Pyt med det.

Den her dag er virkelig bare gået så mega hurtig. Da jeg stod op i dag, besluttede jeg at jeg ville lave et par praktisk ting. Så jeg fik ryddet lidt op og så blev jeg grebet og pludselig havde jeg vendt sengen på hovedet. Eller jeg fik den flyttet, så jeg kunne få støvsuget og rengjort nedenunder. Fik også vasket sengetøjet og så blev der lavet en ny omgang *Kombucha te*

Derefter hoppede jeg i mit træningstøj og kørte til træning. Det blive til 1 time og 20 minutter. Jeg er blevet glad for at træne og kan hele tiden mærke at det går fremad, men som jeg skrev i går, så er det sgu hårdt. Man siger tit at motion er som medicin, men det har jeg endnu ikke mærke. Jeg er stolt og føler det er en sejr, men jeg er træt, har uro og kan ikke styre den energi der følger med. For mig er det ikke lykken. Håber virkelig at det bliver bedre med tiden. Lige nu føler jeg hele tiden at jeg er nød til at sætte andet til side, for at træne. Feks trænger jeg til at få gjort rent, men det kan jeg ikke lige finde tid til. Har trænet i dag, skal i biffen i morgen, onsdag skal jeg med Gizmo på Egeskov Marked, torsdag vil jeg gerne træne og fredag står den på vild med dans hygge. Jeg kan altså kun holde mig til en ting af gangen. Hvad fanden gør almindelige mennesker, som går på job og har børn osv. Jeg fatter ikke hvordan de gør. De må ha super kræfter. :P

Nå, men pyt med det, må se om jeg kan nå lidt, ind imellem alt det hyggelige og så går det vel nok. Rengøringen løber jo nok ingen steder og det skal ikke ha lov til at ødelægge mit gode humør. :D

Ved ikke om i har lagt mærke til det, men jeg øver mig stadig i at sige *Pyt med det* :D