google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Assens Helse & Alternative Messe 2018.
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___

13. november 2018

Assens Helse & Alternative Messe 2018.

(Reklame - Inviteret af Peter og Lena fra LL Living)

Anne-Mette og jeg var inviteret af Peter og Lena fra LL Living til Assens Helse & Alternative Messe, her i weekenden. Jeg var lidt i tvivl om, om jeg kunne nå det og om jeg ville være frisk nok. Jeg tog chancen og det er jeg rigtig glad for.

Som altid blev vi budt pænt velkommen og alle er bare så åbne og imødekommende. Når vi har været til andre messer, handler det lidt for tit om salg, men her er folk bare afslappet og klar på en god snak. Man føler sig virkelig velkommen og de er så gode til selv at forklare, hvad de er de kan og er gode til. Der var et par enkelte gengangere fra Messen i Faaborg, men også nye ansigter. Hele den alternative verden er virkelig på vej frem på Sydfyn, det kunne Nordfyn altså lære lidt af. Jeg synes det er så fedt at der i dag kommer flere og flere, forskellige alternative behandlings muligheder. Alle har mulighed for at finde noget, der passer til en selv.

På sådan en messe, har man mulighed for at prøve en kort behandling til et mindre beløb, end man normalt skal betale. Det var ret populært denne gang og derfor var flere af behandlerne optage, så vi fik desværre ikke talt med alle. Men det er fedt at se at så mange, faktisk gør brug at de tilbud som der er på messen og havde det ikke været op til jul, havde jeg nok selv, valgt at prøve et af de mange fine tilbud. Til gengæld vil jeg sige at dem vi faldt i snak med, var så spændende og inspirerende, at jeg faktisk helt glemte tid og sted og at tage lidt billeder til bloggen.


Gitte fra Gitte's Spirituelle Univers mødte vi også på messen i Faaborg. Hun spurgte om vi havde lyst til at trække et tarotkort og det skal man altså ikke sige nej til, hvis man møder hende. Hun rammer virkelig plet og er sindssygt dygtig. Hun sagde til mig at jeg har været i en rigtig svær periode, og nu har brug for at puste ud, finde indre ro og gi slip på bekymringerne. Jeg skal lade 'det' ligge og fokusere på min egen udvikling, så skal resten af verden, nok følge med når de er klar. Gitte afholder engang imellem nogle klarsyns aftener og Anne-Mette og jeg har aftalt at det skal vi prøve i det nye år, for hun er simpelthen helt fantastisk. 

Vi fik også en hyggelig snak med Anette Hausmann som har både magnet smykker og Aloe Vera produkter. Hun var så sød at forære os en lækker læbepomade, som jeg allerede er helt forelsket i. Den kunne godt gå hen og blive en favorit faktisk. Mange tak Anette.

Vi var på messen i ca 2½ time og så tog vi lige en lille pause og fik lidt sen frokost. Jeg kunne huske at Søren og jeg, havde fået en god frokost i sommers, på noget der hedder: Diyar Cafe og Steakhouse. Anne-Mette var frisk på at prøve det. Vi valgte begge en lækker pasta ret og det er bestemt ikke sidste gang, vi skal det. Jeg fik pasta med kylling, bacon, champignon, spinat og parmesan.


Billedet er lånt af LL Living.
Efter messen og en god frokost, var vi også inviteret med til Healings Koncert og Klarsynsdemonstration. Gitta Kaas startede ud, hun havde en masse spændende instrumenter med og startede stille og rolig. Jeg kan bedst beskrive det, som helt rolig meditations musik. Jeg tror hun spillede i ca. 45 minutter og jeg skiftede lidt imellem at svæve hen i lydene og at kigge på hende. Det var en virkelig dejlig oplevelse og super dragende.  Det særlige ved hendes koncerter er at de aldrig er ens, fordi hun spiller helt intuitivt. Jeg håber faktisk lidt at jeg kan opstøve lidt af hendes musik online, som jeg måske kan høre herhjemme, når jeg skal finde lidt indre ro. Desværre havde jeg en forfærdelig hoste og overvejede faktisk, om jeg burde gå ud, for ikke at ødelægge det, for de andre.


Bagefter var der Klarsyns demonstration med Mirna Maceda og Anne-Therese Friis fra Fyns Clairvoyance skole. Først hørte vi lidt musik, imens de stillede ind på den åndelige verden og så kom beskederne ned, som de gav videre til publikummerne. Jeg har før været til klarsyns demonstration og det her var en helt anden oplevelse. 

I anden del af deres demonstration, havde man mulighed for at stille spørgsmål og jeg stillede aftenens aller sidste. Jeg spurgte ind til min veninde Pernille, som jeg mistede for nogle år siden, jeg føler stadig hun er med mig og passer på mig og det ville jeg gerne ha bekræftet. Deres svar var at hun dræner min energi og at hun sidder fast i denne verden. Så de ville gerne sætte hende fri og få hende over på den anden side. Det sagde jeg ja til, men efterfølgende har jeg været lidt forvirret over det, følte mig måske lidt presset til det. Det hele gik bare lidt for hurtig, til at jeg kunne følge med. Det var en rørende oplevelse da jeg stod midt i det, men i dag, føler jeg stadig hun er hos mig og siger: Jeg vil altid være hos dig. Jeg har altid følt at det var en god ting, at jeg havde den kontakt med hende og min intuition siger mig at sådan skal det nok bare være. Jeg har aldrig haft en følelse af at hun dræner mig, tvært imod. Jeg føler hun healer og guider mig. 

Alt i alt var det en helt vildt spændende dag og jeg elsker alle de dejlige snakke vi havde med skønne mennesker. Der er så mange spændende mennesker og jeg vil klart anbefale jer at kigge forbi Messen næste år. 1000 tak til Peter og Lena fra LL Living for at ha inviteret os med. Jeg glæder mig virkelig til at følge mere med i alle jeres skønne projekter og især "Den Voigtske Gaard" i Faaborg, er sikker på det bliver en skønt samlingspunkt for mange mennesker.

https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ https://twitter.com/Jeakh https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts

Ingen kommentarer:

Send en kommentar