google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Tilbage Blik
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___
Viser opslag med etiketten Tilbage Blik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tilbage Blik. Vis alle opslag

21. februar 2018

Tilbage Blik - Put hovedet i skraldespanden.

Jeg er igang med at gå alle mine 1996 blog-indlæg igennem, for at få styr på nogle forskellige ting. Det gode ved det, er dog at jeg samtidig, falder over nogle af de gode gamle indlæg, som jeg er ret stolt over. Det indlæg jeg nu vil dele med jer, er fra maj måned 2012, faktisk et at mine aller første blog-indlæg. Put hovedet i skraldespanden.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kender i det... Man er fyldt til randen af tanker, bekymringer og ting man gerne vil ha kontrol over, men som man bare ikke, kan magte at finde en løsning på. Samtid siger hovedet... Du kunne jo lige gøre sådan, sådan og sådan og du mangler altså også at gøre rent. Cyklen er flad igen og en i familien gør en pisse frustrerende...Man har bare lyst til at råbe pik og skride i seng.

Aaaarrrrgggghhhh STOP....

Når jeg kommer til det punk, hvor jeg bare er fyldt skal det hele ud. Det er alligevel det eneste der virker... Husker du at få tømt tankerne...?

Der skal ryddes op og man skal få sagt de til der skal siges, til de folk det skal siges til..

Elsker du nogen, så fortæl dem det..

Er du frustreret over noget, så sig det til dem..

Skal der støvsuges, så gør det..

Er du ked af noget, så beslut dig for, hvad du vil gøre ved det og find vejen frem..


Og har du som jeg, en tid ved en på psyk, hvor du kan læsse af, så gør brug af det. Ellers tag en snak med en god veninde.

Så derfor... få ryddet op i tankerne og få gjort det der skal gøres. Smid det hele i skralde spanden og få ro på tankerne...

Heldigvis har jeg det ikke sådan lige nu... er blevet bedre til at takle tingene hen af vejen, men jeg ved også nu, at hvis jeg ikke tager tingene i opløbet, så ender jeg sgu med at gå i seng, pga frustration og magtesløs hed..

Det er vigtig for mig at jeg hele tiden, holder fast i at tankerne i hovedet, ikke fylder mere, end det positive.. Jeg vil ha et godt og lykkeligt liv og hvis det skal kunne lade sig gøre, skal jeg bare huske at putte hovedet i skraldespanden engang imellem og tømme det helt..

Jeg læste engang om en Healer i Sønderjylland, som var god til at få roen frem i folk og som kunne Fjern Heale. Jeg sendte ham en mail, om hvordan det Healing foregik. Han skrev til mig at hvis jeg gerne ville prøve det, kunne vi aftale at han ville prøve, samme aften omkring kl. 20. Jeg skulle ligge mig roligt et sted og forestille mig, han sad hjemme ved sig selv og sendte positiv energi, over til mig, imens jeg sendte alle de dumme tanker, over til ham. Han ville så sørge for at smide dem ud for mig. Jeg valgte at prøve det. Om han virkelig sad der kl 20 og sendte energi til mig, har jeg ingen ide om, men jeg prøvede ihvertfald øvelsen og synes også jeg fik noget ud af det. Prøvede det nogle gange og det var en dejlig fornemmelse at bruge ham som skraldespand..

I dag kan jeg stadig spontant finde på at sende tanker over i hans skraldespand.. :)

Kan kun sige: Livet er dit eget. Hvordan vil du leve det. Husk vi har kun 1 liv, så få det bedste ud af det og grib chancerne når de er der. Vær Kaptajnen i dit eget liv. Tag styring.



https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ https://twitter.com/Jeakh https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts

12. februar 2018

Tilbage blik - Tror faktisk ikke, jeg kan li' mig selv?

For næsten et år siden, skrev jeg et indlæg om usikkerhed og om at jeg faktisk ikke rigtig, kunne li mig selv. Når jeg tænker tilbage er der virkelig sket meget siden, jeg skrev det indlæg. Det er lidt skørt, for de her tanker, omkring usikker, kommer altid lidt i perioder. Jeg er dog blevet utrolig bevidst om at jeg gerne vil forbedre mit selvbillede. For i bund og grund er jeg jo faktisk pisse sej og super dejlig. Og siger man det nok gange, begynder man faktisk at tro på det.

Det er lidt skørt, for jeg kan huske at jeg for måske 2-3-4 år siden, besluttede mig for at jeg ikke ville være ked af det mere. Vågnede en morgen og tænke *så det nok*. Jeg sorterede grundt ud i ting og personer, som påvirkede mig negativt. Det var der, min udvikling, for alvor tog fart. Jeg begyndt at respektere mig selv mere og synes virkelig også, jeg fortjente at ha det godt og være glad. Det er hård arbejde, men jeg er kommet rigtig langt. Det er utrolig vigtig for mig at jeg hele tiden, udvikler mig. De her sejre og succesoplevelser, jeg hele tiden har, er guld værd.

