google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Dyr
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___
Viser opslag med etiketten Dyr. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dyr. Vis alle opslag

22. juli 2018

Lille My


Sig hej til lille My, vores nye dværghamster.

I maj måned, mistede vi vores dejlige Elsa og vi har hele tiden vidst at vi gerne ville ha en ny dværghamster. Men så bestilte vi ferie og besluttede at vente med hamsteren, til vi kom hjem. Jeg havde skrevet til Ulvmoses hamsteropdræt, om hun ville tænkte på os, til efter ferien. Og da vi sad på Kreta, skrev hun så at hun havde en lille dværghamster, som desværre havde mistet sin Mor. Hun var meget lille og havde derfor, fået lidt ekstra kærlighed. Det passede med at hun kunne blive klar, til at flytte hjemmefra, når vi kom hjem.

I tirsdags mødtes vi så ved motorvejen, for at hente hende. Jeg forelskede mig med det samme, da jeg fik hende op i hånden og der var ingen tvivl om at vi bare skulle ha hende med hjem. Hun er så sød og kærlig. Hun bor i et stort 96 L akvarie, så der er masser af plads og man skal bare sætte hånden ned til hende, så kravler hun op i hånden med det samme. Vi er såå glade for hende og det er virkelig hyggeligt, med de små pusle lyde igen.

https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ https://twitter.com/Jeakh https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts

6. august 2014

Hygge med Malte og Karbonade Date.

Dagen startede lidt hårdt her. Malte var super træt og kunne næsten ikke hænge sammen. Han måtte snuppe en lur, men var heldigvis på toppen igen, da han vågnede.

Vi fik lidt frokost, pakkede bilen og kørte til SmallFarm i Bårdesø. SmallFarm er et lille hyggeligt sted med heste, geder, kaniner, høns og 2 kæle grise. Ud over det, har de legeplads og nogle børnecykler. Vi hyggede os med alle dyrene i en lille times tid. Det var rigtig hyggeligt, men desværre måtte vi gi' op, fordi der simpelthen blev alt for varmt. Vi smuttede direkte til stranden, for at få en is og dyppe tæerne lidt i vandet.

Bagefter kørte vi ind for at shoppe lidt blomster til Malte's mor og så ellers bare mod Odense. Havde en karbonade date med Lena og Malte, så det var helt perfekt. Vi hyggede os i haven, fik lækre karbonader med kartofler, blomkål og smørsovs. Sluttede da også lige af med et lille spil kongespil på græsset. Tak for nogle dejlige timer. <3

Det har været en rigtig hyggeligt dag og nu er jeg lækker træt. Nat Nat :D

10. april 2014

Beskedne børne drømme.

Babyer og børn er jo bare noget af det sødeste i verden. Tænkt at selv jeg, har været sådan en lille en engang. Ja jeg er stadig lidt skruk, efter at ha set Charmetrolden William.

Det er dog slet ikke det dette indlæg skal handle om.

Jeg læste blog indlægget " Nogen store ønsker er faktisk ret beskedne" ved Duckysrapping og det satte nogle sjove tanker igang hos mig.

Jeg blev nysgerrig efter om andre har samme følelse som mig. Jeg tænker lidt at vi alle sammen, har en eller anden ting, vi ikke måtte få af vores forældre som barn. I Ducky's tilfælde, handler det om sådan en rigtig tivoli-ballon. Ja og jeg må nok også indrømme at jeg heller aldrig måtte få sådan en ballon som lille. Tror dog alligevel det lykkedes mig, en enkelt gang at få lokket en ud af min Mor. Det er dog ikke den ting jeg husker mest, at jeg ikke måtte få.

