldelsen til den nerve undersøgelse, jeg skal ha lavet af min hånd. Det skal jeg d 14 april på ouh og for at være ærlig, så er jeg virkelig spændt på at se hvad den viser. Normalt ville jeg være fuld af angst, men det er heldigvis ikke rigtig kommet endnu.

Nu vil jeg læse et kapitel mere i min bog og så skal jeg vidst i seng.. :D

Sygehuset, veninde hygge og lidt ingress.

Jeg startede dagen tidligt. Klokken 7 stod jeg op, gjorde mig klar og så var det eller afsted på sygehuset. Det var en ret skuffende oplevelse. Det var kun en samtale med en læge, som tog under 5 min, hvor han lidt lagde op til at han enten bare kunne operer mig eller at jeg lige kunne blive undersøgt først. Øhh, du er læge, du må da vide hvad jeg skal. Jeg er et fornuftigt menneske, så jeg har besluttet at jeg gerne vil ha undersøgt mit håndled først. Jeg skal derfor vente på at kunne komme til en undersøgelse. Den undersøgelse skal vise hvordan signalerne i min arm, går ud i min hånd. Der kan være op til 2 måneders ventetid, på at komme til den undersøgelse, men det tager jeg gerne med. Så kan vi evt også se, om min kiropraktor evt kan hjælpe mig af med det inden.

Efter turen på sygehuset, tog jeg ind til centrum og gik mig en lang tur og spillede lidt Ingress. Jeg havde selvfølgelig ikke fået morgenmad, så var pænt sulten. Lokkede en veninde ind til byen og så hygge vi med en god brunch på Eydes.

Er rigtig glad for at hun kunne lokkes og det var helt perfekt med en dejlig brunch. Blev godt mæt og vi gik derfor en lille tur bagefter. Men så var jeg godt nok også træt og ryggen begyndt at drille.

Jeg mødtes med Søren, da han havde fri og så kørte vi ellers bare hjem, fik handlet og så tog vi begge en god morfar. Tror faktisk jeg sov 2 timer og det var skønt.

Kan se på min mobil at jeg ca har gået 9 km i Odense i dag, det er da ret godt.

Ialt har det været en dejlig dag, den er bare gået så hurtig. Nu skal jeg snart i seng og så skal jeg til kiropraktoren i morgen. Det glæder jeg mig til og er så spændt på, hvad han har fået ud af den test jeg fik tager sidst.

Hyggelig søndag og tanker om i morgen.

Søren og jeg har brugt det meste af Søndagen i Odense. Vi gik en lang tur med et par andre fra Ingress. Vi var der i ca 3-4 timer og det var super hyggeligt.

Vi havde begge kun fået morgenmad, så vi lod os friste. Vi måtte ha tanket op bagefter, gik derfor på MacD og fik en stor burger menu. Mums det var godt, er vidst første gang i år vi har gjort det. :D

Aftenen er gået med afslapning, jeg har stadig super ondt og den lange gåtur har ikke gjort det bedre. Så jeg ligger bare på sofaen og venter på at jeg kan gå i seng. Jeg skal tidlig i seng i dag. Skal op kl 7 i morgen, det er sygt tidlig i min verden. Kan virkelig ikke huske, hvornår jeg sidst har været så tidlig oppe. Jeg skal på sygehuset i morgen og ha undersøgt mit håndled. Er virkelig spændt på, hvad de finder ud af og om de evt synes det skal opereres. Jeg vil jo helst undgå det, men nu må vi se. Lige nu er det vigtigste for mig bare at gennemføre undersøgelsen. Min angst er fandeme ikke tosset med det sygehus og da slet ikke når det handler om mig selv.

Nu vil jeg slukke og lukke for i dag.. Kryds lige fingre for mig ikk.. Nat Nat.

En af de der dage.

Da jeg stod op til morges, var det ret tydeligt at dette bare ville blive en af de der dage, som bare skal overstås. Jeg havde den vildeste hovedpine og var hel rundtosset. Føles lidt som om jeg har kastet min krop rundt i sengen hele natten, helt uden at ha opdaget det.

Jeg kravlede ud af sengen, fik lidt morgenmad og gik en tur, for at få lidt frisk luft. Det hjalp desværre ikke.

Kl 13 havde jeg en tid ved lægen og hun fik kigget på mit håndled. Hun tvivlede ikke, da hun fandt ud af at det nu har generet mig siden oktober. Så nu har hun sendt en henvisning til en ortopædkirurg. Nu skal jeg bare vente på at de sender en indkaldelse til en undersøgelse. Jeg er godt klar over at det bare er til en almindelig undersøgelse, men det gør mig nervøs. Sygehuset er at af de steder, som giver mig mest angst og når det nu handler om mig selv, så er det bestemt ikke bedre. Det sætter en masse tanker igang og jeg kommer hurtig til at bruge mange kræfter på det. Jeg ved også at hvis de vælger at operere mit håndled, så er det ikke noget som tager lang tid. Jeg prøver at skubbe tankerne på afstand, indtil jeg skal derind. Har lige googlet mig lidt til ventetid og i Odense kan der vidst være, op til 9 ugers ventetid. Dog er det noget tid siden de har opdateret det tal, så håber det har ændret sig. Imens så må jeg jo bare øve mig i det der tålmodighed, det er jeg efterhånden ved at være mester i. :D

Min Mormor har fødselsdag i dag og hun havde faktisk sagt at vi var velkommen til at komme forbi. Søren havde sagt at han ikke kunne og jeg besluttede tidligere i dag at blive hjemme. Ville faktisk utrolig gerne ha været afsted, for jeg ved hun ville blive glad og det ville også være godt for mig at være lidt social, men i dag var bare ikke dagen. Så jeg blev hjemme og har brugt det meste af dagen på sofaen.

Jeg fandt lige kræfter til aftensmaden, Skinkeschnitzel, bagte rodfrugter og stegt spinat, spidskål, løg med cremefine. Smagte Lækkert.

Nu er dagen omme og jeg glæder mig til at kravle i seng og få en masse dejlig søvn, er sikker på at dagen i morgen bliver bedre. Nat Nat :D

Prøver.

Jeg har brugt mandagen på at hygge på sofaen, se film, kigge på sne som daler og har fundet hækle-tøjet frem igen. Jeg er nød til at finde ud af, hvordan mit håndled har det. Jeg kan mærke at jeg får ondt, når jeg bruger det og det er ved at være ret belastende. Jeg har i dag hækle lidt. Bare et par minutter af gangen, for at se om det er noget jeg kan. Må ærligt indrømme at det ikke tegner alt for godt. Jeg får hurtig ondt og må stoppe. Jeg har tænkt på at prøve om jeg kan træne mit håndled lidt op, over de næste bare dage, men hvis det her fortsætter, så må jeg til lægen igen. Frygter den operation, men jeg er så træt af at få ondt, hver gang jeg bruger hånden.

www.facebook.com/JeasBlankeTanker