Jeg har været helt derude, hvor livet ikke gav mening mere. Men når man først, finder sin vej tilbage til livet, så er det faktisk ret dejligt. Det er overvældende, for der er stadig noget inde i mig, der ikke helt kan forstå at jeg også gerne, må ha det godt. Men vi har kun et liv og det er os selv, som skal leve det. Jeg vælger fremover at jeg kan li mig selv, som den jeg er og med alle de tanker og følelser som jeg rummer. Det er altid så nemt at se på alle de dårlige ting i ens liv, men hvis man vender det lidt på hovedet og trækker et par hæklefejl i kysen fra og siger: Jeg fortjener også at ha det godt. Så er man på rette vej.. Men nok ord og tanker for nu, herunder kan i læse mit indlæg fra sidste år.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
 


Jeg har i noget tid, gået med nogle underlige tanker og jeg kan mærke at der er nogle emner, som faktisk er ret svære for mig. Normalt er jeg ret ærlig og åben, men det her er lidt svært. Det skal dog ikke holde mig tilbage. Det startede da jeg læste om TaknemlighedLouise's blog. Det indlæg rørte mig dybt og skrev også et indlæg om det. Siden den dag, har jeg kunne mærke at der er noget inden i mig, som jeg skal igang med. Der er et hul og jeg tror endelig, jeg er ved at finde ud af, hvad det handler om. Jeg er ret god til at se det positive i andre, i mine handlinger og i min udvikling, men når jeg kigge på mig selv udefra, bliver jeg voldsom ked af det. Tror faktisk ikke jeg kan li mig selv. Jeg er fuld af usikkerhed, angst og mit selvbillede er ret forskruet. Bryder mig ikke engang om at tænke på det.

I sidste uge, havde jeg en snak med Kevin fra Anketype og selv om vi snakkede om alt muligt og jeg både blev provokeret og ikke var helt enig med ham i nogle ting, så sagde han noget jeg husker meget tydeligt. Kan ikke fortælle ordret hvad det var, men det handler om den sociale arv og at jeg er bange for den. Jeg kæmper så meget for at bryde med den arv og det kombineret med min angst og usikkerhed er pisse svært. Kort sagt, jeg skal ikke være bange for, om jeg bliver psykopat, for det sker ikke.

Jeg siger altid at accept er noget af det aller vigtigste, når man gerne vil bryde med sin sociale arv og sine psykiske lidelser, men jeg er selv bange. Skal den angst følge mig for evigt. Jeg ved jo godt at jeg er mønsterbryder og at jeg ikke er, som min sociale arv.

Nu er min opgave så at jeg virkelig skal til at indse at kampen mod den sociale arv er klaret. Jeg er ikke min diagnose og jeg er.... Her kommer problemet.. Jeg skal forsøge sige noget pænt om mig selv og det kan jeg ikke. Hvordan indser jeg at jeg faktisk er god, sød, dejlig, kærlig, omsorgsfuld, sej osv. Hvordan kommer jeg væk fra angsten og usikkerheden og begynder at kunne li mig selv. Det der gør mest ondt er at det her ikke er noget nyt. Hvordan kan jeg elske mig selv, hvis jeg hele tiden prøver at flygte fra den jeg er, fordi jeg er bange for mig selv. Bange for den arv der følger med. Samtidig er usikkerhed og angst faktisk også en del at min sociale arv og den gør mig enormt sensitiv.

Når man taler om den sociale arv, taler man i bund og grund, om det man arver fra sine forældre og det kan være alt imellem himmel og jord. Jeg ved godt hvad jeg har arvet og jeg ved også godt hvor det hele kommer fra. Men jeg vil også godt nævne at det her med social arv, ikke handler om at placere skyld. Det er jeg for længst ovre. For mig handler det om at finde ud af, hvorfor min krop og mit sind, reagere på bestemte måder. Egentlig troede jeg at jeg var igennem det meste af alt det her, indtil jeg opdagede at jeg kun er halvvejs, for man arver noget fra begge forældre.

Så nu vil jeg skubbe lidt til min usikkerhed og måske blive lidt små forelsket i mig selv. Jeg har prøvet at se lidt videoer med tankefelt terapi og jeg overvejer om det skal ha et forsøg. Ud over det er jeg helt på bar bund, så hvis du ved hvordan man gør, må du gerne smide en kommentar.

https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ https://twitter.com/Jeakh https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts

10. januar 2017

Taknemmelighed's tårer.



Jeg ved ikke hvorfor, men ordet taknemmelig går lige i tårekanalen her.. Sad og læste et indlæg på Louise's blog, hvor hun fortæller om sin taknemmeligheds-dagbog og inden jeg havde læst de første par linjer, trillede mine tårer. Det er underligt at man kan ha' sådan en reaktion, på et enkelt ord. Først følte jeg ikke at jeg var klar til at skrive om taknemlighed, men synes alligevel jeg ville prøve det. Også selv om det er mit tredje blog-indlæg i aften, men er nød til at prøve det, imens jeg sidder med følelserne. 

Jeg er så helt ufattelig ubeskrivelig taknemmelig for at *være* her. Kan næsten ikke rumme den følelse, for i mange år var jeg helt sikker på at jeg ikke ville overleve. Samtidig havde jeg nogle år, hvor jeg virkelig ikke følte at jeg havde noget at være taknemmelig for. Det er faktisk skræmmende at tænke tilbage og tænke: Fuck hvor følte jeg mig bare alene i verden og hvorfor havde jeg bare intet at være taknemmelig for dengang. Mit liv var virkelig bare tomt dengang.

Tror faktisk det her emne er meget sundt for mig at tænke lidt over. Det er som om, jeg stadig har nogle følelser, som hænger fast og stadig gør helt vildt ondt. Det er så skræmmende, hvordan ens liv bare kan smuldre imellem fingrene og man føler bare at man intet kan stille op. Den indvendig smerte jeg havde dengang, den sidder som en stor knude inden i mig. Den angst jeg havde dengang, vil ikke gi slip.

