google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Kærestetur
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___
Viser opslag med etiketten Kærestetur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kærestetur. Vis alle opslag

27. april 2015

Skønt weekendophold og koncert.

Det er ved at være nogen dage siden nu, at jeg bloggede sidst og det har jeg det faktisk okay med. Der er en masse jeg gerne vil skrive om, men nu må vi se hvad jeg når. Et af mine mål på mit Ønske Bræt er at jeg skal være bedre til at leve mere irl (in real life), det øver jeg mig virkelig i.

Vi har været på weekend ophold i Holstebro her i weekenden og for det ikke bliver en alt for lang roman, så tror jeg bare jeg viser et par billeder og skriver lidt tekst til.

Et billede af Hotel Royal i Holstebro, hvor vi har boet her i weekenden. Vi ankom til byen næsten 2 timer før vi skulle tjekke ind, men så var der tid til at se stedet lidt an, proviantere og spille lidt Ingress. Holstebro er faktisk en overraskende hyggelig by.

Vi tjekkede kl 14.00 og smed os med det samme på sengen, det blev da også til en lille Morfar.
Fik ikke taget et billede af selve værelset, men det var rigtig hyggeligt.

Søren valgte at vi skulle spise på Bones fredag aften. 
Ja og efter maden gik vi en god tur og spillede lidt mere Ingress,
mødte faktisk også en lokal spiller. 

Lørdag morgen startede med en god morgenbuffet på hotellet og en lille overraskelse. 
Lørdag havde vi 5 års dag og jeg havde en lille gave med til Søren. 
2 billetter til Bikstok og han blev meget overrasket og glad. 
Normalt giver vi ikke hinanden års-dags-gaver, men synes han havde fortjent de her billetter. 

Lørdag over middag kørte vi mod Århus. 
Vi var fremme ca kl 17.30 og skulle finde noget at spise. 
Vi fandt et lille hyggeligt sted, hvor de havde græsk/italiensk inspireret buffet.

De havde simpelthen så meget lækkert i den buffet og prisen var kun 139 kr. 
Det er bestemt et sted vi kunne finde på at besøge igen 
og det var i gå afsted til gratis parkering og NRGI Arena.

Efter maden gik vi over til NRGI Arena, 
fik afleveret vores jakker og fandt en god plads ca midt i salen.
Så var det eller bare at vente, heldigvis startede både opvarmning og Dizzy Mizz Lizzy tid tiden.

Jeg øver mig jo i at leve mere irl, så det blev ikke til mange videoer og billeder.
I skal dog ikke snydes for dette lille klip, som jeg delte på min Instagram.
Det er ikke tit jeg tuder til rock, men kom sådan til at savne min Prinsesse under dette sidste nr.
Det var en super fed koncert og helt igennem faktastisk oplevelse.
Kan ikke komme i tanke om, en bedre måde at fejre sin 5 års dag på.
Ja og så var det ellers tid til at køre 1½ time i bil, hjem til hotellet i Holstebro.

I dag stod vi op kl 8, gik direkte i bad, fik pakket og så var det til til Morgenmad.

Vi fik igen en lækker morgen buffet og der manglede bestemt ikke noget. 
Jeg er positivt overrasket over, hvordan weekenden er gået. 
Hotellet var fint, byen hyggelig, lækker mad, god service, masser af ingress, 
fed koncert og alt sammen med min eneste ene. 
Tror faktisk ikke jeg kan finde noget alvorligt at brokke mig over. 
De små ting der skulle være, er i hvert fald glemt.  

Håber også at i har haft en skøn weekend. 
Jeg er selv kommet lidt bagud med at læse blogs osv, men det gør jeg i morgen. 
Nu er jeg totalt smadret og vil kravle i seng og drømme sødt. 
Nat Nat. 

2. december 2012

Fantastisk weekend.

Som i kan læse i mit forrige indlæg- Starten på en fantastisk weekend.  Har vi her i weekenden været på weekend ophold, på Hotel Comwell i Kolding. Det var en gave vi havde fået, i julegave sidste år. Vi var begge virkelig overrasket over, hvor godt et Hotel det var og de muligheder det gav os. Ville lige viser jer, et par billeder mere..

Lørdag startede med en super dejlig morgen buffet og bagefter, tog vi 8 sæt bordtennis. Søren vandt alle 8 sæt. Ja, vi har endelig fundet noget, han virkelig kunne tæske mig i.

 Efter bordtennis dysten, var det tid til en dejlig morfar. Havde bare lidt svært ved at vågne bagefter. Derefter kørte vi en tur ned til byen og fandt lidt frokost.

 Lørdag eftermiddag var vi bare ud på værelset. Vi var begge lidt slappe, men nød virkelig bare at være lidt væk hjemmefra.

Ud af vores kæmpe vindue, så jeg pludselig en masse fugle, der havde meget travlt med at komme væk. De vidste nok at der var sne på vej.