Mit beskedne ønske handlede altid om kæledyr. Min Far havde lidt besluttet at vi skulle ha en stor Irsk setter (jagt hund) og selv om jeg var rigtig glad for Remus, var det en alt for voldsom opgave for vores familie, med sådan en stor og aktiv hund. Det var vores hund, men ikke vores drøm. Min drøm var små kæle-dyr, men det var jo slet ikke på tale, med en jagt-hund i huset. Jeg kunne godt kæle med Remus og han var også en fantastisk hund, men han gjorde det umuligt for mig.. :D

Jeg kan ikke præcis huske, hvornår jeg fik mit første kæledyr, men tror jeg var 14-15 år. Ja der er man jo sådan set stadig barn, men min situation var lidt en anden. Min forældre var gået fra hinanden, jeg var en selvstændig, pisse umulig og forstyrret teenager. Ja, jeg købte en kat og tvang faktisk min Mor til at køre med mig ud, for at hente den. Den var sort og hvid og fik navnet Pikatu :P Med tiden endte min Mor faktisk med at blive ret glad for den, desværre havde vi den faktisk ikke særlig længe (max. 2 år). Pludselig en dag var den væk og kom aldrig hjem igen.

Jeg flyttede hjemme fra som 16 årig og der var jeg fast besluttet på at alle de ting, jeg ikke måtte som barn, dem skulle jeg prøve som voksen. Alene at kunne lave det aftensmad man gerne ville ha', var i de første par år, noget af det jeg nød aller mest. Jeg tror lidt det er en af grundene til at jeg i dag, går meget op i at vi skal prøve nye rettet og at jeg sjældent, gider spise det samme mad for tit.

Nå men, dette indlæg udvikler sig sgu da lidt.. sorry..

Som 19 årig købte jeg et par engelske undulater og det er faktisk først her i år, jeg ikke længere har undulater.Jeg nåede faktisk ialt at ha 5 forskellige og de gav mig alle sammen nogen oplevelser jeg aldrig glemmer. Tulle og Ludvig var de sidste to, men det gik desværre ikke med dem. De bor i dag et sted med langt mere plads.

For ca 7 år siden, fik jeg faktisk mit første kæledyr af min Mor. Efter jeg blev syg og min indlæggelse på psyk, valgte hun at forære mig et 54L akvarie med tilbehør og et lille tilskud til fisk. Hmm.. kan ikke finde ud af om fisk er rigtig kæledyr? Det akvarie har jeg stadig i dag og det har givet mig rigtig meget godt. Vi var faktisk oppe på 6 akvarier sidste år, men vi har lukket ned for 2 af dem.

Grunden til at vi lukkede ned for 2 af akvarierne, var faktisk fordi det ene ikke kørte som det skulle og fordi, jeg nu havde fået en ny ide. Jeg har de sidste par år været forelsket i de små dværghamstere. Ja og 2014 blev året hvor jeg igen udvidede min liste med kæledyr. Faktisk en ret sjovt historie, som jeg også tidligere har skrevet om her på bloggen - En hamster blev til fem.

Nu er jeg ikke længere fornærmet over at jeg som barn ikke måtte få et kæledyr, man kan jo altid tage revanche som voksen. Alle dyr har bragt mig stor glæde og selv om jeg ikke har planer om flere dyr i fremtiden, så står muligheden stadig åben. Jeg må nok indrømme at selv om jeg var små fornærmet over at jeg ikke måtte få et lille dyr i min barndom, så var det nok bedst at vente. Jeg tror sagtens jeg kunne ha klare det, men jeg går meget op i at man skal sætte sig ordenligt ind i tingene og man skal ikke bare få et kæledyr for sjovt.

Jeg tror faktisk godt jeg kunne lave en hel liste over ting, jeg ikke måtte som barn, men som i nok ved, så har jeg skruet ned for brokken.. ha ha.. Listen over ting jeg ikke måtte, men gjorde alligevel, er nok alligevel længere.. :P

Kunne være hyggeligt hvis i har lyst til at være med?
Du kan enten smide en kommentar her eller lave dit eget indlæg. 
Hvad måtte du ikke som barn, som i dag stadig ville bringe stor glæde.

20. januar 2014

Hamster Rokade.