Heldigvis er det mange år siden nu og jeg er et helt andet sted. Det virker næsten helt uvirkeligt. At sætte flere ord på alle de ting jeg er taknemmelig for i dag, kræver nok lige at jeg tænker mig lidt mere om og først skal jeg vidst lige ha bearbejdet de her tanker. Det må være på tide at gi slip...
  
https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ https://www.instagram.com/jeakh/ https://twitter.com/Jeakh https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts

6. januar 2017

Ting jeg var god til i 2016


Jeg er stadig igang med at rydde lidt op i tankerne omkring 2016. Har smidt mange dumme tanker ud, men det er med at holde fast i de mange gode tanker. Derfor tænkte jeg at jeg ville huske mig selv på alle de ting, jeg var god til i 2016. Har dog også fået lidt hjælp.

I 2016 var jeg godt til:

- At være mere tålmodig og tælle mere til 10, når jeg bliver frustreret.

- At klare mig uden Psyk og stå helt på egne ben.

- At mærke efter og finde indre ro.

- At sige: Pyt med det.

- Ikke at ha for store forventninger til mig selv eller andre.

- At udfordre mig selv og min angst, så jeg hele tiden gøre min comfort zone større.

- At være okay med at være mig, både irl og på bloggen. 

- At vælge mine kampe med omhu. 

- At være mere social og selv tage initiativ til det.

- At læse. Det blev til 35 bøger og er god træning for øjne og hjernen.

- At lade bilen stå og cykle eller gå i stedet for.

- At lave vlog's til bloggen. Det er stadig ubeskrivelig grænseoverskridende. 

- Ikke at bure mig så meget inde. (En ting Søren synes jeg var god til)

- At se mere positivt på livet. (En ting Mor synes jeg var god til)

- At lytte og være der for andre (En ting Rikke synes jeg var god til)

- Ikke at skændes med mor... ( En ting vi begge er gode til)

- At dele livsglæde med familiens små guldklumper (En ting Mor synes jeg var god til)

- Mærke efter, tage ansvar & ikke lade mig slå ud af folk der ikke forstår.(Heidi synes jeg var god til)

- At gi et kærligt klap på skulderen, hvis man er nede.. (En ting Christina synes jeg er god til) 

- At spørge indtil om andre er ok, hvis de har været triste. (En ting Mette synes jeg er god til)


Det var lidt grænseoverskridende, men samtidig sjovt at spørge nogle andre, om hvad jeg var god til i 2016. Faktisk noget man burde være bedre til. Mange tak til jer der var med, det betyder mere end i aner. <3

https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ https://www.instagram.com/jeakh/ https://twitter.com/Jeakh https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts

2. januar 2016

Status på mit Ønske Bræt 2015.


Nogen husker måske at jeg sidste år lavede et Ønskebræt lige efter Nytår. Det har hængt i mit køkken hele året og jeg har kigget på det næsten hver dag. Nu er 2015 slut og jeg vil prøve lave lidt status over året. For mig har det været et enormt spændende år. Jeg startede med at holde fast i nogle beslutninger, som var gode for mig, men ikke alle forstod. Det har vist sig at være den rigtige beslutning og har virkelig gjort mig godt, men det har været en kamp at komme igennem. Det er ikke let at ligge låg på fortiden og slippe alle de svære følelser, som følger med. Til gengæld føler jeg mig mere og mere fri, for hver eneste dag der går. Det har selvfølgelig haft flere konsekvenser, men det tror jeg egentlig jeg er ved at være afklaret med. Det bedste er at jeg nu er gået ind i 2016 mere lettede og klar i hovedet, end nogen sinde før. Jeg føler mig virkelig klar på at tage hul på et nyt år og når man starter det positivt, så tror jeg også det vil fortsætte med at være positivt. Plejer bruge de første par måneder af et nyt år, på at finde mig selv og gå lidt i koma. Det kommer så ikke til at ske i år. Jeg har ikke så meget fysisk energi, men det har vidst sine årsager. Jeg har taget ret meget på i 2015 og bevæget mig for lidt, det er en ond cirkel. Så det er helt klar det jeg vil starte min fokus i år og begynder mandag, på en mere sund livsstil igen. Nå, men tilbage til mit ØnskeBræt.

Mindre Spildtid på internettet: Øver mig stadig og i periode går det meget bedre.

Vægttab: Jeg tror jeg har taget omkring 10 kg på, måske mere. Skal vejes mandag. 

Mere Selvtillid: På det punkt tror jeg det går godt. Synes selv jeg er et godt menneske.

Bedre Familieforhold: Jeg synes hele tiden det udvikler sig til det bedre og det er skønt.

Grine mere: Det er godt i periode, men bliver helt sikkert bedre i 2016.

God Afslutning med Psyk: Det er faktisk gået overraskende godt siden jeg stoppede i foråret.

Træne mere: Har stort set ikke trænet i 2015.

Kærlighed: Elsker virkelig Søren mere og mere, for hver eneste dag.

Bedre Søvn rytme: Søvnen har været bedre i 2015, men det svinger stadig meget efter årstiden.

Bedre Livs Balance: Føler mig meget mere i balance med min psyke, nu skal jeg ha fysikken med.

Mindre indebrændt vrede: Det bliver bedre som tiden går og jeg øver mig.

Nyt Hjem: Vi står stadig på venteliste og håber snart det er vores tur.

Have: Jeg har stadig ikke fået mig en have. 

Spare mere op: Er god til at spare op, men der kommer hele tiden noget uventet, feks bilen.

Positiv: Synes selv jeg prøver at se mere positivt på livet, sådan føles det i hvert fald.

Mindre Sofatid: Desværre er det nok gået den forkerte vej.

Mere Overskud: Året 2015 startede med meget underskud, men slutter med mere overskud.

Genforhandling af Førtidspension: Det gik rigtig godt og skal ikke længere genforhandles.

Opleve nye ting for første gang: Synes faktisk jeg har oplevet rigtig mange nye ting.

Omsorg: Synes det er svært, prøver gi' det, men det er svært at finde en balance.