 Til aften havde vi bestilt bord på restaurant Sokrates i Kolding. Et græsk sted, vi var gået forbi dagen før, som så meget interessant ud. Det var det bestemt også. Vi fik virkelig lækker mad og det var bestemt, alle pengene værd. Vi blev rigtig mætte. Efter maden besluttede vi os for at køre et hurtig smut til tyskland. Ja det var nok en dum ide, da det efter 15 min på vej derned, blev et ret træls vejr at køre i, men vi kom derned, fik handlet og kom hjem igen. Da vi kom hjem til hotellet igen, kunne vil lige nå en hurtig tur i pool og spa.

 Da vi stod op i morges, mødte det flotte syn os. Alt var dækket af et hvidt tæppe. Lige så meget som jeg elsker synet af sne, lige så meget hader jeg at skulle ud og køre i det.

Vi fik igen en dejlig morgen buffet, så blev tasken pakket og så skulle bilen lige graves fri inden vi kunne komme hjemad igen.

Har været en super weekenden og det er bestemt ikke sidste gang, vi var afsted. Håber at nogen en anden gang, får lyst til at gi' os sådan en fantastisk gave, til jul.

30. november 2012

Starten på en fantastisk weekend.

Sidste år fik Søren og jeg et weekend ophold i Julegave. Vi har snakket om i ½ år, at vi skulle se og få det brugt. For ca 1 måned siden, fik jeg så taget mig sammen til at bestille noget. Vi var ret enige om at vi godt kunne tænke os at komme på et hotel, der også have en pool. Vi begge kan rigtig godt li at svømme og hvem bliver ikke helt afslappet, af en tur i et spa. Vi endte med at vælge Comwell i Kolding. Det er ikke for langt væk og heller ikke for tæt på. Vi ankom til Hotellet kl 14.15 og er begge meget imponeret over, hvor hyggeligt her er. Weekend er startet helt perfekt og jeg vil lige vise jer et par billeder, vi har taget i løbet af dagen.

Vi når kun lige at ankomme til Hotellet, så får kæresten slået det to enkelt senge sammen og smidt sig. 10 min efter dette billede, var han i drømmeland og fik en skøn morfar. Jeg prøvede selv om jeg kunne få en halv time på øjet, men der var for mange nye lyde, kæresten der snorkede og spænding.

Vækkede ham efter en time, fordi jeg kede mig og tænke at nu skulle der ske noget. Så vi kørte en lille tur i Kolding Storcenter. Et ret forvirrende center, hvis man ikke lige kender det og ved hvor de forskellige butikker er. Kæresten købte ikke noget, men jeg gjorde. Den første forretning der fangede mine øjne, hed Coolcoz, tror jeg nok. De havde så mange fine neglelak og til kun 29 kr stk. Så jeg var nød til, lige at ha et par stk. Tiden vil vise om de er noget værd. Fik også en neglelakfjerner med til 20 kr. Bagefter fandt vi en Fona forretning, den var ellers godt gemt. Jeg havde bestemt mig for at den gamle gps i bilen, skal væk og vil så i fremtiden bruge min Iphone4s. Så derfor skulle vi finde en holder. Det havde de heldigvis i Fona. Jeg købte også et par høretelefoner, fordi jeg tror det er en god ide at jeg bruger lidt afslapnings musik, når jeg skal sove her i weekenden. De er ikke lige med på billedet. Bagefter fandt vi en sandwich bar der hedder Mums og tog lidt nem aftensmad. 

Efter shoppingturen i centeret kørte vi lidt rundt. Vi blev enige om, vi da lige kunne parkere og gå op af Koldings gågade. Faktisk en mega hyggelig gågade de har og de spare bestemt ikke på jule-udsmykningen. Jeg er ikke sikker, men tror også de havde noget by night eller andet. Vi fik også kigget lidt, efter et sted hvor vi kan spise i morgen. De har en græsk restaurant, som jeg tror vi skal prøve. Det er alt for sjældent vi får græsk mad og elsker det begge. Det blev hurtig for koldt, så tilbage til bilen og hjem til Hotellet.

Vi var kolde da vi kom tilbage og var enige om at en tur i pool og spa, var lige det vi havde brug for. Det var helt fantastisk at komme i vandet og kroppen er totalt afslappet nu. Poolen er kun 12,5 meter lang, men man kan sagtens svømme nogle baner og er sikker på vi skal i et par gange mere inden vi skal hjem. 


Efter vandkampen, var vi i et hurtig bad og nu hænger vi ud med hver sin pc. Ja nogen forstår måske ikke, hvorfor vi er taget på weekend ophold med 2 bærbare pc'er. Det er det vi går op og det er vores måde at slukke hjernen på, efter en dag med masser af oplevelser. Søren spiller pt det nye Farcry3 og jeg nyder at skrive her på bloggen og skrive med folk. Inden så længe skal vi i seng og så venter en ny og dejlig dag i morgen.

Håber i alle sammen har haft en skøn start på weekenden og jeg prøver at sende noget af alt den gode energi, jeg har opsparet i dag, til dem der mangler.