OUH og karbonadedate.

Så frisk ser jeg så ud i dag, utrolig at jeg stadig kan være så træt og kan næsten ikke komme op af sengen. Polterabend burde afskaffes. :D

Lige nu hænger jeg på sofaen og stener, men om lidt skal jeg gøre mig klar og så skal jeg ind på OUH og ha en snak med en læge. Vi skal snakke lidt om mit håndled og jeg er virkelig spændt. Den nerve undersøgelse jeg fik lavet, viste jo at alle nerver fungere fint. Men problemet er der jo stadig, så hvad mon de nu finder på.

Søren skal i dag til førstehjælps kursus så jeg skal være alene hjemme til engang i aften. Det kom jeg til at nævne på Facebook og så var min søde svigerinde hurtig, hun skrev: Karbonadedate??  Det kan jeg jo ikke sige nej til, så det glæder jeg mig virkelig til. Er ikke sikker på jeg kan være sammen med hende lige nu, uden af komme til at grine konstant, men det skulle jo være så sundt at grine. :D

En lidt tam fornemmelse.

Billedet er fra i går morges, inden jeg køre på sygehuset. Jeg var ret nevøs, men fik heldigvis holdt angsten på afstand.

Jeg fik undersøgt mit håndled og sikke en gang tortur. Fik elektroder på mit håndled og så fik jeg ellers stød i ca 25 min. Da vi var færdige sagde hun: Jeg kan berolige dig med at det ikke ser alvorlig ud, men lægen skal lige kigge det nærmere igennem og så sender vi dig et svar. Hun nævnte også lige at hvis det ikke lige er nerverne i håndledet, kan det være en nerve et andet sted. Ja og så sluttede hun med. Jeg har haft en nerve i klemme i 20 år og har stadig ikke fundet ud af, hvor det er galt henne.

Øhh... så står man tilbage med en tam fornemmelse bagefter. For ikke at tale om at angsten lige vågnede. For selv om det er rart at vide at mine nerver i hånden har det okay, så er der jo stadig noget galt. Jeg har heldigvis ikke voldsomme smerter pt, det er mere sådan en irriterende følelse.

Bagefter kørte jeg mig en god tur og så lavede jeg varm mad til frokost. Det må man godt, når man skal være alene hjemme hele dagen og er førtidspensionist. Det blev til karbonader, det får jeg næsten altid, når jeg er alene hjemme. Resten af dagen gik med afslapning, læsning og så hentede jeg Søren fra arbejde kl 20.

Sygehuset, veninde hygge og lidt ingress.

Jeg startede dagen tidligt. Klokken 7 stod jeg op, gjorde mig klar og så var det eller afsted på sygehuset. Det var en ret skuffende oplevelse. Det var kun en samtale med en læge, som tog under 5 min, hvor han lidt lagde op til at han enten bare kunne operer mig eller at jeg lige kunne blive undersøgt først. Øhh, du er læge, du må da vide hvad jeg skal. Jeg er et fornuftigt menneske, så jeg har besluttet at jeg gerne vil ha undersøgt mit håndled først. Jeg skal derfor vente på at kunne komme til en undersøgelse. Den undersøgelse skal vise hvordan signalerne i min arm, går ud i min hånd. Der kan være op til 2 måneders ventetid, på at komme til den undersøgelse, men det tager jeg gerne med. Så kan vi evt også se, om min kiropraktor evt kan hjælpe mig af med det inden.

Efter turen på sygehuset, tog jeg ind til centrum og gik mig en lang tur og spillede lidt Ingress. Jeg havde selvfølgelig ikke fået morgenmad, så var pænt sulten. Lokkede en veninde ind til byen og så hygge vi med en god brunch på Eydes.

Er rigtig glad for at hun kunne lokkes og det var helt perfekt med en dejlig brunch. Blev godt mæt og vi gik derfor en lille tur bagefter. Men så var jeg godt nok også træt og ryggen begyndt at drille.

Jeg mødtes med Søren, da han havde fri og så kørte vi ellers bare hjem, fik handlet og så tog vi begge en god morfar. Tror faktisk jeg sov 2 timer og det var skønt.

Kan se på min mobil at jeg ca har gået 9 km i Odense i dag, det er da ret godt.

Ialt har det været en dejlig dag, den er bare gået så hurtig. Nu skal jeg snart i seng og så skal jeg til kiropraktoren i morgen. Det glæder jeg mig til og er så spændt på, hvad han har fået ud af den test jeg fik tager sidst.

Hyggelig søndag og tanker om i morgen.

Søren og jeg har brugt det meste af Søndagen i Odense. Vi gik en lang tur med et par andre fra Ingress. Vi var der i ca 3-4 timer og det var super hyggeligt.

