Startside ______ Om Mig ______ Facts ______ Kontakt

12. feb. 2018

Tilbage blik - Tror faktisk ikke, jeg kan li' mig selv?

For næsten et år siden, skrev jeg et indlæg om usikkerhed og om at jeg faktisk ikke rigtig, kunne li mig selv. Når jeg tænker tilbage er der virkelig sket meget siden, jeg skrev det indlæg. Det er lidt skørt, for de her tanker, omkring usikker, kommer altid lidt i perioder. Jeg er dog blevet utrolig bevidst om at jeg gerne vil forbedre mit selvbillede. For i bund og grund er jeg jo faktisk pisse sej og super dejlig. Og siger man det nok gange, begynder man faktisk at tro på det.

Det er lidt skørt, for jeg kan huske at jeg for måske 2-3-4 år siden, besluttede mig for at jeg ikke ville være ked af det mere. Vågnede en morgen og tænke *så det nok*. Jeg sorterede grundt ud i ting og personer, som påvirkede mig negativt. Det var der, min udvikling, for alvor tog fart. Jeg begyndt at respektere mig selv mere og synes virkelig også, jeg fortjente at ha det godt og være glad. Det er hård arbejde, men jeg er kommet rigtig langt. Det er utrolig vigtig for mig at jeg hele tiden, udvikler mig. De her sejre og succesoplevelser, jeg hele tiden har, er guld værd.

Jeg har været helt derude, hvor livet ikke gav mening mere. Men når man først, finder sin vej tilbage til livet, så er det faktisk ret dejligt. Det er overvældende, for der er stadig noget inde i mig, der ikke helt kan forstå at jeg også gerne, må ha det godt. Men vi har kun et liv og det er os selv, som skal leve det. Jeg vælger fremover at jeg kan li mig selv, som den jeg er og med alle de tanker og følelser som jeg rummer. Det er altid så nemt at se på alle de dårlige ting i ens liv, men hvis man vender det lidt på hovedet og trækker et par hæklefejl i kysen fra og siger: Jeg fortjener også at ha det godt. Så er man på rette vej.. Men nok ord og tanker for nu, herunder kan i læse mit indlæg fra sidste år.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
 


Jeg har i noget tid, gået med nogle underlige tanker og jeg kan mærke at der er nogle emner, som faktisk er ret svære for mig. Normalt er jeg ret ærlig og åben, men det her er lidt svært. Det skal dog ikke holde mig tilbage. Det startede da jeg læste om TaknemlighedLouise's blog. Det indlæg rørte mig dybt og skrev også et indlæg om det. Siden den dag, har jeg kunne mærke at der er noget inden i mig, som jeg skal igang med. Der er et hul og jeg tror endelig, jeg er ved at finde ud af, hvad det handler om. Jeg er ret god til at se det positive i andre, i mine handlinger og i min udvikling, men når jeg kigge på mig selv udefra, bliver jeg voldsom ked af det. Tror faktisk ikke jeg kan li mig selv. Jeg er fuld af usikkerhed, angst og mit selvbillede er ret forskruet. Bryder mig ikke engang om at tænke på det.

I sidste uge, havde jeg en snak med Kevin fra Anketype og selv om vi snakkede om alt muligt og jeg både blev provokeret og ikke var helt enig med ham i nogle ting, så sagde han noget jeg husker meget tydeligt. Kan ikke fortælle ordret hvad det var, men det handler om den sociale arv og at jeg er bange for den. Jeg kæmper så meget for at bryde med den arv og det kombineret med min angst og usikkerhed er pisse svært. Kort sagt, jeg skal ikke være bange for, om jeg bliver psykopat, for det sker ikke.

Jeg siger altid at accept er noget af det aller vigtigste, når man gerne vil bryde med sin sociale arv og sine psykiske lidelser, men jeg er selv bange. Skal den angst følge mig for evigt. Jeg ved jo godt at jeg er mønsterbryder og at jeg ikke er, som min sociale arv.

Nu er min opgave så at jeg virkelig skal til at indse at kampen mod den sociale arv er klaret. Jeg er ikke min diagnose og jeg er.... Her kommer problemet.. Jeg skal forsøge sige noget pænt om mig selv og det kan jeg ikke. Hvordan indser jeg at jeg faktisk er god, sød, dejlig, kærlig, omsorgsfuld, sej osv. Hvordan kommer jeg væk fra angsten og usikkerheden og begynder at kunne li mig selv. Det der gør mest ondt er at det her ikke er noget nyt. Hvordan kan jeg elske mig selv, hvis jeg hele tiden prøver at flygte fra den jeg er, fordi jeg er bange for mig selv. Bange for den arv der følger med. Samtidig er usikkerhed og angst faktisk også en del at min sociale arv og den gør mig enormt sensitiv.