Ja tidligere i dag lagde jeg sådan en fin video op, af alle hamsterne som rigtig hygger sig. De var alle glade, aktive og fik rigtig tumlet rundt. Den hygge var dog hurtigt over igen. 1 time efter begyndt Bodil er vrisse lidt af sine unger og pludselig begyndte hun at være ret hård og gik lidt til angreb på dem nogle gange. Planen var jo at ungerne skulle tages fra hende i morgen, men det måtte så blive i dag i stedet for. De er heldigvis gamle nok til at kunne klare sig selv og vi havde gjort det hele klar i weekenden alligevel.

Vi startede med at tage Bodil op og sætte hende over i det tremmebur, som vi fik med da vi købte hende, hun gik straks igang med sit hamster-hjul. Det er ikke meningen at hun skal bo der for altid. Hun skal kun bo der til 3 af de 4 unger er solgt. Derefter får hun igen et akvarie at boltre sig i. Ja, billedet blev virkelig ikke særlig godt, men nu kan i lige se, hvor hun bor pt.


Derefter startede så projekt: hvilket køn er hamster ungerne. Vi startede og fik dem delt op, jeg var dog selv så meget i tvivl at vi bad om hjælp på en facebook side. Måtte tage billeder af alle ungerne, ligge dem ind i facebook gruppen og heldigvis var de rigtig hurtige og søde til at hjælpe. Vi endte med 3 hunner og 1 han. Fik dog pænt at vide at en af hunnerne var lidt svær at bedømme, så vi skal lige holde øje.  Krydser virkelig fingre for at de er delt rigtig op.

Har kan i se det ene akvarie-bur. Her bor en sød lille han, som vi allerede mere eller mindre har døbt Batman. Har ikke set så meget til ham siden han blev alene, men jeg har hørt ham. Han graver sig ned og putter.


De 3 piger bor i det akvarie-bur, som de kender i forvejen. De hygger sig rigtig meget, tumler rundt og selv om jeg har vendte dem på hovedet flere gange i dag, så vil de gerne sidde i min hånd. Vi har snakket om at den ene af pigerne skal hedde Hjørdis, men intet er fast besluttet endnu. Kan ikke rigtig kende forskel på dem, så det er lidt svært at gi dem navne.


Burenes indretning er pt som i ser på billederne. Når 3 af ungerne er solgt, vil jeg nok lave dem lidt om. Det hele var jo noget af en overraskelse med de bebser og min konto har det ikke helt godt lige nu. Vi har også været nød til at dele alle ting op i 3 bure, planen er jo at vi kun skal ha de to akvarier.

Nå, men det var så lige lidt om vores hamster rokade. Det var ikke lige planen for i dag, men nu er det gjort og de virker alle til at ha det godt. De næste par dage, skal jeg virkelig hånd-træne med de små, så de bliver helt fortrolige med vores hænder. Ja og så skal jeg ellers se om jeg kan finde nogle nye gode hjem til 3 af de små. Vi har ikke endnu besluttet os for hvilken en vi beholder, men det gør vi i løbet af denne uge. Det bliver bestemt ikke nogen sjov opgave.

Hamster Hygge.

Vores dværghamster Bodil og hendes 4 unger elsker bare broccoli. Det kan lokke dem alle ud af hytten, til hver en tid. De er nu ca 21-22 dage gamle og på Tirsdag, skal de deles op i hanner og hunner og væk fra deres mor. Det er virkelig utrolig at tiden er gået så hurtig og inden vi får set os om, er 3 af ungerne også solgt. Så hvis nogen af jer skulle være interesseret, så må i lige sige til.

 

18. januar 2014

Bebserne Tumler.

Her i eftermiddag har der virkelig været gang i de små dværghamstere. De boltre sig og tumler rundt over det hele. Det er simpelthen så hygge og i dag ville et par af de små også gerne kæle lidt med mig. De bliver mere og mere trygge ved vores hænder.

 

15. januar 2014

De vokser.

