Kroppens skavanker.

Efter en nat med 6 timers søvn, kravlede jeg helt doven og syg ud af sengen. Kunne virkelig slet ikke trække mig selv igang. Efter 1½ time sparkede jeg mig selv i bad og fik lavet dagens huslige pligter.

Ja og så var det ellers bare tilbage på sofaen med bogen. Har allerede læst over 1/3 og er faktisk ret overrasket over, hvor godt det går med øjnene og med at holde fokus.

Dagen har været okay, jeg er stadig sløj, men ikke så ondt i halsen mere. Jeg har også haft en ordenlig tude tur. Nok mest udløst fordi jeg er frustreret over at ha været syg så længe og bare ikke ejer noget energi. Jeg ville ønske jeg havde kræfter til en ordenlig gang rengøring, men det er svært når man er slap, har ondt i ryggen og håndledet ter dig.

Jeg har faktisk i dag, overvejet situationen med min ryg. Jeg føler at kiropraktoren fik det fri, som sad i klemme, men er nervøs for om der er noget andet galt. Uanset om jeg bevæger mig eller slapper af, ændre det sig ikke. Det er det samme hele tiden og gør virkelig ondt, når jeg laver en bestemt bevægelse. Jeg skal feks heller ikke host når jeg står op, så knækker min krop sammen. Jeg skal til kiropraktoren fredag og er nød til at spørge ham, hvad jeg skal stille op. Ellers må jeg forbi lægen og snakke med hende om det.

 Ja for at sige det pænt, så er jeg sku træt af min krop for tiden eller mere alle de dumme skavanker den har. I går fik jeg også indkaldelsen til den nerve undersøgelse, jeg skal ha lavet af min hånd. Det skal jeg d 14 april på ouh og for at være ærlig, så er jeg virkelig spændt på at se hvad den viser. Normalt ville jeg være fuld af angst, men det er heldigvis ikke rigtig kommet endnu.

Nu vil jeg læse et kapitel mere i min bog og så skal jeg vidst i seng.. :D

Jeg er også bare et menneske.

Jeg har været tidlig oppe i dag. Min dag startede kl 8.25 og det er faktisk overraskende tidligt, i min verden, men jeg skulle ringe til lægen. Jeg har fået taget nogle blodprøver, fordi jeg undre mig lidt over de skavanker, jeg har haft de sidste par måneder. Alt var fint, på nær..... mit levertal..! Min læge spurgte om jeg havde været på druk, men jeg har jo ikke været rigtig fuld, siden i sommers. Jeg skal derfor ha taget blodprøver igen, om ca 2 uger. Jeg har også fået en nerve i klemme i mit lår og det har været der i nogle uger nu, så skal derfor lige forbi lægen i næste uge. Jeg aner seriøst ikke hvad der sker med min krop, synes godt nok jeg har været ramt det sidste ½ år. Hverken min hæl eller min hånd er heller helt god endnu..

Jeg har også været en tur til samtale på psyk i dag. Det var rigtig rart, men samtidig er jeg også rigtig træt og har svært ved at få det hele ud af kroppen. Jeg synes det er svært at være mig lige for tiden, men jeg ved at det nok skal blive bedre. Psyk er simpelthen så gode og støtter mig utrolig meget. Lige nu minder de mig meget om at jeg også bare er et menneske og at det er okay. Det er pt ikke min sygdom eller diagnose, som forstyrre og jeg er ikke deprimeret. Jeg kæmper og gør alle de ting, som er gode for mig og min fremtid. Jeg skal bare fortsætte den god stil og holde fast. Jeg er mønsterbryder og jeg er mega stolt af mig selv, uanset hvad andre mener eller synes. Det er mig som skal leve mit liv og jeg lever det med mennesker, som vil mig noget godt og som acceptere mig for den jeg er. Det har selvfølgelig nogle konsekvenser at bryde mønstre og det koster kræfter.

På vejen hjem stoppede jeg lige ved Langesø. Det gør jeg faktisk ret tit, når vejret er til det. Havde desværre ingen jakke med i dag, så kunne ikke gå rundt om søen. Jeg brugte ca ½ time på bare at sidde og kigge ud på vandet og nyde roen. Det var så fantastisk og det er virkelig en af mine yndlingssteder her på Fyn. Jeg håber snart vejret er godt igen, så jeg kan gå en tur rundt.

Bagefter kørte jeg i kvickly, hentede min pakke fra Simone, købte en sandwich og kørte hjem. Hoppede direkte i noget putte tøj, spiste min sandwich og slukkede for verden. En lille morfar gjorde virkelig underværker i dag.

Her til aften har jeg været en del følelser igennem. Det er som om jeg får nogle voldsomme anfald ind imellem, hvor alle følelser bare er vil slås. Jeg var virkelig hidsig og pludselig skiftede det til at jeg var så ked af det at angsten kom forbi. Jeg kunne næsten ikke få luft og kroppen skreg indvendigt. Ville faktisk ønske, jeg kunne dele noget mere af det med jer, men har besluttet af det er for personligt til bloggen. Så hvis i ind imellem undre jer, over hvad fanden der lige sker, så er det fordi jeg pt går igennem, noget helt ubeskriveligt svært. Mere kan jeg ikke rigtig fortælle jer. Det er nok en af ulemperne, ved at jeg har valgt en offentlig blog og ikke en anonym. Samtidig er jeg glad for at være så åben. Jeg vil gerne vise at personer med en Dyssocial personlighedsforstyrrelse ikke altid er så farlige, som nogen ind imellem fremstiller os. Jeg er ikke min diagnose og jeg er også bare et menneske.

Se nu fik jeg igen skrevet et af de lange indlæg, men mine fingre køre bare afsted i disse dage. Nu vil jeg stoppe og så er det på hovedet i seng. Jeg skal ha sovet igennem og nogenlunde tidlig op i morgen. Jeg skal en tur til Haderslev og hjælpe min veninde med at flytte. Glæder mig sådan til at se dem og ved bare at det bliver så godt, i hendes nye lejlighed.