I julegave havde Søren givet mig billetter, til at komme ind og se, LOC på Posten i Odense. Posten er et lille hyggeligt spille sted i Odense, hvor der kun er plads til 900 mennesker. Det er tit der, alle kunstnerne starter på Fyn. Jeg tror jeg nåede at opleve LOC 2 gange på posten, før han var blevet for populær. Det er ved at være et par år siden nu, han sidst har spillet der. Min drøm er altid at de store navne, en dag vender hjem og at jeg så igen kan se dem på Posten. Feks ville jeg elske at opleve Volbeat spille der igen, som i deres upcoming days.
Nå, men tilbage til ham der Liam.. Han havde valgt at dele sin tour med to andre fra århus. Jeg synes det var en mega dårlig ide. Marwar og Emil Stabil startede ud med at spille ca 30 min hver. Egentlig startede Marwan meget godt ud, men det blev hurtig kedeligt og Emil Stabil er virkelig ikke mig.. Mener han det der seriøst?????
LOC kom endelig på scenen og sikke en vrede han havde med. Det var så tydeligt at han bare er i et helt andet gear, de når ham ikke til sokkeholderne. Endelig kom det vi havde ventet på. Han gav en fantastisk koncert. Han havde et midterstykke, hvor han spillede et par ret ukendte sange, men kom hurtig tilbage til det mere velkendte igen. Han sagde selv, i kender nok ikke de her numre. Personligt forstår jeg ikke helt at man ikke spiller de sange, folk virkelig er kommet for at høre. Men fra hans synspunkt må det også være kedeligt, altid at spille de samme sange. Heldigvis var der masser af gode numre og hans måde at fylde scenen og rummet på er fænomenalt. Tak for en fed koncert. :D





