En cocktail af alle følelser.

Sidste weekend, sad jeg og tænkte på at jeg i år, ville lave en fin juledekoration til min Farmor og så køre ud til hende. Dagen efter, ringer min faster og fortæller mig at hun er sovet stille ind. Jeg har ikke set min farmor i ca 1-2 år, tror jeg. Det hele har bare været lidt svært, både for hende og for mig. Men jeg har altid været ret afklaret. I dag har vi så været til en rigtig smuk bisættelse. Jeg tog med for at få sagt et sidste farvel og det er jeg rigtig glad for. Det var så rørende og en stor forløsning for mig. Alle mine bedsteforældre har jeg haft og har et godt bånd til. Så mange gode minder og det er helt sikkert dem, jeg vil huske hende for. Jeg er taknemmelig for hvert et minde. Hun var noget særligt. Jeg troede egentlig at jeg kunne klare denne bisættelse helt fint og at jeg kunne synge med på salmer og det hele. Men jeg var fuld af følelser, kærlighed, sorg og forundring over livets gang. Hun er genforenet med min farfar for nu og kan næsten høre at han driller hende, som han plejede, med sine kvikke bemærkninger.

Efter bisættelse var det kun den nærmeste familie der skulle samles og Søren og jeg var også inviteret med. Vi tog dog ikke med, vi havde aftalt med min Mor at holde fast i årets juledekorations tradition. Jeg synes det er rigtig vigtig at man efter sådan en svær dag også prøver omfavne glæde og kærlighed. Og da jeg havde tænkt på min farmor i forbindelse med planlægning af juledekorationer, synes jeg det var en god måde at fortsætte dagen på. Min Mor, hendes mand, Søren, min bonus søs, Thea og jeg, har haft en skøn dag sammen. Vi har lavet et hav af juledekorationer og det var super hyggeligt. Vi nåede også lige af hente Flora, så hun kunne være.

Denne dag har været noget af en cocktail af følelser, men jeg føler også en stor forløsning og kærlighed. Min Farmor sov stille ind i sin egen seng, på en helt fredsommelig måde. Sådan ønsker jeg også, jeg engang skal herfra. Jeg har nok været alle følelser igennem idag, både de triste og de gode, men det er også helt okay. Nu vil jeg tænde lys for min farmor hele December og mindes hende med kærlige tanker og ro. Hils deroppe <3

Smuk afsked med Farfar.

Jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg skal starte dette indlæg. Der er så mange ord, jeg gerne vil ud med, men det er som om, jeg ikke rigtig kan sætte dem rigtig sammen. I dag har været en utrolig svær dag. Vi har været til min Farfar's bisættelse. I går aftes var jeg slet ikke sikker på, om jeg overhovedet kunne deltage. Jeg havde det så utrolig skidt og tårerne trillede bare ned af kinderne på mig. Heldigvis nåede jeg da at få et par timers søvn og da jeg stod op, havde jeg det lidt bedre. Jeg hoppede i bad, fik lidt morgenmad og så var det ellers bare afsted. Vi kom ca 45 min for tidligt til kirken, men det var egentlig okay bare at stå udenfor, få lidt luft og lige sunde sig lidt.

Dørene gik op og vi fik lov til at gå ind. Jeg gik stille op at gulvet, for at kroppen kunne nå at vænne sig til hele rummet og hele situationen. Det var utrolig smukt med alle blomsterne og der var en helt ufattelig ro og varme, som fik mig til at slappe af og finde en plads. Kæresten tog min hånd og jeg lukkede hele verden ude et øjeblik. Orglet spillede lidt og vi blev bedt om at rejse os, jeg prøvede, men der begyndte min tårer for alvor at trille. Jeg måtte sætte mig ned, trække vejret og finde mine lommeletter frem. For mig er tårer meget naturligt, men lige der ville jeg gerne prøve at stoppe dem, for min Farfar's skyld. Det hele var så fredfyldt og jeg er sikker på min Farfar var i rummet. Under præstens tale, fløj der er sommerfugl rundt og lige som præsten sagde hans navn, kom der er stor lys søjle fra et af de store vinduer. Ja det var måske helt tilfældigt, men når man sidder i rummet, så føles det som et tegn eller en form for tilstedeværelse. Jeg prøvede virkelig at lytte til præsten, men kan ikke huske et eneste ord, dog husker jeg at de ting han sagde var smukke og helt rigtige. Min Faster holdte også en virkelig smuk tale og ceremonien sluttede, med en af min Farfar's yndlings sange - Please Release Me. Vi gik skiftevis op forbi kisten og fik sagt et sidste farvel, imens musikken spillede i baggrunden. Det var den eneste rigtige måde at få taget afsked på og jeg er utrolig glad for at jeg klarede at være med. Min Farfar var en Leve-mand og han har lært mig rigtig meget om livet og om hvor vigtig smil og humor er, selv om livet ind imellem ser rigtig sort ud. Han vil altid ha en utrolig stor plads i mit hjerte og fra nu af vil jeg kun mindes ham med smil og stoppe mine mange tårer, som han ville ha ønsket det.

