I dag har jeg været på en lille hyggelig tur i Odense med Flora og Anne Louise. Det var ikke fordi vi som sådan skulle noget, men vi endte i hvert fald, i den hyggeligts butik i Odense. Butikken hedder Kunst og Håndværk og ligger lige ved Grønttorvet. Det er sådan en lille sød butik, med masser af sjæl og der er så meget spændende at kigge på, så man har slet ikke lyst til at gå ud igen. Han var da også ret beæret over at få besøg af Flora og stillede faktisk op til fotografering med hende og det hele. Det er bare sådan noget Flora kan. Hvis i ikke kender hende, så tjek lige hendes Facebook side, det er altså ret hyggeligt at holde øje med, hvad hun render og laver. :D
Jeg skulle egentlig ikke købe noget i dag, men da han nævnte at han havde en grøn og hvid te, med tranebær, måtte jeg lige dufte. Ja og så købte jeg en pose. Har faktisk lige smagt den og han har ret, den kan godt udvikle sig til at være vanedannende. Mmm den er lækker..
Bagefter besøgte vi Bazaren og fik en lækker falafel sandwich. Igen skulle jeg ikke købe noget derinde, men altså.. Anne Louise mindede mig så om at nøddebiksen (World Nuts) har lavet pebernødder med chokolade på. Så jeg var selvfølgelig nød til at ha en pose med deres pebernødder med mørk chokolade overtræk, med hjem.
Nu slapper jeg lige af med en kop te og får broderet lidt mere på Thea's Julekalender. Håber snart jeg er færdig. Der er jo kun en uge til hun skal ha den . Senere skal Søren og jeg ned til Egeskov og se Luminis. Jeg tror vi har snakket om det i 3 år, så nu skal det altså være og jeg glæder mig.
Jeg har også hentet en pakke i dag. Da alle de her Black Friday tilbud startede, så jeg godt at de vinterstøvler jeg godt kunne tænke mig, var på tilbud, men vidste godt at jeg ikke havde råd til dem. Sagde til Søren at jeg havde slettet alle Black Fridays mails, så jeg ikke kunne ryge i fælderne, hvorefter han så siger, men jeg vil altså gerne gi dig, de der vinterstøvler. Er han ikke bare skøn? Var lige ved at tude.. Ha Ha..
Så inden jeg smutter, skal i altså lige se dem og jeg skal nok lige huske linke til dem nedenunder.
Vinterstøvler Varre áhkká |
Tak for besøget. Det var hyggeligt :-)
SvarSletHilsen Lars
Kunst & Håndværk
Det var nemlig rigtig hyggeligt og en skøn butik du har..
SletOg en skøn te, den smager simpelthen så godt. :D
Rigtig god weekend.. ;)