Når man taler om den sociale arv, taler man i bund og grund, om det man arver fra sine forældre og det kan være alt imellem himmel og jord. Jeg ved godt hvad jeg har arvet og jeg ved også godt hvor det hele kommer fra. Men jeg vil også godt nævne at det her med social arv, ikke handler om at placere skyld. Det er jeg for længst ovre. For mig handler det om at finde ud af, hvorfor min krop og mit sind, reagere på bestemte måder. Egentlig troede jeg at jeg var igennem det meste af alt det her, indtil jeg opdagede at jeg kun er halvvejs, for man arver noget fra begge forældre.

Så nu vil jeg skubbe lidt til min usikkerhed og måske blive lidt små forelsket i mig selv. Jeg har prøvet at se lidt videoer med tankefelt terapi og jeg overvejer om det skal ha et forsøg. Ud over det er jeg helt på bar bund, så hvis du ved hvordan man gør, må du gerne smide en kommentar.

https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ https://twitter.com/Jeakh https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts

14 kommentarer:

  1. Det er virkelig rørende læsning. Jeg er nærmest mundlam. Det kræver vist noget tid at tænke over <3
    Hjertelig tak for at dele dette <3 Kram <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Pas på med det.. man kan næsten tænke dette emne for meget.. :P
      Ej, spøg til side... Det er virkelig et emne som kan sætte mange følelser igang.. Håber blot det kan være med til at åbne andre øjne lidt, så vi sammen kan få et bedre selvbillede.. <3

      Krammer <3

      Slet
    2. Dit indlæg bliver ved med at rumstere i mit hovede, så jeg er ikke i tvivl om, det har sat gang i nogle hjerneceller :-D
      Ja, det vil være dejligt, hvis vores selvbilleder kan blive bedre <3 Kram <3

      Slet
    3. Glæder mig til at høre om det gør noget godt ved de der hjerneceller.. Og pas nu på hovedet ikke falder af.. ha ha..

      Jeg er sikker på at man altid kan øve sig og så kommer der nok helt naturligt.. <3

      Knus <3

      Slet
  2. Tak for dig, Jeanette ♥️
    Din udvikling er noget af det sejeste jeg har set nogen gøre.
    Du er en fantastisk veninde, fordi du er dig ♥️

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er så sød og tak for dine ord, jeg er faktisk også ret imponeret over mig selv.. Hvordan fanden kom jeg lige så langt..

      Tak fordi du altid er der for mig.. Vi er sammen <3 Knus

      Slet
  3. Du er så skøn og dejlig. Du fortjener at elske dig selv <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak sødeste.. Du har så meget ret.. <3

      Slet
  4. Skyld æder en op, at betragte det som en forklaring, er netop meget bedre (: Og hvor er det fint, at du har arbejdet med netop det. For med det i mente ved man også, at det ikke er ens endegyldige skæbne eller arv, som skal betragtes som ubrydelig :)
    Hvor er det dejligt, du er blevet så tilpas <3

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Skyld er aldrig noget jeg selv er gået særlig meget op i, det kommer man bare ingen vegne med.. Jeg synes man skal acceptere sin situation og så selv tage styringen i ens liv.. Når det så er sagt, så burde jeg nok være bedre i forhold til noget tilgivelse, for at få afsluttet en masse gamle følelser i mig selv.. men jeg er bare ikke klar endnu..

      Tak for din kommentar.. Knus <3

      Slet
  5. Kære Jeanette
    Hvor er det en sund instilling, du har til det hele nu og jeg kan godt følge dig <3
    Vi fortjener det sgu allesammen - at have det godt. Dem, der har designet det der liv, har ikke gjort det let for os. Men vi er stærke! Jeg var til kvindecirkel igår, og vil gerne anbefale det til dig. Der er virkelig power i at være med andre kvinder med stærk energi. Held og lykke frem over.
    Knus og kram Marie // byDuhn

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maria og 1000 tak for din kommentar..

      Lyder spændende med sådan en kvindecirkel, men den der angst spænder tit ben for mig.. Synes dog næsten at jeg er min helt egen power cirkel.. Jeg er ret god til at rose mig selv og holde fast i de positive sejre.. Har du lyst til at fortælle mere om det??

      Knus <3

      Slet
    2. Det er rigtig godt at høre, Jeanette, for der er utrolig meget power i os kvinder!
      Jeg er faktisk ved at skrive en artikel om arrangementet, og skal nok lige huske at linke dig til det <3
      Knus

      Slet
    3. Super, glæder mig til at se det..

      Knus <3

      Slet