google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Himlen
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___
Viser opslag med etiketten Himlen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Himlen. Vis alle opslag

6. december 2014

Smuk lørdag i December.


Dagen startede med denne smukke udsigt, på vejen mod Odense. Himlen var så smuk og det lignede at nogen var ved at trække nattens dyne, af himlen. Vi valgte at køre en tur i Bilka, da vi alligevel var tidlig oppe. Havde lige en julegave som skulle købes og det blev faktisk til mere, end den ene. Nu mangler jeg kun at købe 2½ julegave, så er jeg færdig. Tror også Søren mangler at købe 2. Vi har aftalt at vi køber de sidste på mandag, så glæder mig til at være helt færdig. Jeg kan mærke at jeg har svært ved at købe julegaver i år. Det er som om, jeg ikke rigtig kan tænke klart og finde på de gode ideer, til de rigtige gaver. Så i år har jeg taget nogle chancer, med gaverne og ellers må de byttes.

Resten af dagen står på afslapning, måske lidt Sims4 eller en Morfar og i aften, skal vi se det store Bent Fabricius-Bjerre's 90 års fødselsdag. Ja og kan også være jeg skal igang med at pakke et par julegaver ind. Det er en super smuk lørdag og man burde tage en tur i skoven eller over til søen, men jeg er simpelthen for slap nu, så vi putter i stedet for. Synes virkelig ikke man kan se på naturen at vi er i December.

Håber også i får en rigtig dejlig lørdag. <3

26. juni 2014

Smuk aften og tanker.


Skulle lige hente vasketøjet ind og vande lidt blomster, da jeg opdagede hvor smuk himlen var. Skyndt mig at tage et billede med min mobil og derefter hentede jeg kameraet. Selv om jeg kun var væk i 1 min, så havde himlen hurtig ændret sig. I får derfor billedet fra mobilen. Jeg fik vandet alle krukker og altankasser, som ikke har fået regn og plukkede også lidt blomster. Det er altså hyggeligt at man kan plukke små buketter, fra sine altankasser, når nu jeg ikke har en have endnu.

Kom i tanke om i dag at det faktisk er længe siden, jeg har skrevet lidt om hvordan det egentlig går her hos mig. Tit bliver det bare disse hverdags-indlæg, men synes der mangler lidt dybde.

Nogen husker måske at 2013 og hele min vinter, tog mange af mine kræfter. Der var hele tiden noget som skubbede til mine tanker, forstyrrede mit indre og alt alt for mange søvn problemer. Jeg er nu kommet ud på den anden side. Foråret og sommeren har overfaldet mig og gir' mig al den livsglæde jeg har manglet. Jeg prøver at finde alle de positive ting frem igen, kæmper for at være glad og samtidig prøver jeg at gi' tankerne lidt ro. Jeg er lykkelig og for første gang i rigtig lang tid, føler jeg pt at jeg igen kan trække vejret. Jeg har ikke de store bekymringer lige nu. Prøver bare at finde mig selv og få en sund rutine igen. Jeg spiser fornuftigt, sover skønt, cykler, får lavet nogle ting og kommer også ud af lejligheden, fra tid til anden. Det kommer til at tage rigtig meget tid at komme helt ovenpå og der ligger også nogle svære udfordringer om hjørnet. Jeg prøver ikke tænke for meget på fortiden eller fremtiden. Jeg har sat hjernen på standby. Det vigtige lige nu, er at jeg har det godt og får styr på alt det uro, kroppen har fået. Jeg har lovet mig selv at min 30 års fødselsdag, skal være en ny start. Jeg vil sætte nogle punktummer, slette noget fortid og gribe fremtiden. Jeg ved godt at det ikke er noget, som sker fra den en dag til den anden. Det sker i det tempo som passer mit sind, men jeg er på rette vej og gir ikke op.