Kære Farfar. Tak for alle de ting du har givet mig her i livet. Du har altid formået at få mig til at smile og den forståelse, du de sidste par år har givet mig, betyder mere end du nok selv er klar over. Din musik, dine historie, kvikke bemærkninger, din humor, din lyst til at stoppe os i fryseren, dine 5 kr, solbærsnaps og vores ture på losseren og efter danskvand, har givet mig utrolig mange gode minder. Dit livsmod og livslyst har jeg altid beundret dig for og noget jeg håber at kunne føre mere med mig, i livet fremover. Hvis du møder nogen jeg kender på en sky en dag, så gi dem lige en af dine kvikke bemærkninger med på vejen og et kram fra mig.

Prinsessens sidste rejse.

Normalt har jeg ikke de store udfordringer med at udtrykke mig og især ikke her på bloggen, men lige pt synes jeg det er rigtig svært. Jeg kan ikke finde de rigtige ord og jeg kan ikke få sat mine tanker på plads. Jeg er dog i dag fast besluttet på at prøve alligevel.

I Torsdags gik jeg igennem, et af mit livs store udfordringer. Jeg skulle være med til at sende en dejlig veninde og min bedste støtte prinsesse, på sin sidste rejse. Da vi ankom til kirken, var det som om min krop, forsvandt helt ind i sig selv. Bare at tage det første skridt ind i den Kirke, tog alle mine kræfter og alle følelser tog over. Jeg ved at man skal acceptere at være midt i sorgen og at det jo er helt naturligt, når man mister en der har betydet, så ufattelig meget.

Kunne høre hendes stemme i hovedet, prøve på at berolige mig, imens hun selv ikke rigtig kunne forstå, hvad der sker. Det ene øjeblik trøster hun mig og det andet øjeblik trøster jeg hende. Vi er begge bange, men omfavner hinanden og prøver at komme igennem det sammen. Kirken fyldes med mennesker og kærligheden fra alle, mærkes tydeligt. Det beroliger os begge. Sidder der på bænken i min egen bobbel og snakker med dig, synger til dig, krammer med dig.

Sov Sødt, Elskede Prinsesse.

Det var noget af det hårdeste jeg har prøvet, men det var også utrolig smukt og enormt rørende. Imens jeg sad der i kirken fik jeg sagt på gensyn til dig og alle var med til at sende dig på en kærlig og smuk rejse. Rejsen er for mit eget vedkommende ikke slut endnu. Jeg er i stor sorg, savner dig helt ubeskriveligt og tænker på dig hele tiden. Både din kærlighed og sorgen, omfavner mig på samme tid.

Efter Kirken, tog stort set alle til Rysling for at få en tår kaffe, din yndlingskage og sluge hele oplevelsen. Jeg var blæst bagover, satte mig på en stol og prøvede at holde fokus. Det gik ikke. Der var så mange mennesker, der ville vise dig, deres kærlighed. For mig var det en ud af kroppen oplevelse. Sad bare der og kiggede rundt. Fik ikke rigtig hilst på alle, fordi jeg var helt inde i mig selv. Flere prøvede at komme i kontakt med mig, men jeg var helt opslugt af sorgen og følte mig så magtesløs. Havde så mange drømme for din fremtid og det ved jeg du også havde. Livet er sku bare en kælling nogen gange, som fortjener en lussing.

Jeg prøver at tænke på alle vores gode minder og prøver også at dele dem med andre. Henrik, Heidi og Søren har alle 3, været der rigtig meget for mig, i disse dage. Det ville glæde dig at vi sammen, prøver at komme igennem, denne helt umulige og uforstående situation. Jeg er sikker på at det bånd jeg har med dem, vil vare for altid. Du har lært os så meget om livet og om kærlighed. Jeg ved du vil holde øje med os og passe på os for evigt.