google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Status på mit Ønske Bræt 2015.
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___

2. januar 2016

Status på mit Ønske Bræt 2015.


Nogen husker måske at jeg sidste år lavede et Ønskebræt lige efter Nytår. Det har hængt i mit køkken hele året og jeg har kigget på det næsten hver dag. Nu er 2015 slut og jeg vil prøve lave lidt status over året. For mig har det været et enormt spændende år. Jeg startede med at holde fast i nogle beslutninger, som var gode for mig, men ikke alle forstod. Det har vist sig at være den rigtige beslutning og har virkelig gjort mig godt, men det har været en kamp at komme igennem. Det er ikke let at ligge låg på fortiden og slippe alle de svære følelser, som følger med. Til gengæld føler jeg mig mere og mere fri, for hver eneste dag der går. Det har selvfølgelig haft flere konsekvenser, men det tror jeg egentlig jeg er ved at være afklaret med. Det bedste er at jeg nu er gået ind i 2016 mere lettede og klar i hovedet, end nogen sinde før. Jeg føler mig virkelig klar på at tage hul på et nyt år og når man starter det positivt, så tror jeg også det vil fortsætte med at være positivt. Plejer bruge de første par måneder af et nyt år, på at finde mig selv og gå lidt i koma. Det kommer så ikke til at ske i år. Jeg har ikke så meget fysisk energi, men det har vidst sine årsager. Jeg har taget ret meget på i 2015 og bevæget mig for lidt, det er en ond cirkel. Så det er helt klar det jeg vil starte min fokus i år og begynder mandag, på en mere sund livsstil igen. Nå, men tilbage til mit ØnskeBræt.

Mindre Spildtid på internettet: Øver mig stadig og i periode går det meget bedre.

Vægttab: Jeg tror jeg har taget omkring 10 kg på, måske mere. Skal vejes mandag. 

Mere Selvtillid: På det punkt tror jeg det går godt. Synes selv jeg er et godt menneske.

Bedre Familieforhold: Jeg synes hele tiden det udvikler sig til det bedre og det er skønt.

Grine mere: Det er godt i periode, men bliver helt sikkert bedre i 2016.

God Afslutning med Psyk: Det er faktisk gået overraskende godt siden jeg stoppede i foråret.

Træne mere: Har stort set ikke trænet i 2015.

Kærlighed: Elsker virkelig Søren mere og mere, for hver eneste dag.

Bedre Søvn rytme: Søvnen har været bedre i 2015, men det svinger stadig meget efter årstiden.

Bedre Livs Balance: Føler mig meget mere i balance med min psyke, nu skal jeg ha fysikken med.

Mindre indebrændt vrede: Det bliver bedre som tiden går og jeg øver mig.

Nyt Hjem: Vi står stadig på venteliste og håber snart det er vores tur.

Have: Jeg har stadig ikke fået mig en have. 

Spare mere op: Er god til at spare op, men der kommer hele tiden noget uventet, feks bilen.

Positiv: Synes selv jeg prøver at se mere positivt på livet, sådan føles det i hvert fald.

Mindre Sofatid: Desværre er det nok gået den forkerte vej.

Mere Overskud: Året 2015 startede med meget underskud, men slutter med mere overskud.

Genforhandling af Førtidspension: Det gik rigtig godt og skal ikke længere genforhandles.

Opleve nye ting for første gang: Synes faktisk jeg har oplevet rigtig mange nye ting.

Omsorg: Synes det er svært, prøver gi' det, men det er svært at finde en balance.

Jeg er Menneske ikke Diagnose: Det er mest mine egne tanker der forstyrre på det område.

Sund Fornuft: Psykisk er jeg godt med, men fysisk er det gået meget ned af bakke.

Ny Seng: Det er det første vi køber, når vi får noget andet at bo i.

Kæmpe for min fremtid: Jeg er rigtig godt på vej og har efterhånden en god base. 

Hækle igen: Jeg hækler, men har stadig problemer med håndledet, så passer meget på.

Prøve med en ugeplan: Jeg har ikke turde skrive en endnu.

Cykle mere: Det er ikke gået så godt, men jeg er optimist.

Forventninger: Det er en øvelse, men jeg bliver bedre og i julen er det går rigtig godt

Leve mere IRL: Jeg er blevet bedre til at holde fokus, når jeg er sammen med andre.

Smile og ha' det sjovere: Øver mig i at sige pyt med det og smile lidt mere.

Stop madspild: Vi er blevet meget bedre til at bruge rester og til at få spist tingene op.

Fungere bedre socialt: Det er rigtig svært, jeg har svært ved at tolke andre mennesker.

Mindre Angst: Jeg har helst sikkert haft mindre angst, men det sidder altid et sted i kroppen og venter.

Planen er nu at jeg vil lave et nyt Ønske Bræt for 2016. Regner med at bruge Januar til det og hvis du har lyst til at være med og lave et selv, kunne det være rigtig sjovt. Vil vildt gerne se jeres Ønske Bræt for 2016.

6 kommentarer:

  1. Det lyder som at det gik godt i 2015 overordnet set, hvilket er det vigtigste. Jeg arbejder stadigvæk på mine visioner, som jeg så kalder det :D Men jeg er ikke så god til for mange ting på en gang.
    Jeg glæder mig til at se din for i år

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ud psykisk og personligt er jeg kommet rigtig langt. Har været alt for usundt, men sådan går det ind imellem når man kun har kræfter til en ting af gangen. Så nu har jeg overskud og tiden til at holde fokus på den sunde livsstil.. Håber jeg kan holde det, det er ikke gået så godt de sidste par gange jeg har taget den beslutning.

      Knus <3

      Slet
  2. Husker godt dit ønskebrædt. Hvor er det sejt alle de v, du kan sætte. Og så er der stadig noget, du kan arbejde videre med. Det er der da ikke noget at sige til - det var jo en ENORM lang liste ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg har nået en del ting, desværre har jeg forsømt min krop, men det gør jeg noget ved nu. Har bare ikke haft kræfterne til det i 2015. Og ja, det var en rigtig lang list.. Sorry.. ha ha..

      Knus <3

      Slet
    2. Det var ikke sådan, at det var en lang liste at læse - men det var mange områder for dig at arbejde med :-)

      Slet
    3. Ja det er rigtig.. Har selv tænkt lidt at det måske er for mange, så måske den nye har mindre, men med mere fokus..

      Knus <3

      Slet