Jeg er Menneske ikke Diagnose: Det er mest mine egne tanker der forstyrre på det område.

Sund Fornuft: Psykisk er jeg godt med, men fysisk er det gået meget ned af bakke.

Ny Seng: Det er det første vi køber, når vi får noget andet at bo i.

Kæmpe for min fremtid: Jeg er rigtig godt på vej og har efterhånden en god base. 

Hækle igen: Jeg hækler, men har stadig problemer med håndledet, så passer meget på.

Prøve med en ugeplan: Jeg har ikke turde skrive en endnu.

Cykle mere: Det er ikke gået så godt, men jeg er optimist.

Forventninger: Det er en øvelse, men jeg bliver bedre og i julen er det går rigtig godt

Leve mere IRL: Jeg er blevet bedre til at holde fokus, når jeg er sammen med andre.

Smile og ha' det sjovere: Øver mig i at sige pyt med det og smile lidt mere.

Stop madspild: Vi er blevet meget bedre til at bruge rester og til at få spist tingene op.

Fungere bedre socialt: Det er rigtig svært, jeg har svært ved at tolke andre mennesker.

Mindre Angst: Jeg har helst sikkert haft mindre angst, men det sidder altid et sted i kroppen og venter.

Planen er nu at jeg vil lave et nyt Ønske Bræt for 2016. Regner med at bruge Januar til det og hvis du har lyst til at være med og lave et selv, kunne det være rigtig sjovt. Vil vildt gerne se jeres Ønske Bræt for 2016.

6. november 2015

Røgfri i 3 år.


Dette billeder er taget for præcis 3 år siden, på den dag hvor jeg kvittede smøgerne og blev damper. Jeg havde ingen planer om at stoppe med at ryge, men fra den dag jeg fik min e-cigaret, skete det helt automatisk. Hvor er det vildt at jeg har været røgfri i 3 år, hvor bliver tiden af.

Dampen var skøn og hjalp mig virkelig meget, men selv om det er sundere at dampe, så er det jo heller ikke sundt. Jeg er i dag både røg og damp fri. Har ikke dampet siden nytår og tror ikke jeg kommer til at ryge eller dampe igen. Eller måske er det meget rart at kunne dampe til Nytår eller sådan noget "uden nikotin", men ellers er jeg helt frit og savner det stort set aldrig.

Hvis du har lyst til at se mit indlæg fra dengang, så er det lige her - Endte med damp

3. januar 2015

Året hvor jeg..

Jeg så lige at imjayaija havde skrevet det klassiske blogger nytårs-indlæg.. Tænkte at jeg da lige kan gå samme vej, eller jeg kan da prøve mig frem.

2014 var året hvor jeg: 

Skrev 491 nye indlæg på bloggen.
Valgte at vi skulle ha' dværghamster - En hamster blev til fem.
Besluttede - It's my turn to decide!!
Har spist alt for meget lækkert mad.
Er færdig med at please andre, uden at få bare lidt godt igen.
Mere og mere nyder kontakten, til alle de andre bloggere.
Selvforkælelse har betydet utrolig meget.
Lavede gækkebreve til andre bloggere og pustede mit første æg.
Tog nogle svære valg, men sunde beslutninger for min fremtid.
Fyldte 30 år og fik en ny cykel.
Cyklede hele sommeren.
Lærte mig selv at hækle via youtube.
Havde tomater på altanen for første gang.
Blev gældfri i banken.
Satte gang i #DKBloggersKnækkerCancer sammen med Gizmo.
Lavede en Bucket List.
Tog min tunge piercing ud og fik fixet tænderne.
Fik problemer med mit håndled og kan stadig mærke det.
Fandt ud af at livet er for kort til....
Ikke kunne få nok af frokost i det grønne og strandture.
Drømte om en perfekt jul, men det endte modsat.
Fik mere angst i December, men havde en perfekt Nytårs-aften.

Når jeg kigger på 2014 som helhed, har der været utrolig mange skønne oplevelser. Mit eneste ønske for 2014 var at det blev bedre end 2013. Det startede faktisk okay, men de sidste par måneder har været skod. Jeg har udviklet mig til det bedre, men det kan være svært, når man ikke føler andre kan se det. Året har for mig samtidig kostet nogle extra kræfter, men jeg ved at det på længere sigt, vil være det hele værd. Året 2014 har jeg de sidste par måneder, bandet langt væk. Heldigvis kan jeg kigge tilbage her på bloggen og se en masse vidunderlige oplevelser. Jeg er ikke typen der laver nytårs-fortsæt, men har alligevel nogle ønsker og drømme for det nye år.

I 2015 vil jeg gerne:

Finde noget andet at bo i sammen med Søren.
Få et mere afslappet og kærligt forhold til min familie.
Blive god til at bage rugbrød og lavet hjemmelavet is.
Begynde at hækle lidt igen.
Finde en bedre balance imellem sundhed, motion og kage.
Bevæge mig mere og cykle mindst lige så meget, som i 2014.
Få mere kontrol over søvnen, angsten og finde en bedre daglig rytme.
Blive bedre til at spare penge op.
Prøve at lave en zen-doodle.
En masse ture på stranden med en masse dejlige mennesker.
Frokost i det grønne med lagkage.
Grill-tur på stranden.
Få mere overskud til at kunne være sammen med veninder.
Besøge Heidi i Kbh og Carina i Jylland.
Weekend-ophold med Søren.
Træne mere og tabe nogle kilo med sund fornuft.
Være mindre sensitiv og forstyrret.
Være mere kærlig og omsorgsfuld.
Få ryddet op i alle skabe og skuffer.
Få en have og lave den om til mit drømme-sted.
Samle en mere ind til #DKBloggersKnækkerCancer end i 2014.
Planlægge en dag sammen med andre bloggere. (forslag modtages gerne)
Opnå en større forståelse og accept af mig som person.
Grine mere og prøve at være sjov på bloggen.
Købe en ny seng.
Jingse alt, tror på det kan rede mange ting.