Vi havde begge kun fået morgenmad, så vi lod os friste. Vi måtte ha tanket op bagefter, gik derfor på MacD og fik en stor burger menu. Mums det var godt, er vidst første gang i år vi har gjort det. :D

Aftenen er gået med afslapning, jeg har stadig super ondt og den lange gåtur har ikke gjort det bedre. Så jeg ligger bare på sofaen og venter på at jeg kan gå i seng. Jeg skal tidlig i seng i dag. Skal op kl 7 i morgen, det er sygt tidlig i min verden. Kan virkelig ikke huske, hvornår jeg sidst har været så tidlig oppe. Jeg skal på sygehuset i morgen og ha undersøgt mit håndled. Er virkelig spændt på, hvad de finder ud af og om de evt synes det skal opereres. Jeg vil jo helst undgå det, men nu må vi se. Lige nu er det vigtigste for mig bare at gennemføre undersøgelsen. Min angst er fandeme ikke tosset med det sygehus og da slet ikke når det handler om mig selv.

Nu vil jeg slukke og lukke for i dag.. Kryds lige fingre for mig ikk.. Nat Nat.

Kan jeg mon det?

Denne dag har godt nok taget rigtig mange kræfter. Heldigvis sov jeg rigtig godt i nat og det er bare en utrolig vigtig faktor, for at kunne kæmpe. Jeg vælger altid mine kampe med omhu og ja det kan til tider gå ud over andre mennesker, men jeg er nød til at passe på mig. Hvis jeg gerne i fremtiden vil ha det bedre, er jeg nød til engang imellem at tage nogle valg, der kan føre mig sikkert til fremtiden. Jeg er derfor den type, der ikke rigtig gør noget, med mindre jeg ved at der er størst chance, for en sejr. Nogen gange går det godt og andre gange, ikke så godt.

Jeg har i mange år ikke rigtig kunne færdes på sygehuset. I starten fik jeg angst, bare ved tanken om sygehuset. Selv om jeg kun skulle hurtig ind og ud igen, fik jeg det enormt skidt. Jeg lovede mig selv derfor at jeg i fremtiden, ikke ville tage derud, med mindre jeg var ret sikker på at det kunne lykkedes. Men igen fik jeg et par nederlag og måtte helt holde mig fra det. Fandt ud af med tiden at jeg kunne tage derud i nogen tilfælde. Feks kun tage derud for gode ting. Feks for at hjælpe en derud og senest for at se min lille nevø som var kommet til verden. Det har givet mig et par sejre og derfor ved jeg at jeg er på rette vej.

I dag har jeg så igen været på sygehuset. Jeg fik i går at vide at min Farfar er alvorlig syg og at det nok var en god ide at komme på besøg. Jeg brugte hele aftenen i går på at besluttet, om det var noget jeg kunne eller ej. Min krop sagde at i forhold til min angst var det nok en rigtig skidt ide, men samtidig var jeg klar på at tage skridtet. Ikke kun for min egen skyld, men også for at vise andre at jeg gerne vil prøve. Jeg vil gerne vise at jeg kæmper og jeg vil sgu gerne vinde over angsten. Oplevelsen var svær, jeg havde rigtig mange tåre, men angsten fik jeg holde på afstand. Min Farfar snakkede lidt med os, men sov også meget af tiden, vi var der. Han smilede til mig flere gange og det var rigtig dejligt. Han så mig med tåre og jeg kunne se han også selv blev rørt. Det var rigtig hårdt, men heldigvis kom der flere smil end tåre fra ham. Jeg tror han var meget overrasket over at se mig derude, han ved godt at det ikke bare lige, er noget jeg gør. Jeg havde min kæreste, bror, svigerinde og lille nevø med. Det var trygt for mig, meget roligt og det er den eneste grund til at jeg kunne gennemføre det. Jeg var det rigtig sted, med de rigtige mennesker, på det rigtige tidspunkt.

Da vi gik derfra fra var jeg hele følelses registret igennem. Jeg er glad for jeg gjorde det, jeg er glad for at se ham, jeg er glad for hans smil, jeg er stolt af mig selv og glad for min sejr. Ja og mange mange flere, som ikke er værd at nævne lige nu.

Jeg er ikke sikker på jeg kan gøre det samme en anden gang. Der er utrolig mange faktorer der spiller ind. Jeg bliver nød til at tage det gang for gang og nogen gange vil det lykkedes for mig og andre gange vil jeg måske slet ikke, tage kampen op. Det er nok det som er en af de sværeste ting for mig. Jeg kan ikke bare sige nu at jeg så en anden gang, vil kunne gøre det sammen. Det skal overvejes fra gang til gang og jeg gør ikke noget, hvis jeg inderst inde ved og kan mærke at det er for farligt. Det lyder skørt, men det kan faktisk sætte min fremtid på spil og det er jeg på ingen måde klar til at ofre.

Nu vil jeg kravle i seng, jeg har en samtale på psyk i morgen. Det glæder jeg mig enormt meget til. Håber jeg kan få smidt en masse tanker af dernede, så jeg kan få lidt mere ro i hovedet.