Billedet er fra i går morges, inden jeg køre på sygehuset. Jeg var ret nevøs, men fik heldigvis holdt angsten på afstand.
Jeg fik undersøgt mit håndled og sikke en gang tortur. Fik elektroder på mit håndled og så fik jeg ellers stød i ca 25 min. Da vi var færdige sagde hun: Jeg kan berolige dig med at det ikke ser alvorlig ud, men lægen skal lige kigge det nærmere igennem og så sender vi dig et svar. Hun nævnte også lige at hvis det ikke lige er nerverne i håndledet, kan det være en nerve et andet sted. Ja og så sluttede hun med. Jeg har haft en nerve i klemme i 20 år og har stadig ikke fundet ud af, hvor det er galt henne.
Øhh... så står man tilbage med en tam fornemmelse bagefter. For ikke at tale om at angsten lige vågnede. For selv om det er rart at vide at mine nerver i hånden har det okay, så er der jo stadig noget galt. Jeg har heldigvis ikke voldsomme smerter pt, det er mere sådan en irriterende følelse.
Bagefter kørte jeg mig en god tur og så lavede jeg varm mad til frokost. Det må man godt, når man skal være alene hjemme hele dagen og er førtidspensionist. Det blev til karbonader, det får jeg næsten altid, når jeg er alene hjemme. Resten af dagen gik med afslapning, læsning og så hentede jeg Søren fra arbejde kl 20.