Stopper mig selv her, det kan hurtig udvikle sig. Der er helt sikker mange flere ting at tilføje til begge lister, men prøver at begrænse mig lidt. Kunne være sjovt hvis nogen af jer har lyst til at være med på legen, send gerne et link hvis i gør. :D

12. december 2014

Jule Blog Challenge #12 - Noget jeg savner.

Jeg har tænkt længe over hvad det egentlig er, jeg savner lige nu. De fleste ting jeg er kommet frem til, er meget sentimentale, så dem har jeg i første omgang, valgt at springe over i dag.

Svaret er derfor: Jeg savner at hækle..

Jeg valgte i August at jeg ville lære mig selv at hækle og det gik egentlig rigtig godt, men det tog overhånd. Jeg ødelagde mit hånd og siden Oktober, har jeg slet ikke kunne hækle. Min fys har faktisk færdig behandlet mig, for nogle uger siden, men jeg kan tydelig mærke at min hånd ikke er 100% iorden endnu. Hun sagde at jeg gerne må prøve at hækle bare lidt, så længe jeg hele tiden mærke efter og jeg husker at holde masser af pauser. Jeg har besluttet mig for at jeg i denne uge vil prøver om jeg kan hækle bare lidt.. 5-10 min af gangen, ville lige nu være fint for mig.

Jeg havde endelig fundet noget, som jeg bare blev rigtig glad for og så ender det med en hånd med Karpal Tunnel Syndrom. Jeg håber jeg kan hækle lidt, men nu må vi se. Jeg må passe på og så må jeg se hvad hånden siger til det..

6. december 2014

Jule Blog Challenge #6 - Julen dengang og nu.

Jeg har nævnt det før, Julen er bare ikke det samme, som da man var barn. På en eller anden måde var der noget mere magisk over julen, da man var barn. Da jeg var lille, elskede jeg de mørke aftener, hvor man kunne lege med sne, med de andre børn i vænget. Man kunne boltre sig i sneen, i skæret fra lygtepælen. Jeg elskede som barn julekalender i tv'et og brugte meget tid på at synge alle de velkendte sange. Jeg legede tit ude om aftenen og elskede at lege de kendte tv nisser. Yndlings julekalenderen var dengang Nissebanden og tror faktisk stadig, det er den jeg bedst kan li.

I dag er jeg ikke den, som sidder klæbet til skærmen for at se Julekalender. Jeg vil gerne se det, men det er ikke en nødvendighed, nok mere tilfældighed. I dag nyder jeg mere roen og og vil gi' min højrearm, for at komme igennem vinteren og julen, uden de store psykiske udsving. Jeg kan mærke det bliver bedre år for år og det er simpelthen såå rart. For bare et par år siden, ville jeg gå i hi ca fra oktober og ca hen til april. Det var dengang på en eller anden måde en nødvendighed, for at fungere resten af året. Nu er perioden indskrænket en del og det giver mig håb for fremtiden.

Hvis jeg skulle vælge imellem julen dengang og nu, ville det være en umulig opgave. Jeg ville gerne ha det ukompliceret, ved at være barn og samtidig ville jeg gerne ha', alle de hyggeligt stunder og ting, Søren og jeg har sammen. Jeg elsker at jeg som voksen selv kan bestemme, hvordan jeg vil pynte op og hvordan jeg vil julehygge. Dog savner jeg den jule magi, som jeg oplevede som barn.

Ville du kunne vælge??


4. december 2014

Jule Blog Challenge #4 - Yndlings Jule-minde.

Jeg er i år fyldt 30 år og som jeg har nævnt i går, så er julen altså ikke det samme, som da man var barn. Jeg hader virkelig alt det ansvar og fornuft, man ind imellem skal rumme som voksen.

Når jeg kigger lidt tilbage, har jeg faktisk mange gode Jule-minder, men der er også ret mange ting jeg ikke husker. Det er som om nogen år, bare slet ikke er blevet lagret i min hukommelse. Den første gave jeg rigtig husker, når jeg tænker så langt tilbage jeg kan, er faktisk sådan et Barbie hus og en Barbie Campingvogn. Jeg har ingen ide om, hvor gammel jeg kan være, men det den første julegave jeg husker. Det var noget specielt, fordi alle pigerne i mit vænge fik det samme, det år..

Det er dog ikke mit yndlings jule-minde. Jeg husker at vi i nogle år i træk holdte jul i sommerhus på Langeland. Jeg tænker tit tilbage på de år og ville rigtig gerne prøve at holde jul i sommerhus igen. Indtil videre har jeg desværre ikke kunne lokke familien med igen, men jeg håber det er noget jeg kommer til at gøre mere i fremtiden.

Ønsker vi ikke alle sammen ind imellem i December, bare at komme lidt væk??


16. november 2014

Instagram Tag.

Marie havde lavet en Instagram Tag Liste og jeg synes det var sådan en fin ide, så nu vil jeg selv prøve. Hvis i vil se mere eller følge mig på instagram så hedder jeg Jeakh. Og hvis du ikke har instagram, så skynd dig at hent det til din mobil, jeg elsker det. :D

1: Dit seneste billede:

 Har været til træning i dag og var godt svedig og træt bagefter.
Ikke lige frem det bedste billede.


2: Ude i byen:

 Billeder er taget i Odense i sommers, af min Yndlings H.C Andersen figur.


