Efter nedtur, kommer optur.

Som nogen af jer måske læste i mit indlæg - Psykisk Ustabil. Havde jeg virkelig ikke en specielt god dag i går og har de sidst par dage, været ret meget ude af kurs. I dag er det en ny dag og den er helt anderledes. Da jeg stod op til morges, havde jeg bare et helt andet syn på tingene. Ikke at min tanker er væk, men det er bare som om nattens engle, har været forbi og givet mig et stort kram.

Jeg har længe glædet mig til dagen i dag, men igen også været nervøs, spændt, urolig osv. Efter mit angst anfald i går, har angsten ligget lige under huden. Jeg kan mærke den bare venter på at få lov til at spring frem og sige BØH!!!

Ja nu er det vidst tid til jeg fortæller, hvad jeg så har lavet..

Jeg er pårørende til en som er alkohol afhængig. Det er utrolig hårdt at ha tæt inde på livet, men har også besluttet at så længe personen vil kæmpe, så vil jeg være der 100%. Personen er pt i behandling i Odense og får også medicin.

For ca 1½ måned siden, hørte jeg så at de på Behandlings-stedet, holder nogen pårørende aftener 2 gange om året. Jeg besluttede mig for at spørge nogen af de andre pårørende, om nogen ville med og overraskende nok, ville 4 stk faktisk gerne med. Jeg er ikke sikker på jeg ville ha taget derind alene, men fordi de andre ville med, så tænke jeg: Jeanette så kan du fandeme godt og det skal du bare.

Så her fra kl 19-21 i aften, stod min mission på Pårørende møde på behandlings-stedet. Jeg har hele dag i dag, kunne mærke angsten lige under huden. Det tager kræfter at prøve og skubbe den væk, især fordi jeg havde et angst anfald i går. Jeg har flere gang overvejet, om jeg bare skulle droppe det og blive hjemme, men efter 1 uge med sygdom, er det utrolig vigtig for mig at komme ud og tage de her kampe mod angsten. Vi kom lidt for tidligt derind, så der var lidt vente tid, alene det er faktisk en ret stor prøvelse for mig. Jeg skal hele fokusere på et eller andet og det er rigtig svært, når man bare venter. Vi kom ind, fandt en plads og det hele gik igang. De første 20 min var mit fokus på at blive siddende, trække vejret og se om jeg kunne holde mit fokus, på det de to behandlere snakkede om. Heldigvis lykkedes det mig... Ja, Jeanette sig det lige igen til dig selv. DET LYKKEDES SGU!!

Jeg er simpelthen så sej. Det er ikke rigtig gået op for mig endnu at jeg faktisk lige har siddet i 2 timer til et møde, uden at gå og samtidig faktisk kunne være rigtig med. Jeg hørte alt der blev sagt, jeg kunne endda stille spørgsmål, ikke bare en gang, men op til flere gange.. Weeee..... Jeg er enormt overrasket over mig selv, virkelig stolt og svæver nu på en optur's sky..

Jeg er rigtig glad for at jeg tog til det møde, synes det var super godt. De to behandler var rigtig behagelige og gode til at tegne og fortælle. Det fede for mig var at de andre pårørende også fik rigtig meget ud af mødet. Min mål med aftenen er derfor bestået med pil op, slange og kærlighed.