Angsten er desværre på nogen punkter blevet værre og på andre punkter også blevet bedre. Det sidste år, har virkelig sat mig på prøve med hensyn til angsten. Det har været hårdt og det har sat mig lidt tilbage. Jeg kommer aldrig af med angsten, den vil altid være der, men troede faktisk jeg havde 100% styr på den, det har jeg bestemt ikke (endnu). Jeg kommer igennem mine angstanfald og jeg klare det, men det suger alle kræfter ud af min krop og skræmmer livet af mig. Det har samtidig givet mig meget tankemyldre og derfor også enorme mængder af uro. Det skal nok lykkedes mig at finde balancen igen, men efter en lang periode, hvor jeg har været psykisk ustabil kræver det meget ro at komme tilbage. Lige nu lever jeg derfor meget fra dag til dag og selv om jeg gerne vil, lave nogle aftaler, så er det lidt svært for mig at komme op i gear, samtidig med at jeg skal ha' styr på uroen.

Jeg er faktisk positiv overrasket over at jeg er kommet igennem det sidste 1½ år. Jeg er stolt af hvor langt jeg er kommet og den udvikling jeg går igennem, selv om det er pisse hårdt. For første gang i lang tid, har jeg det godt og kan igen se livet foran mig. <3

26. februar 2014

Dagens Hurtige.

Tænker at det lige er tid til et par af dagens hurtige, dog i en lidt udvidet version.

1: Søvnen er bedre. Jeg kommer nok lidt for sent i seng pt, men det vigtigste er at jeg går i seng, når jeg er træt og får sovet det jeg skal. Jeg er så lettet over at det går bedre og det giver mig lidt mere overskud for hver dag der går.

2: Jeg har i dag hjulpet en nabo, med at slæbe en vaskemaskine op til deres lejlighed. Dog var sækkevognen nok en større hjælp end mig.. :)

3: Bagefter smuttede jeg en lille tur til Odense, for at hente Søren's pc fra reparation og ind forbi banken med mit legitimation. Noget med en ny lov og de mente ikke de havde legitimation nok på mig.

4: På vej hjem kom jeg i tanke om at jeg ikke havde får noget at spise og det endte derfor, med en tur forbi Burger King, efter et par cheese-burger og lige i netto og handle lidt.

5: Da jeg kom hjem tullede jeg lidt rundt og var voksen-praktisk. Senge-redning, oprydning, vasketøj og sætte Søren's pc til noget strøm, så den er klar til han kommer hjem.

6: Søren har møde på jobbet i dag, så han kommer sent hjem. Jeg har hele hytten helt for mig selv og selv om det da kan være meget hyggeligt engang imellem, så savner jeg ham altså. Glæder mig rigtig meget til han kommer hjem.

7: Jeg gider ikke rigtig aftensmad i dag, jeg må tage en ostemad eller en toast, hvis jeg bliver sulten. Det er ulempen ved de cheese-burger jeg fik kl 16. Typisk mig. :)

8: Jeg er faldet om på sofaen nu og aftenen står bare på hygge med tv og computeren.

9: I morgen skal jeg til samtale på psyk i Middelfart og bagefter skal jeg ha taget et par blodprøver, på Odense sygehus i forbindelse med et D-vitamin projekt jeg er med i.

10: Jeg har i dag vundet en give-away konkurrence ved mariesen.dk Weeee....

11: Det smukkeste ved årstiden lige nu, er bestemt den smukke aften-sol, vi har haft nu i flere dage i træk. Det er da virkelig til at blive i godt humør af. Elsker det..


21. februar 2014

Smuk Himmel.


Jeg ligger bare på sofaen og surfer lidt rundt på nettet og opdager pludseligt, den fantastiske himmel. Var nød til lige at snuppe et billede, men den fanger ikke rigtig, hvor smukt det i virkeligheden er. Jeg elsker bare når det ligner at skyerne er brudt i brand, ville ønske jeg var bedre til at fange det på mit kamera. Det er virkelig noget som kan gøre en glad og i weekend humør.

13. oktober 2013

Smuk aften himmel.

Efter aftensmaden i dag, var jeg simpelthen nød til lige at finde mit kamera frem. 
Himlen var simpelthen sååå smuk og var nød til at dele det med jer.