3: Et billede af noget du har købt:

 Jeg har købt dette lys-hjerte til vinduet, for ca 14 dage siden.


4: Et billede af dig og en du holder af:


 Carina og jeg i Sommer's til det årlige kræmmermarked.


5: Dit første instagram billede:

Dette billede var det første jeg delte på instagram og det er 135 uger siden.
Det er et billede taget af Lillebælt's broen og det er tager fra Middelfart Havn


6: Det billede du sidst er tagget på:

 Det er taget for 15 uger siden, på vej til en Volbeat Koncert.


7: Et billede af noget spiseligt:

 Som nogen ved prøver vi at være sunde igen.
I går og i dag har vi fået hjemmelavet grøntsags tærte med salat.


8: Billede af din Hobby:

 Jeg har i år lært mig selv at hækle og er blevet meget glad for det.
Lige nu må jeg ikke hækle, fordi jeg har fået karpal tunnel syndrom.
Jeg savner det helt vildt, men inde for 14 dage, må jeg prøve igen. 


9: Et billede fra en af dine største oplevelser.

Min største oplevelse er at være på Kreta med Kæresten i 2013.
Det var en stor sejr for mig og han valgte at gøre det ubeskriveligt ved at fri til mig.


10: Kærlighed:

Søren er mit et og alt. 
Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden ham.

11: Kæledyr:



Billedet er af Bodil vores dværghamster, som jeg gav mig selv i extra julegave. 
Vi fik hende lige efter nytår og har valgt hende, fordi hun var 2014's første gode oplevelse. 
Vi troede egentlig at det var en lille han, men hun havde 4 små babyer med sig. 
Læse indlægget - En hamster blev til fem


12: Sort/Hvid:

Jeg har ikke mange sort/hvid billeder på instagram.
Tror dette er mit yndlings.  <3


13: Citat:

Denne urtepotteskjuler fik jeg (selvfølgelig med blomster i) af min svigerinde.
Hun havde set den og kom i tanke om mig. 
Jeg elsker den <3

14: En blomst:

Søren gav sin mor denne blod-lilje sidste år. 
Den er simpelthen så smukt og hun har den endnu :D


Tak til Marie for inspirationen. 
Jeg har brugt flest af hendes spørgsmål, men også fjernet nogen og tilføjet nogen.
Hvis du synes det er et sjovt indlæg, så hop med på legen. 
Kunne være hyggeligt at se nogen af jeres instagram billeder igen.

26. juni 2014

Smuk aften og tanker.


Skulle lige hente vasketøjet ind og vande lidt blomster, da jeg opdagede hvor smuk himlen var. Skyndt mig at tage et billede med min mobil og derefter hentede jeg kameraet. Selv om jeg kun var væk i 1 min, så havde himlen hurtig ændret sig. I får derfor billedet fra mobilen. Jeg fik vandet alle krukker og altankasser, som ikke har fået regn og plukkede også lidt blomster. Det er altså hyggeligt at man kan plukke små buketter, fra sine altankasser, når nu jeg ikke har en have endnu.

Kom i tanke om i dag at det faktisk er længe siden, jeg har skrevet lidt om hvordan det egentlig går her hos mig. Tit bliver det bare disse hverdags-indlæg, men synes der mangler lidt dybde.

Nogen husker måske at 2013 og hele min vinter, tog mange af mine kræfter. Der var hele tiden noget som skubbede til mine tanker, forstyrrede mit indre og alt alt for mange søvn problemer. Jeg er nu kommet ud på den anden side. Foråret og sommeren har overfaldet mig og gir' mig al den livsglæde jeg har manglet. Jeg prøver at finde alle de positive ting frem igen, kæmper for at være glad og samtidig prøver jeg at gi' tankerne lidt ro. Jeg er lykkelig og for første gang i rigtig lang tid, føler jeg pt at jeg igen kan trække vejret. Jeg har ikke de store bekymringer lige nu. Prøver bare at finde mig selv og få en sund rutine igen. Jeg spiser fornuftigt, sover skønt, cykler, får lavet nogle ting og kommer også ud af lejligheden, fra tid til anden. Det kommer til at tage rigtig meget tid at komme helt ovenpå og der ligger også nogle svære udfordringer om hjørnet. Jeg prøver ikke tænke for meget på fortiden eller fremtiden. Jeg har sat hjernen på standby. Det vigtige lige nu, er at jeg har det godt og får styr på alt det uro, kroppen har fået. Jeg har lovet mig selv at min 30 års fødselsdag, skal være en ny start. Jeg vil sætte nogle punktummer, slette noget fortid og gribe fremtiden. Jeg ved godt at det ikke er noget, som sker fra den en dag til den anden. Det sker i det tempo som passer mit sind, men jeg er på rette vej og gir ikke op.

Angsten er desværre på nogen punkter blevet værre og på andre punkter også blevet bedre. Det sidste år, har virkelig sat mig på prøve med hensyn til angsten. Det har været hårdt og det har sat mig lidt tilbage. Jeg kommer aldrig af med angsten, den vil altid være der, men troede faktisk jeg havde 100% styr på den, det har jeg bestemt ikke (endnu). Jeg kommer igennem mine angstanfald og jeg klare det, men det suger alle kræfter ud af min krop og skræmmer livet af mig. Det har samtidig givet mig meget tankemyldre og derfor også enorme mængder af uro. Det skal nok lykkedes mig at finde balancen igen, men efter en lang periode, hvor jeg har været psykisk ustabil kræver det meget ro at komme tilbage. Lige nu lever jeg derfor meget fra dag til dag og selv om jeg gerne vil, lave nogle aftaler, så er det lidt svært for mig at komme op i gear, samtidig med at jeg skal ha' styr på uroen.