Instagram
Søren kom sent hjem i dag, men han nåede lige at nusse lidt med en af hamster-ungerne, inden det var sengetid. Han er lige så chokket som jeg, over hvor hurtig det går med dem lige nu. De vokser dag for dag og bliver mere og mere frække. De smager på alt, tumler rundt, efterligner deres mor og klatre over det hele. De vokser rigtig godt og har også fået en rigtig fin pels. Der er nu under en uge, til de skal tages fra deres Mor og deles op i hanner og hunner. Vi har prøvet lidt at kigge hvilket køn de er. Jeg tror der er 2 hunner og 1 han, men ved ikke hvad den sidste er endnu, det kræver lidt at vi har alle 4 unger oppe på engang og det har bare ikke været muligt endnu. Tænker at vi måske kan få tjekket i weekenden, så vi ved det, til når de skal flyttes. Ville være lidt synd hvis der kun er 1 han og at den skal bo alene. Ja og så skal vi ha snakket om, hvilken en vi skal beholde osv. Jeg tror gerne Søren ville beholde dem alle sammen, hvis vi havde plads til det. Det er lidt sjovt at han er blevet så glad for dem, for det har taget mig lidt tid at overtale ham, til at vi skulle ha' hamster. Han siger selv, han ikke lige havde regnet med, han ville blive så glad for dem, som han er.

14. januar 2014

Hamster Bebser.

I dag har alle 4 unger være ude på samme tid, op til flere gange. Det er simpelthen så sjovt at følge dem og se hvordan de tumler rundt med hinanden. De har også flere gange, kravlet hen over min hånd og som i kan se elsker de bare Broccoli. Det går rigtig hurtig lige nu, de vokser og bliver hele tiden mere opmærksom på hvad der sker omkring dem. En af de nærmeste dage, regner jeg med at vi skal ha tjekket hvilket køn de er, det glæder jeg mig virkelig meget til. Jeg har også købt et brugt akvarie mere, som kommer i morgen. Ja det var ikke lige planen, men de skal tages fra deres mor og deles op i køn, når de er ca 23-25 dage gamle. Lige nu er de ca 14-16 dage gamle.

 

5. januar 2014

En hamster blev til fem.

Jeg ved faktisk ikke helt, hvordan jeg skal starte dette indlæg. Jeg har siden jeg var lille, rigtig gerne ville ha en lille dværghamster. Jeg har dog aldrig måtte få en, men nu er jeg jo voksen. De sidste par måneder har jeg været extra solgt til de små gnavere og har næsten ikke kunne styre det. Her de sidste par dag,e har jeg så kigget lidt på nettet og læst en hel masse. Fandt så en i Odense som havde en lille dværghamster han til salg og jeg kunne også købe hans bur med. Samtidig fortalte hun at han var meget kælen og da jeg så et billede, var jeg helt solgt. Vi køre så i dag ud for at hente den lille fyr. Køre hjem med ham og begynder og ordne buret.. Jeg tømmer det lille hus som er i buret og pludselig kommer der 4 små dværghamster unger til syne. De sødeste små pus. Anthon er åbenbart ikke en han alligevel, men en hun med 4 små unger. Vi skyndt os at gøre buret klar og putte mor med ungerne ingen. Søren nåede lige et hurtig billede, ikke særlig godt, men vi ville ikke forstyrre dem mere end højst nødvendigt.

Ungerne må være ca en uges tid gamle og den tidligere ejer, havde virkelig ingen ide om at det var en hun og at den havde unger. Vi har aftalt at vi lader dem få ro, sammen med deres mor og så må vi sammen finde ud af, hvad der skal ske med dem når de er lidt større. Når de er ca 10 dage gamle skulle de begynde at bevæge sig lidt rundt, det glæder jeg mig rigtig meget til. Så vidt jeg kan se skal man tage ungerne fra deres mor når de er ca 4-5 uger gamle, men der skal helt sikkert læses en masse om det, de næste par dage. Ja og vi er nok nød til at ha fat i et bur mere.

Anthon skal nu ha nyt navn og vi er ikke rigtig kommet på det rigtige navn endnu, men det skal nok komme. Lige nu er hun gået kold og putter bare med sine unger.

Hun nåede lige et par gange rundt i buret inden de gik om kuld og jeg fik lige filmet lidt af hende som i lige kan få lov til at se. Hun er simpelthen for sød.