Nytårs Prinsesse Tårer

Som jeg skrev i mit Nytårs-indlæg, så havde vi en rigtig dejlig nytårsaften. Vi tog hjem omkring kl 2 og i det øjeblik, jeg gik ind af døren hjemme, vendte min verden sig. Det sker hvert år, nytårsnat og er så dyb en smerte at jeg har svært ved at rumme det.

Om ganske få dage, er det 5 år siden, jeg mistede min dejligste veninde Pernille. Jeg har beslutter for længe siden at jeg ikke ønsker at markere dagen, da hun gik bort, men i stedet for mindes alle de gode ting. En af de aller kæreste minder jeg har, handler om Nytårsnat. I alle de år vi kendte hinanden, havde vi vores egen lille nytårs tradition. Jeg skulle skrive en sms, når jeg var på vej hjem fra fest og så ville hun ringe, når jeg var hjemme. Så kunne vi sludre til solen stod op og snakke om alle de gode ting, vi skulle opleve sammen i det nye år. Snakke om hvordan vi sammen, skulle udvikle os, for vi ville ud af mørket *sammen*, vi ville også mærke kærligheden, glæden og livet.

Jeg ville gi' alt, hvad jeg ejer og har, for at få sådan et opkald igen. Min sorg er stor og smertefuld. Jeg savner min Prinsesse og at hun var en af dem, der var med til at trække mig ud af mørket. Den sidste Nytårs-samtale vi havde, var noget ganske specielt. Hun havde i længere tiden været opgivende, men pludselig havde hun igen lysten til livet og til at kæmpe med næb og klør. Jeg var stolt og klar til at være den stærke og til at vise hende glæden, ved at kæmpe. Jeg ved hun gav alt hvad hun havde, men desværre sov hun stille ind et par dage efter. Hendes smukke hjerte, stoppede med at slå, men jeg føler jeg kan høre det endnu.