Jeg er faktisk positiv overrasket over at jeg er kommet igennem det sidste 1½ år. Jeg er stolt af hvor langt jeg er kommet og den udvikling jeg går igennem, selv om det er pisse hårdt. For første gang i lang tid, har jeg det godt og kan igen se livet foran mig. <3

10. april 2014

Beskedne børne drømme.

Babyer og børn er jo bare noget af det sødeste i verden. Tænkt at selv jeg, har været sådan en lille en engang. Ja jeg er stadig lidt skruk, efter at ha set Charmetrolden William.

Det er dog slet ikke det dette indlæg skal handle om.

Jeg læste blog indlægget " Nogen store ønsker er faktisk ret beskedne" ved Duckysrapping og det satte nogle sjove tanker igang hos mig.

Jeg blev nysgerrig efter om andre har samme følelse som mig. Jeg tænker lidt at vi alle sammen, har en eller anden ting, vi ikke måtte få af vores forældre som barn. I Ducky's tilfælde, handler det om sådan en rigtig tivoli-ballon. Ja og jeg må nok også indrømme at jeg heller aldrig måtte få sådan en ballon som lille. Tror dog alligevel det lykkedes mig, en enkelt gang at få lokket en ud af min Mor. Det er dog ikke den ting jeg husker mest, at jeg ikke måtte få.

Mit beskedne ønske handlede altid om kæledyr. Min Far havde lidt besluttet at vi skulle ha en stor Irsk setter (jagt hund) og selv om jeg var rigtig glad for Remus, var det en alt for voldsom opgave for vores familie, med sådan en stor og aktiv hund. Det var vores hund, men ikke vores drøm. Min drøm var små kæle-dyr, men det var jo slet ikke på tale, med en jagt-hund i huset. Jeg kunne godt kæle med Remus og han var også en fantastisk hund, men han gjorde det umuligt for mig.. :D

Jeg kan ikke præcis huske, hvornår jeg fik mit første kæledyr, men tror jeg var 14-15 år. Ja der er man jo sådan set stadig barn, men min situation var lidt en anden. Min forældre var gået fra hinanden, jeg var en selvstændig, pisse umulig og forstyrret teenager. Ja, jeg købte en kat og tvang faktisk min Mor til at køre med mig ud, for at hente den. Den var sort og hvid og fik navnet Pikatu :P Med tiden endte min Mor faktisk med at blive ret glad for den, desværre havde vi den faktisk ikke særlig længe (max. 2 år). Pludselig en dag var den væk og kom aldrig hjem igen.

Jeg flyttede hjemme fra som 16 årig og der var jeg fast besluttet på at alle de ting, jeg ikke måtte som barn, dem skulle jeg prøve som voksen. Alene at kunne lave det aftensmad man gerne ville ha', var i de første par år, noget af det jeg nød aller mest. Jeg tror lidt det er en af grundene til at jeg i dag, går meget op i at vi skal prøve nye rettet og at jeg sjældent, gider spise det samme mad for tit.

Nå men, dette indlæg udvikler sig sgu da lidt.. sorry..

Som 19 årig købte jeg et par engelske undulater og det er faktisk først her i år, jeg ikke længere har undulater.Jeg nåede faktisk ialt at ha 5 forskellige og de gav mig alle sammen nogen oplevelser jeg aldrig glemmer. Tulle og Ludvig var de sidste to, men det gik desværre ikke med dem. De bor i dag et sted med langt mere plads.

For ca 7 år siden, fik jeg faktisk mit første kæledyr af min Mor. Efter jeg blev syg og min indlæggelse på psyk, valgte hun at forære mig et 54L akvarie med tilbehør og et lille tilskud til fisk. Hmm.. kan ikke finde ud af om fisk er rigtig kæledyr? Det akvarie har jeg stadig i dag og det har givet mig rigtig meget godt. Vi var faktisk oppe på 6 akvarier sidste år, men vi har lukket ned for 2 af dem.

Grunden til at vi lukkede ned for 2 af akvarierne, var faktisk fordi det ene ikke kørte som det skulle og fordi, jeg nu havde fået en ny ide. Jeg har de sidste par år været forelsket i de små dværghamstere. Ja og 2014 blev året hvor jeg igen udvidede min liste med kæledyr. Faktisk en ret sjovt historie, som jeg også tidligere har skrevet om her på bloggen - En hamster blev til fem.

Nu er jeg ikke længere fornærmet over at jeg som barn ikke måtte få et kæledyr, man kan jo altid tage revanche som voksen. Alle dyr har bragt mig stor glæde og selv om jeg ikke har planer om flere dyr i fremtiden, så står muligheden stadig åben. Jeg må nok indrømme at selv om jeg var små fornærmet over at jeg ikke måtte få et lille dyr i min barndom, så var det nok bedst at vente. Jeg tror sagtens jeg kunne ha klare det, men jeg går meget op i at man skal sætte sig ordenligt ind i tingene og man skal ikke bare få et kæledyr for sjovt.

Jeg tror faktisk godt jeg kunne lave en hel liste over ting, jeg ikke måtte som barn, men som i nok ved, så har jeg skruet ned for brokken.. ha ha.. Listen over ting jeg ikke måtte, men gjorde alligevel, er nok alligevel længere.. :P

Kunne være hyggeligt hvis i har lyst til at være med?
Du kan enten smide en kommentar her eller lave dit eget indlæg. 
Hvad måtte du ikke som barn, som i dag stadig ville bringe stor glæde.

31. december 2013

Året 2013 Personligt.

Jeg har besluttet at jeg vil skrive to indlæg om året 2013. Det første har jeg lagt op og det handler om året der er gået, her på bloggen. Nu er det tid til et mere personligt indlæg om 2013.

