google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Hva fanden sker der lige...
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___

22. januar 2013

Hva fanden sker der lige...

Hele min verden er gået i stå og alligevel kan jeg se timerne, minutterne og sekunderne flyver forbi. Tankerne okser bare derud og jeg prøver alt hvad jeg kan at få dem til at stoppe. Jeg synes jeg har svært ved at beskrive, hvordan jeg har det, når nogen spørger. Jeg er hele tiden, alle følelser igennem og den indre uro overtager. Prøver på at finde ud af hvordan jeg får det ud, men hver gang jeg prøver, står kroppen af. Lige nu er der intet der kan aflede mine tanker og følelser. Jeg har bare lyst til at råbe og græde samtidig. Hele dagen i dag har virkelig været nedern. Det overrasker mig helt sindsygt at det hele påvirker mig, så meget fysisk. Hvis jeg prøver rejse mig lidt fra sofaen, er det som om kroppen er ved at skvatte sammen. Jeg må simpelthen finde en løsning. Det skal ud af kroppen. Jeg planlægger lidt en privat terapi, med mig selv i morgen. Høj musik og så bare dans, dans, dans. Ja det lyder måske helt sindsygt, men et eller andet skal der ske. Burde tage ind og træne for at få noget ud, men jeg kan mærke at det ikke går endnu. Tror sgu jeg ville dejse om.

Faktisk har jeg lidt en ide om at grunden til det påvirker mig så meget, har noget med min angst at gøre. En del af min sygdom er at jeg er utrolig bange for døden. Nu er den kommet utrolig tæt på og det gør min forvirret og bange. Overlægen på psyk, sagde til mig sidste år, at jeg ikke er bange for at dø, men bange for at leve. Det tænker jeg tit på. Jeg ved ikke om jeg vil gi ham helt ret, men ja jeg undgår sommetider situationer, fordi jeg er bange. Ja eller egentlig fordi jeg er bange for at blive bange. Heldigvis er min angst ingenting i dag, i forhold til hvad den har været.

Det vigtige lige nu for mig, er at jeg skal finde ud af hvordan jeg bearbejder alt det her og får det lidt ud af kroppen. I dag har jeg haft en trang til at gå ned i kirken og bare sidde der lidt. Jeg ved ikke engang, om det bare er noget man kan, ja og jeg er heller ikke specielt troende. Ikke en tanke jeg normalt ville få, men kunne være det kunne gi mig et eller andet. Hmm og så alligevel ikke, eller?

2 kommentarer:

  1. Hvis kirken er åben må man gerne sætte sig ind. Selv om man ikke er meget troende, er det stadigvæk okay og en smule trygt.
    Du skal vide at som du reagere og føler er helt normalt! Sådan noget tager altså tid. Det ville også være mærkeligt, hvis det var at du var iskold og hverken følte noget. Måske er det en hjælp på vejen, at du skriver tankerne ned ligesom på bloggen. Du har ikke en psykolog knyttet til dig? Får du hjælp til din angst?

    Jeg sender dig tanker herfra!
    http://ninnasverden.bloggersdelight.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for kommentaren.. Jeg får hjælpe på psyk.. er til samtale der engang imellem og ja det handler om at gi sig selv lov til at være i sorgen, da det er en naturlig ting.. Så det er det eg prøver, alt hvad jeg kan lige nu.

      Slet