Hvis jeg skal beskrive året med et par enkelte ord, ville det lyde: Sorg, Savn, Kærlighed, Afsked, Forstyrret, Ustabil, Skurk, Sejre og Kamp.

Kan lige så godt sige det som det er, 2013 har været en stor rutsjebane af følelser og psykisk har det virkelig været hårdt. Af de ord, jeg lige har nævnt er det bestemt kærligheden, som har holdt mig oppe i år. Havde jeg ikke haft en så fantastisk kæreste, er jeg ikke sikker på at jeg havde klaret 2013. Jeg er faktisk rigtig glad for at år 2013 stopper nu, for det dumme år gider jeg sku ærlig talt ikke mere.

Jeg har i 2013 mistede en fantastisk veninde, mistede min skønne Farfar og valgt at jeg ikke længere skal ha kontakt med min Far. Det er alle oplevelser, som har gjort enormt ondt og gjort dette år ubeskriveligt svært.

Dette år har bestemt også gode oplevelser. Jeg har været ude og rejse for første gang i ca 10 år og det var både en succes og en kæmpe oplevelse. Rejsen er noget jeg aldrig glemmer og har nok været et af dette års højdepunkter. Kæresten valgt også at gå på knæ og spørge, om jeg ville gifte mig med ham. Den kærlighed han viser mig, på trods af alle mine særheder og kampe, er jeg så taknemlig for.

En anden af de store højdepunker dette år har givet mig, var at blive Faster. Min bror og svigerinde har fået jordens smukkeste søn og jeg er en utrolig stolt Faster. Den lille charmetrold kan med bare et enkelt lille smil, gi' mere livsglæde og hjertevarme end jeg kan tåle.. Ha Ha.. Jeg bliver nok i virkelighed lidt små skruk i hans nærvær.

Jeg kunne skrive så mange ord om 2013, men føler de fleste af dem er meget negative og lidt deprimerende og det ønsker jeg faktisk ikke at spekulere, så meget over lige nu. Så tror bare jeg skynder mig at smide dem ud til højre og prøve at nyde den sidste dag.

Tak til de dejlige mennesker som er en del af mit liv, for året som er gået. Glæder mig til at se jer alle sammen i det nye år og få en masse skønne minder. Håber i alle sammen kommer rigtig godt ind i det nye år og jeg ønsker at i alle må få et fantastisk 2014.

Året 2013 på Bloggen.

Jeg har besluttet at jeg vil lavet to indlæg, om året der er gået. Det ene skal handle om hvad der er sket i 2013 her på bloggen og det andet om mit 2013 ude i det virkelig liv. Dette er det første indlæg og vil handle om bloggen.

Jeg har været blogger siden Maj 2012 og må indrømme at jeg er blevet rigtig glad for det. Jeg kan samtidig også mærke at det på en eller anden måde, er godt for mig. Jeg bruger bloggen til at fortælle om hverdags ting, men også til at fortælle om, hvordan det er at ha en psykisk lidelse og være førtidspensionist. Jeg har ikke sat mig selv nogen mål, med bloggen eller bestemt at det skulle gå i en bestemt retning. Jeg blogger når jeg har lyst og når jeg har noget at sige. Samtidig nyder jeg at kunne kigge tilbage og huske mig selv på, hvordan det nu lige er jeg engang imellem har det eller hvilke fremskridt jeg når.

2013 blev også året, hvor jeg deltog i mit første bloggertræf og var faktisk også medarrangør af det. Det var enormt grænseoverskridende og en kæmpe udfordring for mig, men jeg er virkelig glad for at jeg gjorde det. Det har været super at møde nogen af de andre bloggere, ude i den virkelige verden. Det giver bare en et helt andet billede af, hvem der sidder derude, bag en anden skærm og taster på knapperne.

Noget af det som har gjort mig mest glad ved bloggen, er alle de dejlige kommentarer. Både dem som kommer direkte til mine indlæg, men også alle dem jeg har fået via private beskeder på andre sociale medier. Det er dejligt når andre kan bruge mine til tider, lidt skæve ord og fortolkninger til noget. 1000 Tak for hver eneste besked, det varmer om det halvgamle pensionist-hjerte.

Til sidst vil jeg også gerne rose min skønne familie og omgangskreds, for at kigge med engang imellem. Jeg tror ikke rigtig de altid forstår, hvorfor jeg blogger, men alligevel ved jeg at mange lige lure med og feks min Mor siger ofte: Det ved jeg da godt, har jo luret din blog.. Ha Ha.. Jeg tror nogen gange, det giver dem en lidt bedre forståelse for, hvordan det er at være mig eller hvad jeg render og bruger al den her pensionist-tid til.. 

Mit mest læste indlæg i 2013 er faktisk et indlæg jeg skrev i 2012, men det er samtidig også et af de indlæg jeg selv er mest glad for og det kan læses her - Lynet slog ned.

Tak fordi i kigger med her på bloggen og håber i alle sammen kommer rigtig godt ind i det nye år. Jeg glæder mig til at skrive mange spændende og nye indlæg, i året der kommer. Godt Nytår.


2. december 2013

Skal vi stikke af sammen..

Jeg kom lige til at kigge et år tilbage, her på bloggen.. Hmm.. det skulle jeg så ikke ha gjort.. Ha Ha. Det er et år siden vi var på weekenden ophold, en weekend jeg aldrig vil glemme. Vi havde begge brug for at komme lidt væk og bare hygge. Det var en fantastisk weekend og har såå meget lyst til at komme afsted igen. Drømmer mig lidt væk.. Bare man sådan lige kunne pakke bilen og køre afsted.  I kan se indlægget her - Fantastisk Weekend.